12. februar 2015

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 12. februar 2015
Lokale: Lokale 120, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Hanne Kristensen

Til toppen


2. Godkendelse af referater


Resume

Godkendelse af referater fra henholdsvis mødet den 27. november 2014 og mødet den 8. december 2014.

Sagsfremstilling

Fag MED for Børn og Kultur anmodes om at godkende referaterne fra møderne den 27. november 2014 og den 8. december 2014. Referaterne er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Hanne Kristensen

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Hedegårdsskolen
  • Dronninglund Børnehave
  • Den grønne giraf
  • Kulturskolen
  • Dronninglund Skole
  • Hjallerup Skole
  • Søndergades Skole
  • Asaa Skole
  • Biblioteket
  • Søndergades Skole
  • Dronninglund Skole
  • Børnehuset Himmelblå
  • Ungdomsskolen
  • Hjallerup Skole
  • Hjallerup Skole
  • Dronninglund Skole
  • Børnehaverne i Øster Brønderslev
Beslutning

Der var spørgsmål i forhold til sammenlægning af børnehaverne i Øster Brønderslev. Jørn orienterer om, at der har været møde med personalet i børnehaverne i forhold til sammenlægning samt Bygningsafdelingen.

På skolerne er der en udfordring i forhold til at få gjort rent i dagtimerne efter skolereformen. Henning følger op.

Fraværende: Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


4. Kortlægningsresultater 2014 og Fælles fokusområder for 2015


Resume

Sagsforløb: BS

Orientering om rapport indeholdende kortlægningsresultater for projekt "Udvikling i Fællesskaber.

Sagsfremstilling

Projekt "Udvikling i Fællesskaber" er etableret for at skabe en vellykket omstilling til inklusion og for at sikre trivsel, udvikling og læring for alle kommunens børn. For at lykkes med en øget omstilling til inklusion har Brønderslev Kommune lagt vægt på, at fremadrettede udviklingstiltag baseres på baggrund af to baselinerapporter. Således giver de to rapporter Brønderslev Kommune bedre mulighed for i højere grad at målrette arbejdet med at kvalificere inklusionsindsatsen.

I samarbejde med Ministeriets Læringskonsulenter gennemførte Brønderslev Kommune i efteråret 2013 en analyse blandt kommunens ledere og medarbejdere. Målet var at stille skarpt på de udfordringer, de decentrale ledere og medarbejdere oplever i forhold til kommunens inklusionsindsats. Et særligt fokusområde i denne analyse var samarbejdet på tværs af faggrupper og institutioner. Resultatet af analysen fremgår af ’Statusanalyse på inklusionsindsatsen i Brønderslev Kommune’. Resultaterne foreligger på kommuneniveau.

Tilsvarende har Brønderslev Kommune i samarbejde med LSP, Aalborg Universitet også i december 2013 gennemført en kortlægning af kommunens dagtilbud og skoler. Ud over ledere og medarbejdere har også børn/elever og forældre deltaget i undersøgelsen.

Kortlægningens resultater er samlet i rapporten "Kortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune" og afdækker lærings- og trivselsresultater, påviser sammenhænge mellem pædagogiske indsatser og læringsresultater samt giver anbefalinger til, hvordan der effektfuldt kan iværksættes en vedvarende udvikling, der forbedrer elevernes læring og trivsel. Rapporten er vedhæftet som bilag til orientering for Børne- og Skoleudvalget.

Kortlægningsresultaterne foreligger på to niveauer; et institutionsniveau og et kommuneniveau. Det betyder, at det enkelte dagtilbud / den enkelte skole har sine egne konkrete resultater for deres institution. Disse resultater skal kvalificere udviklingstiltag lokalt. Men kortlægningen omfatter endvidere et samlet resultat for hhv. Dagtilbudsområde og Skoleområde. Disse resultater giver mulighed for at udpege fælles fokusområder på tværs af dagtilbud og skoler, som kan understøtte en fælles pædagogisk platform og styrke den sammenhængende indsats.

Resultater – Statusanalyse og Kortlægning T1

Overordnet set kan resultaterne af de to undersøgelser opsummeres i følgende punkter:

  • Få lærere oplever, at de lykkes med inklusionsopgaven
  • Svagt fælles sprog
  • Forskellige fortællinger mellem dagtilbud og skole
  • Forskellige fortællinger mellem ledelse og medarbejdere
  • Store forskelle mellem forskellige institutioner (skoler og dagtilbud)
  • Børnene er kun i nogen grad en del af børnefællesskabet
  • Forholdsvis lave forventninger til børn i vanskeligheders faglighed
  • Meget lidt tværfagligt samarbejde om børnene både horisontalt og vertikalt (tillid mellem professioner)
  • Dialogen mellem fagenheden og de decentrale ledelser kan optimeres
  • Systematisere og udvikle den løbende refleksion og sparring på det daglige pædagogiske arbejde
  • Oplevelse af manglende kompetencer i forhold til inklusionsarbejdet

Projektgruppe, direktør og chefer gennemførte den 6. oktober 2014 et seminar, hvor de nøje gennemgik og bearbejdede resultaterne. På denne baggrund er der udpeget følgende 7 fælles fokusområder:

  1. Pædagogisk ledelse
  1. Etablering af en central, tværfaglig konsulentenhed
  1. Overgange - dagtilbud og skoler
  1. Forventningsafstemning - sprog og adfærd
  1. Børneperspektivet ind i den pædagogiske praksis
  1. Nye veje i samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet
  1. Strategi for øget forældresamarbejde i forhold til inklusionsarbejdet

Fokusområderne er målrettet forskellige målgrupper - ledere, medarbejdere, fagenhed og forældre, - og Projektgruppen arbejder i øjeblikket med at planlægge forløbet af hvert enkelt fokusområde.

Fagenheden for Børn og Kulturforeslår, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag indeholdende kortlægningsresultater eftersendes.

Personale

Ingen.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 2. december 2014, pkt. 10:

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker løbende at blive orienteret om udviklingen i projektet.

Peter H.S. Kristensen og Line Vanggaard Pedersen var fraværende.

Beslutning

Hanne Jakobsen fra Udvikling og Planlægning deltager i punktet.

Hanne giver en orientering om projekt "Udvikling i Fællesskaber" og om rapporten "Kortlægningsundersøgelse i Brønderslev Kommune". De slides som vises udsendes til udvalget sammen med referatet.

Hanne opfordrer til at besøge bloggen www.udviklingifaellesskaber.dk

Fraværende: Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


5. Orientering om budgetproces for Budget 2016


Resume

Budgetproces for arbejdet med Budget 2016 fremsendes til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte d. 21. januar 2015 forslag til budgetproces for arbejdet med Budget 2016.

I forhold til sidste års proces, er den væsentligste ændring, at udarbejdelsen af afdækningskataloger startes op allerede i januar måned og at de skal være færdige så tidligt, at de politisk kan prioriteres i fagudvalgene senest i juni måned i år.

Af budgetprocessen fremgår, at der stiles mod et samlet sparemål på ca. 30 mio. kr. på serviceudgifterne og 5 mio. kr. på overførselsudgifterne, udover de besparelser, der allerede tidligere er besluttet.

De konkrete sparemål samt krav til størrelse af afdækningskatalog for de enkelte fagudvalg og politikområder, fremgår af vedlagte bilag.

Beslutning

Henning orienterer om den vedtagne budgetproces for 2016.

Der stilles spørgsmål til teksten side 10 i "Budgetproces for budget i 2016". Henning følger op på dette.

Orienteringen tages til efterretning.

Fraværende: Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


6. Kommunikation mellem Fag MED og Lokaludvalg/Personalemøder med MED-status


Resume

Der ønskes en drøftelse.

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af følgende:

  • proceduren i forbindelse med indsendelse af referater fra Lokaludvalg/Personalemøder med MED-status
  • procedure i forbindelse med punkter, som Fag MED for Børn og Kultur har besluttet, skal ud til drøftelse i Lokaludvalgene/Personalemøderne med MED-status.
Beslutning

Generel er der for mange institutioner, som ikke indsender referaterne fra Lokaludvalgsmøder/Personalmøder med MED-status til orientering til Fag MED for Børn og Kultur. Det kan bl.a.skyldes:

  • Uvidenhed om, at referaterne skal indsendes
  • MED-møderne ikke holdes, fordi der er usikkerhed om, hvad et MED-møde skal indholde. Her er HR-afdelingen behjælpelig og kommer gerne ud og hjælper - både inden mødet afholdes, men er også gerne til stede på det første møde

Når det bliver beluttet i Fag MED for Børn og Kultur, at der skal sendes noget ud til drøftelse i Lokaludvalgene/Personlemøderne med MED-status aftales det på mødet, hvem der er tovholder.

Fraværende: Hanne Kristensen

Til toppen


8. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobasseret tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste ordinære møde i Fag MED for Børn og Kultur har Personaleafdelingen modtaget følgende:

  • 11 anmeldelser om arbejdsskader
  • 26 intern registrering af vold, trusler eller anden psykisk påvirkning

18 af de interne registreringer er fra samme institution, som er gældene over en længerevarende periode. Institutionen var ikke klar over, at de skulle indsendes de interne registreringer, så derfor er der mange på én gang.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste ordinære møde være på besøg i Børnehaven Fasanen, som fik en grøn smiley.

Beslutning

Der spørges ind til saltning ved institutionerne i forbindelse med arbejdsskade. Henning følger op.

Punktet tages i øvrigt til efterretning.

Fraværende: Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


9. Gensidig information - herunder relevante emner for næste møde


Sagsfremstilling
  1. Trivselsmåling
  2. "Temadage om sygefravær"
  3. Ungdommens Uddannelsesvejledning
Beslutning

1)

Processen med trivselsmålingen er i gang: Tidsplanen er følgende:

  • 1/3 - deadline for maillister
  • 9/3-12/4 - trivselsmålingen gennemføres
  • uge 16-18 - udlevering af elektroniske rapporter
  • 6.-7. maj - informationsmøder
  • efterår 2015 - sparingsmøder

2)

1. temadag om nærvær/fravær er færdig

2. temadag i april

orienteringsmøde for TR/AMR den 17., 18. og 19. marts

3)

Der var et ønske på sidste møde om, at få en orientering om UU efter det er blevet en del af UngeCentret. Charlotte Hove var forhindret i at deltage på dette møde, så hun inviteres på næste møde, hvor punktet sættes på dagsorden.

Der ønskes også et punkt på næste møde om fraværsstatistik på institutionsniveau.

Fraværende: Hanne Kristensen

Til toppen

Opdateret 3. marts 2015
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye