2. maj 2016

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 2. maj 2016
Lokale: Lokale 272, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 10:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jon Miller, Carsten Otte og Lars Andreasen mødte for Lasse Jørgensen.

Til toppen


2. Etablering af aldersintegret institutioner i Brønderslev by


Resume

Fag MED for Børn og Kultur bedes drøfte forslag til ebtablering af aldersintegrerede institutioner i Brønderslev by.

Børne- og Skoleudvalget besluttede på sit møde den 12. januar 2016

  • at der udarbejdes forslag til indretning af integrerede institutioner i Vuggestuen Himmelblå, Børnehaven Galaksen og Børnehaven Fasanen
  • at der laves mad til vuggestueafdelingen på den enkelte institution
  • at fagenheden finder den manglende finansiering til drift på ca. 150.000 kr. indenfor budgettets rammer.

På udvalgets møde den 8. marts 2016 udtrykte udvalget behov for yderligere at drøfte den manglende finaniansiering til drift. Beløbet er efterfølgende beregnet til 184.000 kr..

Sagsfremstilling

Med baggrund i Børne- og Skoleudvalgets drøftelser og beslutning den 12. januar 2016 og 8. marts 2016 indrettes der integrerede institutioner i Vuggestuen Himmelblå, Børnehaven Galaksen og Børnehaven Fasanen

Der laves mad til vuggestueafdelingen på den enkelte institution.

Der nedlægges 15 vuggestuepladser.

Fordeling af vuggestuepladser og børnehavepladser vil herefter blive følgende:

Vuggestuen Himmelblå

Børnehaven Galaksen

Børnehaven Fasanen

Nuværende pladser

65

120

92

Omfordeling børnehavepladser

+65

-25

-25

De øvrige børnehaver i Brønderslev by nednormeres med 15 pladser.

Antal pladser efter ændring:

Vuggestuen Himmelblå

Børnehaven Galaksen

Børnehaven Fasanen

Vuggestue

17

17

16

Børnehave

65

95

67

Ved ovenstående fordeling sikres børn, der starter i vuggestueafdelingen, efterfølgende en plads i børnehaveafdelingen.

Af hensyn til gennemførelse af de nødvendige bygningsændringer og det naturlige flow af børn i børnehaverne i relation til skolestart, vil det optimale tidspunkt for opstart af de aldersintegrerede tilbud være 1. september 2017.

Udgifter vedrørende bygningsmæssige ændringer/justeringer (bilag vedlagt)

Udgifter til bygningsmæssige ændringer i Vuggestuen Himmelblå, Børnehaven Fasanen og Børnehaven Galaksen er beregnet til 980.000 kr. Ændringen forventes ikke at give en merudgift i driften.

Udgifter vedr. vedrørende madproduktion

Merudgifter ved produktion af mad i 3 mindre enheder er beregnet til ca. 375.000 kr. årligt.

Finansiering

Anlægsudgifter vedr. bygningsmæssige ændringer/justeringer på 980.000 kr. finansieres ved frigivelse af reserverede anlægsmidler.

Øgede driftsudgifter vedrørende madproduktion på 375.000 kr. finansieres indenfor den økonomiske ramme for dagtilbudsområdet, herunder nedlæggelse af 15 vuggestuepladser samt midler fra pasningspuljen, som sikrer ressourcer i forhold til udgiftsvariationer på dagtilbudsområdet.

Fagenheden for Børn og Kultur foreslår, at

  • der med virkning fra den 1. september 2017 etableres aldersintegrerede institutioner i Vuggestuen Himmelblå, Børnehaven Fasanen og Børnehaven Galaksen.
  • 15 vuggestuepladser konverteres til 15 dagplejepladser med virkning fra den 1. september 2017.
  • øgede driftsudgifter vedrørende madproduktion på 375.000 kr. finansieres inden for den samlede ramme fra følgende områder

- nedlæggelse af 15 vuggestuepladser 191.000 kr.

- fra pasningspuljen 184.000 kr.

reserverede anlægsmidler på 980.000 kr. frigives til formålet.

Personale

Ressourcetildelingen følger det enkelte barn ved tilmeldingen til dagtilbud. Personaleressourcen tilpasses derfor løbende henover året.

Der vil være behov for omrokeringer i personalegrupperne.

Beslutning

Fag MED for Børn og Kultur drøftede punktet og finder etableringen af aldersintegreret institutioner i Brønderslev bysom værende en god idé, som bør gennemføres. Udvalget lagde vægt på, at forslaget er fremkommet på baggrund af pædagogiske overvejelser.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jon Miller, Carsten Otte og Lars Andreasen mødte for Lasse Jørgensen.

Bilag

Til toppen

Opdateret 2. maj 2016
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye