26. november 2015

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 26. november 2015
Lokale: Lokale 120, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Til toppen


2. Godkendelse af referater


Resume

Godkendelse af referater fra henholdsvis mødet den 10. september 2015 og mødet den 16. november 2015.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referaterne fra møderne den 10. september 2015 og den 16. november 2015. Referaterne er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Skolegades Skole
  • Thise Skole
  • Børnehaverne i Øster Brønderslev
  • Hedegårdsskolen
  • Søndergades Skole
  • Skolegades Skole
  • Livstræet
  • Asaa Skole
  • Toftegårdsskolen
  • Biblioteket
  • Dronninglund Børnehave
  • Kulturskolen
  • Møllegården
  • Skolegades Skole
  • Livstræet
  • Galaksen
  • Flauenskjold Skole
  • Thise Skole
  • PPR
  • Dronninglund Skole
  • Asaa Børnehave
  • Hedegårdsskolen
  • Børnehaverne i Øster Brønderslev
  • Støtteteamet
Beslutning

På baggrund af de indsendte referater blev følgende kommenteret:

  • På den pædagogiske dag var der pædagoger, som ikke deltog. Det kunne enten være fordi lederen ikke indkaldte vikarer, selvom datoen var meldt ud i god tid. Eller det kunne være fordi driften på det enkelte arbejdssted har 1. prioritet og derfor var det kun muligt at sende pædagoger afsted i det omfang det lod sig gøre
  • Problematikken omkring Facebook. Nogle forældre lægger noget ind på FB, som giver anledning til frustrationer. Evt. på som et punkt i Hoved MED. Rigtig god idé at få snakken på arbejdspladsniveau
  • Såfremt der ønsket noget på Fag MED Børn og Kultur skal det ikke komme via referatet, men via en henvendelse til formand/næstformand
  • Flere referater indeholder punkter om rengøring/pedelfunktionen. Henning orienterer, at det er der taget hånd om.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Bilag
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Skolegades Skole - 06-11-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Biblioteket - 29-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Dronninglund Børnehave - 06-10-15
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Kulturskolen - 28-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-statuts - Møllegården - 29-09-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Skolegades Skole - 11-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Livstræet - 17-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Galaksen - 16-09-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Flauenskjold Skole - 16-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Thise Skole - 09-09-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Dronninglund Skole - 15-09-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Thise Skole - 04-11-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - PPR - 10-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Asaa Børnehave - 01-09-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Hedegårdsskolen - 01-09-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Børnehaverne i Øster Brønderslev - 25-08-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Støtteteamet - 13-11-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Børnehaverne i Øster Brønderslev - 29-10-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Hedegårdsskolen - 06-10-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Søndergades Skole - 14-09-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Skolegades Skole - 23-10-2015
Referat fra Personalemøde med MED-status - Livstræet - 27-10-2015
Referat fra Lokaludvalgsmøde - Asaa Skole - 21-10-2015
Refert fra Lokaludvalgsmøde - Toftegårdsskolen - 01-01-2015

Til toppen


4. Budgetopfølgning 3 - 2015


Resume

Sagsforløb: Fag MED Børn og Kultur

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2015, fremsendes til MED-udvalgets orientering.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stab og fagenheder udarbejdet budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2015, der ud over skøn over udviklingen i budget 2015 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2016.

Budgetopfølgningen viser forventede mindre udgift på i alt -1,1 mio. kr. for hele 2015. Indkluderes effekten af flerårsaftalen forventes et merforbrug på 16,7 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til Fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Budgetopfølgning 3 viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

I hele 1.000

Status

Serviceudgifter

6.892

Overførselsudgifter

20.137

Finansiering

-9.997

Total

Tidligere tillægsbevilling - pl regulering

Kompenserende besparelser besluttet i Byrådet den 2. september 2015

Anlægspulje til bygningsvedligeholdelse - fastfryses

Afvigelser i alt i forhold til korrigeret budget

17.032

-7.771

-5.467

-4.900

-1.106

Inkluderes effekten af fleraftalen viser Budgetopfølgning 3 følgende budgetafvigelser:

I hele 1.000

Status inklusiv effekt af flerårsaftalen

Serviceudgifter

24.712

Overførselsudgifter

20.137

Finansiering

-9.997

Total

Tidligere tillægsbevilling - pl regulering

Kompenserende besparelser besluttet i Byrådet den 2. september 2015

Anlægspulje til bygningsvedligeholdelse - fastfryses

Afvigelser i alt i forhold til korrigeret budget

34.852

-7.771

-5.467

-4.900

16.714

Forretningsledelsen behandlede budgetopfølgningen d. 27. oktober 2015.

Forretningsledelsen bemærker, at den samlede budgetopfølgning overordnet set ligger på niveau med halvårsregnskabet. Forretningsledelsen er bekymret over, at udgifterne på flerårsaftalens område udvikler sig i den forkerte retning. Udgifterne på dette område ligger således yderligere 2,9 mio. kr. over niveauet fra sidste budgetopfølgning.

Forretningsledelsen vil derfor hurtigst muligt tage skridt til at få iværksat arbejdet med at revurdere flerårsaftalen, som det er aftalt i budgetforliget for budget 2016.

Budgetopfølgningen tages i øvrigt til efterretning og det anbefales at der gives bevillinger i forhold til budgetopfølgningen.

En uddybende forklaring på afvigelserne fremgår af budgetopfølgning 3 som er vedlagt.

Desuden er status på aftalepunkterne vedlagt.

Beslutning

Henning gav en orientering i forhold til konsekvenser på de enkelte områder indenfor Børn og Kultur.

Niveauet for 3. budgetopfølgning er nogenlunde samme som for halvårsregnskabet.

Medarbejdersiden i udvalget bakker op om, at Forretningsledelsen hurtigst mulig tager skridt til at få iværksat arbejdet med at revurdere flerårsaftalen.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Bilag

Til toppen


5. Udmøntning af rammebesparelse ved udvidet tilbud om alternativ dagtilbudsplads i daginstitution og SFO i ferier m.v.


Resume

Sagsforløb: MED Børn og Kultur/BS

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte udarbejdet forslag til udmøntning af rammebesparelse på 500.000 kr. ved udvidet tilbud om alternativ dagtilbudsplads i daginstitution og SFO i ferier m.v., hvor der er lav belægning.

Sagsfremstilling

I budget 2016 er der fastlagt en rammebesparelse ved ferielukning på 250.000 kr. i daginstitutionsområdet og 250.000 kr. i SFO-området.

Med henblik på udmøntning af besparelsen foreslår fagenheden for Børn og Kultur udvidet tilbud om alternativ dagtilbudsplads på følgende tidspunkter:

  • Uge 29 og 30
  • Uge 42
  • Mellem jul og nytår
  • Uge 8
  • Påskeferien
  • Dagen efter Kristi Himmelfartsdag

Med udgangspunkt i de fire nye skoledistrikter udarbejdes plan for etablering af en alternativ dagtilbudsplads i henholdsvis daginstitutionsområdet og SFO-området.

I hvert område etableres 1 (om nødvendigt 2) alternativ(e) dagtilbudsmulighed(er) i både daginstitutionsområdet og SFO-området. Der skal så vidt muligt følge en pædagog med fra hver institution/SFO. Der vil i de mindre byområder dog fortsat være mulighed for fælles samkøring mellem børnehaver og SFO.

Børn fra specialgrupperne i Børnehuset Himmelblå og vuggestuebørnene fra Vuggestuen Himmelblå / Børnehuset Petra forbliver i egen institution.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget godkender fagenhedens forslag om udmøntning af rammebesparelse.

Personale

Ingen.

Beslutning

Udvalget kan konstatere, at der allerede i dag findes alternative pladser i børnehaver og SFOer i forbindelse med ferie mv., hvor der er lav belægning. Forslaget betyder, at denne ordning udvides og optimeres til at omfatte alle institutioner.

Medarbejdersiden spurgte ind til hvordan besparelsen udmøntes, da der står i kataloget at den ikke har personalemæssige konsekvenser. Svaret var at rammebesparelsen udmøntes på den enkelte institutions lønbudget med en tilsvarende personaletilpasning.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Til toppen


6. Ledelsesstruktur på skoleområdet pr. skoleåret 2016-17


Resume

Sagsforløb: ØK/BS

Økonomiudvalget præsenteres for forslag til ny ledelsesstruktur på skoleområdet som følge af beslutningen om etablering af 4 skoledistrikter i kommunen pr. skoleåret 2016-17

Medarbejdersiden i Fag MED Børn og Kultur ønsker sagen drøftet.

Sagsfremstilling

Som led i implementeringen af den nye skolestruktur, der blev vedtaget af Byrådet den 16. september 2015, skal der etableres nye ledelsesteams på skoleområdet.

Fagenheden har i dialog med de nuværende ledelser og de faglige organisationer igennem en periode drøftet, hvordan den overordnede ledelses- og samarbejdsstruktur kunne etableres med udgangspunkt i beslutningen om nedlæggelse af alle skoler og etablering af 4 nye skoledistrikter.

I bilag 1 præsenteres de overordnede ledelsesprincipper samt forslag til ny ledelsesstruktur på skoleområdet.

Forslaget tager udgangspunkt i det bilag, der lå til grund for beslutningen om ny skolestruktur. I dette fremgik, at der i hvert af distrikterne vil være:

- Én skole med et overordnet navn samt tilknyttede undervisningssteder

- Én ledelse med 1 skoleleder og afdelingsledere/mellemledere

- Ét budget

- Én bestyrelse

- Én SFO med afdelinger på undervisningsstederne

Desuden er forslaget udarbejdet med udgangspunkt i de lovgivnings- og overenskomstmæssige rammer, herunder bl.a. krav om en skoleleder samt mellemleder med souschef funktioner.

Endvidere har fagenheden i forslaget til principper og ny ledelsesstruktur indarbejdet et ønske fra politisk side om tilgængelig ledelse på hvert undervisningssted; et ønske der også er givet udtryk for fra lærernes fagforening i deres høringssvar forud for beslutningen om ny skolestruktur.

Principperne for skoleledelse tager bl.a. udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledende publikation til drøftelse i den enkelte kommune. Disse ledelsesprincipper henter således sin primære reference i Brønderslev Kommunes forståelse af Leadership Pipeline, Undervisningsministeriets publikation og nyere forskning omkring ledelse af læringsprocesser i folkeskoler.

Principper for skoleledelse

De beskrevne principper for skoleledelse er nærmere beskrevet i Bilag 1, men her følger i overskriftsform de forskellige principper:

  • Skoleledelsesprincip (Distriktslederen tillægges den formelle betegnelse ”skolelederen”, jf. folkeskoleloven)
  • Nærhedsprincip (Alle undervisningssteder har tilknyttet en fast leder)
  • Decentraliseringsprincip (De decentrale enheder tillægges beslutningskompetence )
  • Videndelingsprincip (Ansvarsområder defineres via tilknytning til ledernetværk)
  • Vilkårsprincip (Der arbejdes hen imod, at lederne arbejder fuld tid med ledelse)
  • Organiseringsprincip(Ledelsen er organiseret i teams)

Ny ledelsesstruktur på skoleområdet

I bilag 1 fremgår den nuværende ressourceanvendelse og -fordeling i relation til ledelsestid på skoleområdet. Endvidere er der skitseret et eksempel på, hvordan den nye ledelsesstruktur kunne se ud i et af de kommende distrikter.

Tildeling af ledelsestid i den nye ledelsesstruktur, sker inden for den nuværende ramme/beregning for ledelsestid.

Økonomiudvalget tager stilling til forslaget til ny ledelsesstruktur på skoleområdet

Børne- og Skoleudvalget orienteres om sagen på mødet den 3. november 2015.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at Økonomiudvalget godkender den foreslåede ledelsesstruktur på skoleområdet.

Personale

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Økonomiudvalget, 28. oktober 2015, pkt. 2:

Godkendt.

Beslutning

Henning orienterer om forløbet.

Medarbejdersiden anerkender den politiske beslutning vedrørende ledelsesstrukturen og har været glade for, at der har været nedsat en følgegruppe, hvor organisationerne har kunnet følge processen tæt, og som har kunnet kvalificere de beslutninger, der er truffet.

Processen har været i orden, og der er tillid til, at den fortsatte proces forløber tilfredstillende.

Synlig og nærværende ledelse med reelt ansvar og tæt dialog med de ansatte.

Det skal være muligt for medarbejderne at være i dialog med lederen om elevernes skolegang, samt i akutte situationer hurtigt at kunne få skolelederen inddraget med henblik på at træffe en afgørelse

Ledere med ledelsesmæssige kompetencer på alle undervisningssteder, der kan give lærerne pædagogisk og faglig sparring i forhold til folkeskolelovens krav.

Ledernes arbejdstid ikke spildes på transport mellem flere arbejdssteder.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Bilag

Til toppen


7. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste ordinære møde i Fag MED for Børn og Kultur har Personaleafdelingen modtaget følgende:

  • 5 anmeldelser om arbejdsskader
  • 8 intern registrering af vold, trusler eller anden psykisk påvirkning

Der kan være arbejdspladser, som har indberettet arbejdsskader/vold og trudsler i perioden, som ikke er videresendt til Personaleafdelingen, så tallene er kun vejledende.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har været på risikobasert tilsyn følgende steder og givet grøn smiley:

  • Dagplejen
  • Flauenskjold Skole
  • SFO Asaa

Arbejdstilsynet har siden sidste ordinære møde varslet risikobasert tilsyn følgende steder:

  • Hjallerup fritids- og ungdomsklub

I forbindelse med Arbejdstilsynets særlige indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø for lærerne er Toftegårdsskolen og Skolegades Skole valg ud i Brønderslev Kommune. Toftegårdsskolen har haft besøg, men der er endnu ikke kommet en tilbagemelding fra AT. Skolegades Skole besøges i uge 48.

Beslutning

På næste møde ønskes en drøftelse af, hvordan arbejdsskader/vold og trusler bringes i spil i udvalget, efter arbejdsstederne selv indberetter dem.

I forhold til magtanvendeldse laves der nye skemaer/procedure. HR-afdelingen er tovholder.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Til toppen


8. Årshjul 2016


Resume

Forslag til datoer for møder i MED-organisationen i 2016 til drøftelse og godkendelse.

Sagsfremstilling

HR-afdelingen har udarbejdet forslag til datoer for MED-organisationen i 2016.

Når tidsplan for budget 2017 er udarbejdet, fastsættes datoer for møderne i henholdsvis juni og september måned 2016 og der indkaldes til MED-møder via outlook.

Indstilling

Fag MED for Administrationen, 25. november 2015, pkt. 2:

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Bilag

Til toppen


9. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Beslutning
  1. Navnene på de nye distriktsledere og SFO-ledere er klar til at blive meldt ud. Pr. 1. marts 2016 forventes de nye teams at sidde det nye sted, så de kan være med til at planlægge det nye skoleår.
  2. I september godkendte Byrådet en beredskabsplan for Brønderslev Kommune. Udarbejdelse af delplaner, indsatsplaner og actions cards er ansvarsmæssigt placeret de enkelte fagenheder, stabe og decentrale afdelinger. Sagen behandles på næste møde i Fag MED for Børn og Kultur
  3. Der efterspørges noget på skrift i forhold til politianmeldelse i voldssager - offererstatningsloven

Punkter til næste møde - 18. februar 2016:

  • Modtagerklasse/integration på Skolegades Skole
  • Drøftelse af, hvordan arbejdsskader/vold og trusler bringes i spil i udvalget, efter arbejdsstederne selv indberetter dem
  • Drøftelse af beredskabsplan

Fraværende: Gerda Nielsen, Merete Høier Andreasen og Lasse Jørgensen mødte for Jon Miller.

Til toppen

Opdateret 12. januar 2016
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye