14. marts 2019

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 14. marts 2019
Lokale: Mødelokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 13. december 2018.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referatet fra mødet den 13. december 2018. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Dronninglund Skoledistrikt
  • Børnehuset Himmelblå
  • Distrikt Hjallerup
  • Støtteteamet
  • Børnehuset Himmelblå
  • Distrikt Syd
  • Dronninglund Skoledistrikt
  • Børnehaven Troldehøj
  • Ungdomsskolen
  • Fasanen
Beslutning

Medarbejdersiden kommenterede, at der i to af de indsendte referater begge steder:

  • udtrykker knap på ressourcer i forhold til arbejdsbyrde
  • er højt sygefravær

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Bilag

Til toppen


4. Foreløbig Budgetproces og tidsplan for Budget 2020


Resume

Sagsforløb: DIR/ØK/BY/MED

Økonomiafdelingen har udarbejdet oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020. Til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen har udarbejdet oplæg til budgetproces samt forslag til tidsplan for budget 2020.

For at opnå balance på driften i budget 2020 i forhold til budget 2019 foreslås det, at fagudvalgene får til opgave i perioden fra februar til april at udarbejde og prioritere en reduktionspulje på minimum 0,67 %. Hvis der ønskes mulighed for en politisk prioritering, kan reduktionspuljen forøges - eksempelvis til 1,0 %, 1,3 % eller 1,5 %. Reduktionspuljen fordelt pr. udvalg fremgår af vedhæftede bilag: Budgetproces 2020.

Der er som sidste år mulighed for, at større og principielle beslutninger evt. kan træffes udenfor budgetprocessen, hvor der samtidig er politisk enighed om, at resultatet heraf kan indregnes i budgettet.

Efter Økonomiudvalgets inspirationsbesøg hos Faaborg-Midtfyn og Nordfyns kommuner vil den endelige budgetproces 2020 og tidsplan blive udarbejdet.

Stabsforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020.

Indstilling

Direktionen, 15. januar 2019, pkt. 5:

Forslag indstilles iværksat, evt. tilpasset ideer fra inspirationsbesøg.

Økonomiudvalget, 22. januar 2019, pkt. 4:

Udsat til næste møde.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 13. februar 2019:

Som en opfølgning på inspirationsturen den 21.-22. januar 2019 har forvaltningen udarbejdet en stikordsoversigt over de centrale budskaber fra turen, som er vedlagt som bilag.

I forbindelse hermed kan det anbefales, at Økonomiudvalget bl.a. vurderer:

  • Hvorvidt den vedtagne økonomiske politik kan inddrages tættere i styring af budgetlægningens flerårsperspektiv?
  • Hvorvidt der er behov for ændringer i håndtering af opmærksomhedspunkter/tekniske korrektioner i forhold til det budgetforslag, der fremlægges til 1. behandling?
  • Hvorledes proceduren for udarbejdelse af forslag til reduktioner, råderum, besparelser m.v. evt.. kunne justeres, herunder
    • Hvornår skal det politiske niveau inddrages i behandlingen/udarbejdelsen?
    • Hvornår inddrages offentlighed og medarbejdere?

Herudover var der inspiration til forskellige elementer i budgetprocessen fx:

  • Udfordringer med at få fagudvalgene til at være en aktiv del af budgetprocessen
  • Håndtering af udgiftsudfordringer i forhold til demografi, beskæftigelse og andre områder
  • Inspiration til afdækningsforslag
  • Forskellige støtteredskaber i budgetlægningsprocessen
  • Tidspunkter for og typer af for seminarer for Byråd og politiske forhandlinger

Stabsforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020 og herunder hvilke ændringer, der ønskes indarbejde i lyset af inspirationsturen.

Økonomiudvalget, 13. februar 2019, pkt. 3:

Der igangsættes en proces, hvor der findes forslag til råderum på 1% i alle udvalg.

Forslagene skal være klar til videre politisk behandling og høringsproces i maj måned.

Lene Hansen, Arne M Jensen og Poul Erik Andreasen finder ikke. der er behov for forslag på 1.%.

Poul Erik Andreasen finder, at der ikke skal ske en ligelig fordeling af forslagene mellem udvalgene, og ønsker handleplaner for minimering af overskridelserne på sygepleje- og psykiatri-handicapområdet

Sagen sendes til beslutning i Byrådet

Byrådet, 27. februar 2019, pkt. 5:

Godkendt efter følgende afstemning

  • For Økonomiudvalgets indstilling: 16
  • Imod: 11 (A)
Beslutning

Budgetproces og tidsplan for budget 2020 er godkendt i Byrådet. Økonomiudvalget har besluttet, at der i foråret skal igangsættes en proces, hvor der skal afdækkes 1% til råderum i alle udvalg (skal ikke ses som besparelse).

Medarbejderrepræsentanterne er bekymret for den 1%, som skal afdækkes i foråret. Det er svært at se, hvor den kan findes, uden det får store konsekvenser i organisationen. Der er i forvejen "skåret ind til benet".

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Bilag

Til toppen


5. Forslag til Bevæg dig for livet Visionskommuneaftale fremsendes til orientering.


Resume

Sagsforløb: TM/BE/BS/ÆO/FK/SS/Fag MED B&K

Byrådet besluttede i forbindelse med Budgetaftalen for 2019, at der skal indgås aftale med DGI og DIF om, at Brønderslev Kommune i perioden fra 2019 til og med 2023 er Visionskommune i regi af projektet ”Bevæg dig for livet”.

Arbejdsgruppen, som er nedsat af Byrådet, fremsender til fagudvalgenes orientering forslag til Visionskommuneaftale med DGI og DIF.

Sagsfremstilling

Den nedsatte arbejdsgruppe er nu så langt i processen, at fagudvalgene kan orienteres om forslaget til Visionskommuneaftalen.

Forslaget til aftale er søgt grundigt beskrevet i følgende afsnit:

  • Brønderslev Kommune – Bevæg Dig For Livet Visionskommune
  • Overordnet datagrundlag
  • Målsætninger
  • Ressourcer
  • Indsatsområder
  • Kommunikation
  • Organisering
  • Mislighold af aftalen

Visionsaftalen skal skabe en ramme for arbejdet i de kommende 5 år, og indeholder følgende overordnede målsætninger og indsatsområder.

Målsætninger

  1. Øge antallet af fysisk aktive fra de nuværende 68 % til 75 %, svarende til ca. 2.500 flere aktive.
  2. Øge antallet der er fysisk aktive i foreningsregi med 1.250 borgere. Det betyder, at halvdelen af de flere fysiske aktive skal løftes af foreningslivet i Brønderslev Kommune, hvilket også vil sikre en foreningsdeltagelse omkring de 50 %.

Indsatsområder
Der skal arbejdes på:

  • Rammevilkårene for et aktivt foreningsliv
  • Rammevilkårene for rum og rammer til fysisk aktivitet
  • Rammevilkårene for kommunens institutioner
  • Rammevilkårene for sundhed

Derudover skal der arbejdes på målgrupperne:

  • Børn og Unge
  • De inaktive voksne
  • De inaktive 60+'ere
  • Fysisk og Psykisk sårbare

Forslaget er vedhæftet som bilag til sagen.

Eventuelle bemærkninger kan sendes til Fritids- og Kulturområdet, senest den 15. marts 2019.

Forslaget vil blive behandlet af arbejdsgruppen den 14.-15. marts 2019 med henblik på fremsendelse til Byrådets behandling og godkendelse den 27. marts 2019.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at udvalgene tager orienteringen til efterretning.

Personale

Ingen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget, 25. februar 2019, pkt. 13:

Beslutning

Henning gav en orientering om projektet, som er indgået med DGI og DIF.

  • der er 20 kommuner med i projektet
  • Jeppe Østergaard er ansat som koordinator i de næste 5 år

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Bilag

Til toppen


6. Justering af skolereformen


Resume

Punktet ønskes drøftet.

Sagsfremstilling

Drøftelse af konsekvenser i forbindelse med justering af skolereformen.

Beslutning

Carsten gav en orientering om justering af skolereformen.

Ud fra orientering blev følgende emner drøftet:

  • skoleugens længde
  • valgfag
  • ressourcefordeling

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Bilag

Til toppen


7. Orientering om status på visiteret elever i skoleåret 2019/2020


Resume

Der gives en orientering om status på visiteret elever i skoleåret 2019/2020.

Sagsfremstilling

Der er pt. en proces i gang vedr. visiteringsprocedure. Der er udarbejdet et dokument til håndtering af visiteringsproceduren, hvor supportmodel og Varige Spor strukturen er indarbejdet. Dermed beskriver dokumentet dels bevægelsen fra et almen skoletilbud til et specialundervisningstilbud - og fra et specialundervisningstilbud til almenområdet. Der er naturligvis ligeledes fokus på den forebyggende indsats og dokumentet skal således understøtte samarbejdet mellem skolen, PPR og familieområdet.

Beslutning

Carsten gav en orientering om visiteret elever, hvor der er en stor udfordring.

Punktet gav anledning til en god drøftelse og hvor der var enighed om, at der er mange parametre i spil.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Bilag

Til toppen


8. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets Risikobaseret tilsyn indenfor Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Børn og Kultur har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdsskader, der er indberettet til Easy for november 2018 til januar 2019. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Siden sidste møde i Fag MED Børn og Kultur har Arbejdstilsynet:

  • ikke besøgt arbejdspladser
  • meldt nye risikobasseret tilsynsbesøg på følgende steder:
    • Dronninglund Skole

Ny vejledning: "Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane":

Vejledningen oplyser om arbejdsgiverens pligt til at forebygge krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Den nye vejledning, oplyser bl.a. om:

  • hvad krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, er
  • hvilke årsager, der kan være til krænkende handlinger og hvilke helbredsmæssige konsekvenser, de kan have
  • hvordan arbejdsgiver kan forebygge og håndtere krænkende handlinger.

Dette betyder, at Arbejdstilsynet fra den 15. marts 2019 kan træffe afgørelse om alle typer af krænkende handlinger, der udgør en helbredsmæssig risiko for de ansatte. Tidligere var det kun muligt at skride ind, hvis der var tale om systematisk mobning, herunder seksuel chikane. Læs den nye At-vejledning her: Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

Andet:

Tag snakken - bryd vanen:

Muskel- og skeletbesvær (MSB) er en realitet for mange medarbejdere, men det er muligt at sætte ind mod MSB ved at fremme en velfungerende forebyggelseskultur på arbejdspladsen. Få inspiration til hvordan i materialetTag snakken - Bryd vanerne

Find materialet her: Tag snakken - bryd vanen

Sæt ergonomi på dagsordenen:

Hent metoder og værktøjer til at styrke en velfungerende kultur omkring forebyggelse. Både i forhold til de fysiske, psykiske og sociale faktorer, som kan udløse smerter og sygefravær

Find materiale her: Ergonomi på dagsordenen

Arbejdsmiljødage 20. og 21. marts 2019:

Tilmelding til Arbejdsmiljødagene er åben til og med, den 15. marts 2019

På følgende link kan du se programmet og tilmelde dig: www.broenderslev.dk/arbejdsmiljodagene

Brugernavn: am2019

Password: brønderslev

Ved spørgsmål kontakt HR, Gitte Grau eller Mia Pilgaard.

Beslutning
  • I forhold til vejledningen om "krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane" udsendes der fra HR mere materiale til relevante parter.
  • Det ser fint ud med tilmeldingerne til Arbejdsmiljødagene 2019

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Bilag

Til toppen


9. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Sagsfremstilling
  1. Biblioteket i Dronninglund
Beslutning

Dronninglund Bibliotek skal ombygges og det nye bibliotek forventes klar til oktober 2019. Der åbnes et nødbibliotek i perioden, mens der bygges om.

De nordjyske kommuner indgår ikke som tidligere en fælles aftale med Taleinstituttet, som drives af Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har åbnet muligheden for, at den enkelte kommune kan indgå aftale om instituttets ydelser. Brønderslev Kommune forventer, at indgå en sådan aftale med Taleinstituttet.

Lars roser Skoleforvaltningen for samarbejdet i forhold til projektet om professionel kapital. Projektet har indeholdt:

  • undersøgelse på skolerne
  • internat med AMR, TR og leder
  • handleplan

Fraværende: Lena Skjødsholm, Tommy Toft Kristensen og Julie Berendt Hviid

Til toppen

Opdateret 25. marts 2019
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye