04. sep 2013

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 4. september 2013
Lokale: Mødelokale 272, Rådhuset Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Godkendelse af referat


Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra mødet den 19. juni 2013. Referat er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Til toppen


2. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Børnehaven i Øster Brønderslev

  • Kulturskolen

  • Dronninglund Skole

  • Søndergades Skole

  • Ungdomsskolen

  • Støtteteamet

  • Dronninglund Skole

  • Klokkerholm Skole

  • Biblioteket

  • Hedegårdsskolen

  • Heldagsskolen

  • Hedegårdsskolen

  • Flauenskjold skole

Beslutning

På baggrund af de indsendte referater har medarbejdersiden opfanget flere både positive og negative signaler ude i organisationen, som vendes kort på mødet.

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Bilag

Til toppen


3. Høring af budgetforslag til 1. behandling


Resume

I henhold til tidsplan for udarbejdelse af Budget 2014, afholdes høring af budgetforslag til 1. behandling i perioden 2.-13. september.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget behandles først i Økonomiudvalget d. 4. september og i Byrådet d. 11.september, hvorfor budgetforslaget eftersendes.

Budgetforslaget udarbejdes på baggrund af fagudvalgenes og Økonomiudvalgets behandling af de tekniske korrektioner på møderne i august måned.

På indtægtssiden vil det i budgetforslaget være forudsat, at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Endvidere er der indregnet et forventet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner på 15,0 mio. kr. Dette selvom Brønderslev Kommune endnu ikke har modtaget svar på ansøgning hertil.

Der er heller ikke modtaget svar på ansøgninger om lånetilsagn fra puljer til anlægsprojekter vedr. kvalitetsfondsområderne og øvrige områder, samt pulje til kommuner med lav likviditet.

Svar på ansøgningerne forventes at foreligge inden Økonomiudvalgets møde.

Økonomiudvalget har tidligere besluttet, at der til Budget 2014 skulle prioriteres besparelser på i alt 2%, svarende til ca. 29,3 mio. kr. Denne ramme vil ikke være indarbejdet i budgetforslaget.

Beslutning

Fag MED for Børn og Kultur har drøftet budgetforslaget til 1. behandling af budgettet for 2014. Udvalget må konstatere, at der i forslaget er lagt op til en betydelig besparelse.

Disse besparelser synes at være tilbagevendende år efter år. Medarbejdersiden gør opmærksom på, at flere personalegrupper føler sig presset i arbejdshverdagen.

Udvalget kan derfor foreslå, at byrådet finder løsninger både i relation til organisation og struktur. Løsninger, der er robuste og holdbare i årene fremover.

Det kan være i form af beslutninger, som anviser, hvilke tilbud kommunen skal have, hvordan tilbuddene skal udformes, og hvor de skal placeres.

Udvalget vurderer, at ovenstående forslag vil gøre det muligt fortsat at arbejde med kompetence- og kvalitetsudvikling både i det enkelte tilbud og organisationen som helhed

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Til toppen


4. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2013


Resume

Økonomiudvalget behandlede d. 21. august 2013 Halvårsregnskabet for Brønderslev Kommune. Byrådet behandler først Halvårsregnskabet d. 28. august. Der orienteres om deres beslutning i mødet.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om kommunernes styrelse af 26. februar 2011, skal kommunerne aflægge et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelse skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af behovet for øvrige korrektioner i budget 2014 på de forskellige politikområder.

Halvårsregnskabet viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Serviceudgifter.............................. 7.577.000
Overførsler.................................... 7.392.000
Finansiering.................................. -5.476.000
Netto merforbrug......................... 9.493.000

I forhold til 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2013 er det samlede resultat forværret med 4,679 mio. kr. Dette skyldes primært stigende merudgifter indenfor Børne- og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalgets områder. Omvendt er resultatet forbedret væsentligt på Social- og Sundhedsudvalgets område. Tillige er der øgede indtægter på finansieringssiden.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne, med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det vil sige, at på områder, hvor udgifterne skrider, har fagudvalgene en forpligtelse til at anvise finansiering

af ikke budgetterede merudgifter indenfor fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisere forslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

Forretningsledelsen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes med følgende bemærkninger:

  • De forventede overskridelser i 2013 indenfor Økonomiudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, bør kunne holdes indenfor udvalgenes nuværende samlede budgetramme, via omprioriteringer.

  • Børne- og Skoleudvalget kommer med forslag til at dække merudgifterne på skoleområdet. Herunder anbefales at overveje forslag fra afdækningskataloget og/eller de sparede lockoutmidler.

  • Udviklingen på udsatte børn og unge er fortsat en stor udfordring. Det anbefales at overveje at gennemføre en ekstern undersøgelse af området, som skal sætte fokus på 2 forhold:

    1. De demografiske og sociale forholds indflydelse på den fortsatte stigning i antal, og herunder hvilke tiltag der kan gøres for afhjælpe denne stigning og situation i Brønderslev Kommune.

    2. Kommunens sagsbehandlingspraksis i forbindelse med indsatserne. Denne del skal fokusere på, om der er dele af praksissen, der især er udgiftsdrivende og om der kan anvendes andre foranstaltninger, som er mindre økonomisk belastende. Forretningsledelsen understreger at der generelt er stor tillid til den faglige kvalitet af sagsbehandlingen

      • I lyset af resultatet fra regnskabet på Ældreområdet og Handicap- og Psykiatriområdet, hvor der var et markant mindreforbrug i 2012, anbefaler Forretningsledelsen, at budget 2013 på disse områder reduceres yderligere for at medfinansiere den samlede forventede overskridelse på serviceudgifterne.

      • Bevillingsmæssigt godkendes at indfrielsen af lån til Brønderslev Varme A/S anvendes til at styrke kassebeholdningen i form af en positiv tillægsbevilling i 2013 samt at faldet i indtægter i form af ydelser fra Forsyningen gives som en negativ tillægsbevilling i 2013.

Økonomiudvalget d. 21. august

Halvårsregnskabet indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget anbefaler Forretningsledelsens indstilling med følgende præciseringer:

  • Miljø- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets budgetafvigelser finansieres indenfor udvalgenes samlede budget, svarende til samlet 2,5 mio. kr.

  • Overskridelserne på skoleområdet finansieres af ”lockoutpuljen” svarende til 1,2 mio. kr.

  • Overskridelserne på udsatte børn og unge-området indstilles finansieret ved tillægsbevilling (7,4 mio. kr.)

  • Ældreområdet forventes at kunne medfinansiere yderligere 1,5 mio. kr. set på baggrund af regnskabsresultat for 2012.

  • I alt forventes derfor en overskridelse på 2,3 mio. kr. på servicerammen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Bilag

Til toppen


5. Etablering af en fælles Ungeenhed i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BE/BS/SS/ØK/BY

MED for Børn og Kultur anmodes om at komme med bemærkninger til procesplanen.

Byrådet anmodes om at godkende målsætning og målgrupper, opgaver og normering, procesplan for overflyttelse af medarbejdere, samt stillingsopslag til leder for Ungeenheden.

Sagen sendes til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet og til orientering i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet traf i efteråret 2012 principbeslutning om at etablere en fælles Ungeenhed under Beskæftigelsesudvalget. I Ungeenheden skal alle fagområder, som er relevante for de unge, være repræsenteret, herunder også Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungeenheden i Brønderslev Kommune etableres til idriftsættelse pr. 1. januar 2014.

Målet er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og færre unge skal på offentlig forsørgelse.

Tanken med Ungeenheden er, at de unge får en mere sammenhængende indsats, som er helhedsorienteret og målrettet uddannelse og job i det omfang og tempo, som er det rette for den unge. Indsatserne for de unge vil blive koordineret i Ungeenheden, så den unge ikke oplever, at der iværksættes usammenhængende tiltag fra forskellige fronter. Når den unge er klar til at fokusere på uddannelse eller job, vil den unge opleve en naturlig indgang til det, fordi alle relevante sagsbehandlere sidder i samme hus og har et indgående kendskab til hinandens opgaveområder.

Ungeenheden skal medvirke til at sikre, at der skabes et miljø, hvor uddannelse er i centrum og hvor der skabes tætte samarbejdsrelationer til relevante uddannelsesinstitutioner. De unge, der bliver en del af Ungeenheden, skal have et uddannelsesmæssigt sigte. Dvs. at de aller svageste målgrupper, som på ingen måde har uddannelse eller job i sigte på særlige eller ordinære vilkår, ikke skal være en del af ungeenheden.

Tanken omkring ungeenheden understøttes endvidere af den nyligt vedtagne kontanthjælpsreform der træder i kraft 1. januar 2014. Her stilles der krav om en helhedsorienteret tværfaglig indsats omkring de svageste borgere.

De målgrupper, som reformen sætter fokus på, udgøres af unge, som har sager på tværs af fagenhederne og UU. Unge, der ikke er klar til uddannelse, unge, som er klar til uddannelse, men har behov for hjælp på vejen samt unge mødre, som har behov for hjælp både under og efter barsel.

Den politiske følgegruppe vedtog på møde den 5. august 2013, at anbefale følgende:

A) Overordnet mål for Ungeenheden:

"I 2015 skal 95% af de unge som afslutter 9. klasse vurderes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse".

B) Normering i Ungeenheden:

Fagenhed 16-29årige personer Normering (fuldtidsstillinger)
Beskæftigelse 711 12,7
Sundhed & Velfærd 144 5,25
Børn & Kultur 215 5,58
I alt 1.070 23,53

Hertil kommer:

  • 1 lederstilling

  • 3 medarbejdere, fra UU der indgår med egen ledelse

Det er forudsat, at lederstillingen skal afholdes inden for de eksisterende lønbudgetter.

Økonomiafdelingen er anmodet om at beregne budget til Ungeenheden, herunder overhead til ledelse, konsulenter o.l. Dette vil medføre en reduktion af de afgivende fagenheders lønbudgetter.

C) Forslag til stillingsopslag til lederstillingen. Lederstillingen ønskes besat den 1. november 2013, så lederen kan være med til at ansætte det øvrige personale til Ungeenheden.

D) Procesplan for overflyttelse af medarbejdere. De medarbejdere, som kan søge om at blive overflyttet, er medarbejdere, som i forvejen arbejder inden for de opgaveområder, der skal overgå til Ungeenheden.

Økonomiafdelingen er anmodet om i samarbejde med fagenhederne at beregne budget til Ungeenheden. Beløbene vil blive overflyttet fra de enkelte fagenheders/udvalgs budgetter.

Spørgsmålet om fysisk placering af ungeenheden behandles på lukket møde.

Byrådet anmodes om at godkende anbefalingerne fra den politiske følgegruppe.

Personalemæssige konsekvenser

Der skal overflyttes personale fra de 3 fagenheder til Ungeenheden.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget, 12. august 2013, pkt. 6:

Indstilles godkendt.

Forretningsledelsen, den 13. august 2013, pkt. 8:

Forretningsledelsenanbefaler forslaget fra den politiske følgegruppe.Punktet behandles i MED-systemet.

Børne- og Skoleudvalget, 13. august 2013, pkt. 9:

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, den 14. august 2013, pkt. 9:

Carsten Møller Nielsen og Jens Andersen indstiller anbefalingerne fra den politiske følgegruppe godkendt, idet det forudsættes, at notat af 7. november 2012, som behandlet af Byrådet den 28. november 2012, belyses efterfølgende.

Thomas Krog, Ole Bruun og Karl Emil Nielsen ønsker beslutningen udsat med henblik på belysning af, hvordan opgavefordelingen mellem Ungeenheden og de øvrige fagenheder søges opfyldt, jf. notat af 7. november 2012, som behandlet af Byrådet den 28. november 2012.

Økonomiudvalget, 21. august 2013, pkt. 18:

Anbefales som indstillet af Beskæftigelsesudvalget. Det anbefales, at der gennemføres evaluering efter ca. ½ år. Opslag af lederstilling godkendt.

Arne M. Jensen og Thomas Krog var fraværende.

Fag MED for Administrationen, 2. september 2013, pkt. 4:

Direktionen indstiller,
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Bilag

Til toppen


6. Orientering om projekt "Udvikling i fællesskaber"


Resume

Sagsforløb: BS

Brønderslev Kommune har etableret et projekt om inklusionsudvikling på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. Projektet løber i perioden ultimo 2012 til ultimo 2015.

Projektgruppen fremlægger orientering om status på projektet for Børne- og Skoleudvalget.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har etableret et projekt om inklusionsudvikling på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. Projektet kaldes ”Udvikling i fællesskaber”, og løber frem til udgangen af 2015.

I den forbindelse har Brønderslev Kommune indgået en samarbejdsaftale med Inklusionsudviklingen – en konsulentvirksomhed under Ministeriet for Børn og Undervisning. Samarbejdsaftalen fastlægger mål, organisering og indsatser i samarbejdet mellem Brønderslev Kommune og Inklusionsudvikling samt en række forhold af mere formel karakter. Samarbejdets overordnede formål er at sikre vellykket omstilling til øget inklusion i Brønderslev Kommune med udgangspunkt i de mål, som kommunen definerer. Inklusionsudvikling arbejder i den forbindelse efterspørgselsstyret med at understøtte kommunens omstilling til øget inklusion.

Projektets formål og mål:

Der er udarbejdet formål og tilhørende mål til projektet, og for at sikre sammenhæng i inklusionsindsatsen er de alle udarbejdet med de politisk vedtagne mål for inklusion for øje.

Projektets formål lyder:

For at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn i Brønderslev Kommune skal der etableres en fælles platform for arbejdet med inklusion.

· Den fælles platform skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk forståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer.

· Platformen skal danne afsæt for fælles sprog, værdier og mål på tværs af dagtilbud, skoler og PPR.

Projektets målhieraki er opbygget i tre niveauer: mål, delmål og succeskriterier.

Der er udarbejdet fire mål som hhv. fokuserer på:

· Organisering

· Ledelse og medarbejdere

· Børn

· Forældre

Til hvert mål knytter sig et antal delmål, som er mere specifikke i forhold til forventning og udbytte. Projektets succeskriterier er under udarbejdelse, men bliver konkrete og målbare, og bliver udtryk for de resultater, som Brønderslev Kommune forventer at opnå med projektet.

Som en indsats for at nå målet om fælles sprog og værdier, arbejdes der i øjeblikket på at indgå en aftale med LSP (Laboratorium for skoleudvikling og pædagogisk praksis), - som er et forskningsinstitut under AAU. Aftalenmed LSP vil omfatteet forskningsbaseret og kompetenceopbyggende udviklingsforløb for samtlige ledere og medarbejdere i skoler, dagtilbud og PPR, og skal styrke det tværfaglige samarbejde og den inkluderende indsats.

Organisering:

Projektgruppen arbejder i øjeblikket med projektets organisering. Foreløbig arbejdes der med fire niveauer:

1. Styregruppe

2. Projektgruppe

3. Tværfagligt Udviklingsforum

4. Institutioner (skoler og dagtilbud)

(Se bilag: Organisering)

Styregruppen forventes at skulle mødes 3-4 gange årligt. Kommissorium for Styregruppen er udarbejdet og godkendt på styregruppens første møde den 13. maj 2013. Kommissoriet er vedhæftet til orientering.

Der foreligger endnu ikke kommissorium for hhv. projektgruppe og Tværfagligt Udviklingsforum.

Skoler, dagtilbud og PPR leverer allerede i dag en stor indsats i arbejdet med inklusion, men ”Udvikling i fællesskaber” skal styrke den tværfaglige inklusionsindsats, og målet er at opnå en fælles pædagogisk platform på tværs af skoler, dagtilbud og PPR. I organiseringen af projektet har man derfor valgt at nedsætte et tværfagligt udviklingsforum, som skal bidrage til at sikre det tværfaglige fokus:

· Bidrage til styrkelse af samarbejdet på tværs af områderne

· Fungere som tænketank – inspirere, komme med nye ideer og tiltag

·Medvirke ved udvælgelse og planlægning i forhold til indsatser og aktiviteter med udgangspunkt i projektets mål og kortlægning.

Deltagerne i det Tværfaglige Udviklingsforum skal ikke kun bidrage med ideer og sparring, men vil også hver især få en række konkrete, praktiske opgaver i forhold til projektets implementering. Det forventes, at Tværfagligt Udviklingsforum har opstart umiddelbart inden eller efter sommerferien, da det er vigtigt, at inddrage gruppen inden processer og projektforløbet er fuldt tilrettelagt. Gruppen skal have indflydelse for at opnå ejerskab og engagement til de kommende opgaver.

Fællesmøde den 17. juni 2013:

Mandag den 17. juni er der arrangeret fællesmøde for ledere og medarbejderrepræsentanter i dagtilbud, skole og PPR.

På fællesmødet gives en orientering om samarbejder med Ministeriets Inklusionsudvikling, om projektets formål, mål og overordnede rammer ligesom der lægges op til dialogmed ledere og medarbejdere om nuværende indsatser, som i hverdagen bidrager til at fremme inkluderende læringsmiljøer.

Sagen er til orientering i Fag MED for Børn og Kultur.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 4. juni 2013, pkt. 3:

Taget til efterretning.

Direktionen indstiller,
Beslutning

Stor ros til arrangementet den 3. september 2013!

Der opfordres til, at alle tilmelder sig bloggen via www.udviklingifaellesskaber.dk

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Bilag

Til toppen


7. Folkeskolereformen


Resume

Folkeskolereformen har tidligere været på som et punkt på dagsordenen i Fag MED for Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Det gives en ny status på Folkeskolereformen.

Medarbejdersiden har følgende spørgsmål:

  • Plan for implementering?

  • Hvordan tænkes medarbejderne inddraget i arbejdet?

  • Budgetmæssige konsekvenser af reformen?

Beslutning

Jakob orienterer om status på folkeskolereformen inkl. den økonomiske del.

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til forslag til inddragelsesproces vedrørende forberedelse af folkeskolereformen, herunder hvem der skal inddrages og hvordan.

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Til toppen


8. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Siden sidste møde i Fag MED for Børn og Kultur har Personaleafdelingen modtaget følgende:

  • 7 anmeldelse om arbejdsskader

  • 2 intern registrering af vold, trusler eller anden psykisk påvirkning

Arbejdstilsynet:

Siden sidste møde har AT været på besøg på flere områder indenfor Børn og Kultur.

Heldagsskolen, Lærkereden og Thise Landsbyordning har fået grøn smiley.

SFO Flauenskjold har fået påbud om:

  • At sikre at der forsvarligt isoleret mod udefrakommende fugt - skal være efterkommet senest 15. november 2013

Vuggestuen Himmelblå har fået påbud om:

  • At udarbejde Arbejdspladsvurdering - skal være efterkommet senest 1. januar 2014

Arbejdstilsynet har siden sidste møde også meldt, at de kommer på Risikobaseret tilsyn på følgende steder:

  • Børnehaven Myretuen

  • Landsbyordningen i Serritslev

  • Thise Skole

  • Skolegades Skole

  • Børnehuset Petra

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Bilag

Til toppen


9. Gensidig information - herunder relevante emner for næste møde


Sagsfremstilling
  1. Tværfaglig skoleteam

Beslutning

Der spørges til hjemmesiden med MED-udvalgene. Det giver ikke mening, at navnene ikke er opdateret. HR-afdelingen følger op.

Punkter til næste møde:

  • Trivselsmålinger - overordnet

  • Sygefraværsstatistik

  • Familier med hjerte

Fraværende: Gerda Nielsen og Annette Larsen

Til toppen

Opdateret 27. august 2013
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye