13. september 2018

Hoved MED - Referat

Dato: 13. september 2018
Lokale: Lokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:30


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Ingen bemærkninger.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 22. juni 2018.

Beslutning

Referatet er godkendt.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Til toppen


3. Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltninger udarbejdet budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018. Budgetopfølgningen for andet kvartal 2018, viser på områderne drift og finansiering en forventet årsafvigelse på 6,2 mio. kr. i mindreudgift i forhold til budget 2018. Der er oprindelig budgetteret med et overskud på 20,5 mio. kr. Derudover er der budgetteret med pulje til overførsler på 25,0 mio. kr - samlet set et budgetteret overskud på 45,5 mio. kr.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2018.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018.

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

Forventet budgetafvigelser – serviceudgifter og øvrig drift:

Samlet resultat

Budgetopfølgningen for andet kvartal 2018, viser på områderne drift og finansiering en forventet årsafvigelse på 6,2 mio. kr. i mindreudgift i forhold til budget 2018. Der er oprindelig budgetteret med et overskud på 20,5 mio. kr. Derudover er der budgetteret med pulje til overførsler på 25,0 mio. kr - samlet set et budgetteret overskud på 45,5 mio. kr.

Finansieringssiden inkl. jordforsyning viser samlet en forventet mindreindtægt på 6,3 mio. kr.. I budgetopfølgning 1 blev der forventet en merindtægt 5,5 mio.kr. Årsagen til forskellen skyldes primært nedjustering af beskæftigelsestilskuddet med samlet 7,9 mio.kr. der er budgetteret med en samlet regulering på 9,0 mio.kr. Derudover midtvejsreguleres øvrige overførselsområder, ændret skøn for pris- og lønudviklingen, samt regulering af lov- og cirkulære - samlet set en nedjustering på 15,4 mio.kr. Derudover er der indtægter vedr. grundsalg øget siden sidste budgetopfølgning.

Driftsområderne under ét viser et mindreforbrug på 12,5 mio. kr.

På Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er der samlet set et forventet mindreforbrug på 31,7 mio. kr., som primært skyldes færre udgifter til forsikrede ledige og øvrige overførsler. Ved sidste budgetopfølgning blev der forventet et mindre forbrug på 14,2 mio.kr. Forskellen skyldes primært færre udgifter på overførselsområderne samt forsikrede ledige.

På Social- og Sundhedsudvalget forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 11,2 mio. kr., som primært vedrører mindreindtægter bl.a. som følge af tomme pladser. Derudover forventes der et merforbrug til aktivitetsbestemt medfinansiering på 4,2 mio.kr.

Ældreomsorgsudvalgets forventede afvigelse er samlet set et merforbrug på 5,4 mio. kr., som primært dækker over merudgifter på sygeplejen. Derudover bevilligede Byrådet den 25/4-18 en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. til ældreområdet. Bevillingen blev i budgetopfølgning 1 indregnet som en budgetforbedring, men burde have været indregnet som et nul, idet bevillingen kompenserede en ændret beslutning efter budgetvedtagelsen. Hvis tillægsbevillingen var blevet indregnet som et 0, ville budgetopfølgning 1 komme ud med et minus på 6,9 mio. kr. fremfor 2,3 mio. kr

På det samlede Børne- og Ungeområde forventes der et merforbrug på i alt 7,0 mio. kr., som er fordelt med 6,4 mio. kr. på Udsatte børn og unge samt 0,6 mio. kr. på UngeCenteret. En forventet afvigelse på dette niveau betyder dog, at nettoforbruget på det samlede Børne- og Ungeområde falder yderligere fra 2017 til 2018 med ca. 2,0 mio.kr.

Direktionen den 13. august 2018

Direktionen udtrykker tilfredshed med, at det samlede driftsbudget fortsat forventes at blive overholdt, herunder at indsatsen og udviklingen på beskæftigelsesområdet bidrager meget positivt til dette samlede resultat

Som ved første budgetopfølgning hæfter direktionen sig ved, at udgifterne til udsatte børn og unge fortsat udvikler sig i den rigtige retning. Udgifterne forventes at blive mindre end i 2017, og forventes at udvikle sig således, at udgifterne på det samlede område i 2019 forventes at blive meget tæt på budgetforudsætningen

Udfordringer for sygeplejen samt på handicap/psykiatriområdet er på samme niveau som sidste opfølgning, og det anbefales vurderet, hvorvidt der er mulighed for anvendelse af supplerende styringsinstrumenter på sygeplejeområdet.

Beslutning

Jens gav orientering omkring budget opfølgning 2 pr. 30 juni 2018.

Samlet hænger budgettet fint sammen. De forskellige afvigelser på mer -og mindreforbrug inden for de forskellige områder, blev drøftet og uddybet under mødet.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Bilag

Til toppen


4. Budget 2019 - høring af budgetforslag til 1. behandling


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Budgetforslag til 1. behandling er udsendt til høring.

Hoved MED anmodes om høringssvar indenfor udvalgets område.

Sagsfremstilling

Det tekniske budgetgrundlag som fremsendes til 1. behandling, samt reviderede reduktionsforslag og opmærksomhedslisten fremsendes hermed til høring i Hoved MED.

I det tekniske budgetgrundlag til 1. behandling er indeholdt pris- og lønfremskrivninger samt lov- og cirkulæreprogram.

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har behandlet opmærksomhedslisten som indeholder ændrede forudsætninger på service- samt øvrige driftsområder. Punkter på Opmærksomhedslisten er ikke indarbejdet i det tekniske budgetgrundlag.

Processen for udarbejdelse af budget til 1. behandling indeholder reduktionsforslag for hvert udvalg, som blev udsendt til høring i juni måned 2018. Det samlede reduktionskatalog udsendes ikke, men der vedlægges en oversigt over ændrede og nye reduktionsforslag. Der er siden høringen ændret på reduktionsforslaget på Ældreomsorgsudvalgets område. Derudover er reduktionsforslaget vedrørende prisfremskrivning nedjusteret.

Såfremt det ønskes, kan det aftales, at en fra Direktionen kan uddybe/forklare budgetforslag m.m. på medarbejdernes eventuelle formøde.

Fristen for indsendelse af høringssvar er senest 14. september kl. 12.00.

Materialet fremsendes inden mødet.

Beslutning

Søren orienterede om, at hvis der på budgetseminaret indgås aftale om budgettet for 2019, bliver alle ledere og tillidsrepræsentanter orienteret om budgetaftalen onsdag d. 26. september kl. 8.00-10.00

Budget 2019 blev drøftet på Hoved MED og der er udarbejdet følgende høringssvar:

Hoved MED fastholder tidligere fremsendte høringssvar til forslag til reduktionspuljer.

Medarbejderrepræsentanterne bakker op omkring høringssvar fra diverse Fag MED.

Medarbejderrepræsentanterne gør opmærksomme på, at der allerede er ”skåret ind til benet” på mange områder og foreslår, at midler fra kassebeholdningen anvendes til at dække et eventuelt behov for yderligere besparelser.

Medarbejderrepræsentanterne appellerer til, at der tænkes langsigtet, når der lægges budgetter - at der tænkes investering og forebyggelse, både i mennesker, anlæg og bygninger. Dette af hensyn til både kommunens borgere, og ikke mindst for at sikre personalet har ordentlige arbejdsforhold og særligt for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Bilag

Til toppen


5. Retningslinje for opfølgning på nærver og fravær


Resume

Sagsforløb: DIR/Hoved MED

Til orientering fremsendes revideret ”retningslinje for opfølgning på nærvær/fravær”.

Sagsfremstilling

I HR strategien er der fortsat fokus på nærvær/fravær. Som følge heraf er den eksisterende "retningslinje for opfølgning på sygefravær" fra 2015 blevet revideret.

Den reviderede retningslinje for opfølgning på nærvær/fravær sendes til Hoved MED til orientering.

Retningslinje for nærvær/fravær er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Direktionen, 4. september 2018, pkt. 7:

Godkendt med redaktionelle rettelser.

Sendes til Hoved-MED.

Beslutning

Jens Chr. orienterede omkring revideret retningslinje for opfølgning på nærvær/fravær.

Indhold i ny retningslinje blev drøftet. Medarbejderne udtrykte bekymring – oplever skærpet retorik og er usikre på hvilken effekt retningslinjen vil have i praksis. Intensionen er ikke en skærpelse, men at få nærvær så hurtigt så muligt. Besluttet, at der kigges på retningslinjen igen sammen med Rita og Lars fra Hoved MED. Retningslinjen for opfølgning på nærvær/fravær kommer på Hoved MED igen 14. december 2018.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Bilag

Til toppen


6. Gensidig information, herunder relevante emner for næste møde


Sagsfremstilling
  • Introduktion af nye medarbejdere
  • Trivselsmåling
Beslutning

Gensidig orientering:

- Introduktion af nye medarbejdere, Jens Chr. orienterede omkring nyt forløb.

- Det lokale opfølgningsarbejde på trivselsmålingen er i fuld gang. HR opstarter arbejdet med ny trivselsmåling medio 2019. Ny trivselsmåling sendes ud i starten af 2020.

- HR er gået i gang med udarbejdelsen af ny HR strategi som kommer til at gælde fra 2020 til 2021.

- Medarbejderrepræsentanterne i Hovedudvalget genoptager netværksmøderne med FTR.

- Akutmidler, der efterspørges hvor mange midler der er til rådighed.

- Temadag for Hoved MED, Søren og Rita taler sammen om forslag.

- Lønforhandling. Inden der kan opstartes lønforhandling skal alle overenskomster være på plads. Når de er på plads indkaldes der til fællesmøde.

- Arbejdsskade. Der blev drøftet en sag hvor en medarbejder var i trafikuheld inden ankomst til møde. Dette blev ikke anerkendt som en arbejdsskade. Der blev drøftet om reglerne skal udpensles mere på ansat i Brønderslev. Denne opgave ligger hos HR.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Til toppen


7. Stillingtagen til, hvilke punkter fra dagens møder der skal informeres om


Beslutning

Følgende punkter blev valgt til videre information:

Punkt 3 - Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018.

Punkt 4 - Budget 2019 - høring af budgetforslag til 1. behandling.

Fraværende:

Henning Risager og Lene Skjødsholm

Til toppen

Opdateret 24. september 2018
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye