20. maj 2015

Fag MED for Sundhed og Velfærd - Referat

Dato: 20. maj 2015
Lokale: mødelokale 272 Rådhuset Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2015


Resume

Sagsforløb:

Budgetopfølgning 1. pr. 31. marts 2015, fremsendes til MED-udvalgets orientering.

Budgetopfølgningen udviser et nettomerforbrug på i alt 9.385.000 kr.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015.

Sagsfremstilling

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til Fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Budgetopfølgning 1 viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Status 31. marts 2015

Status inkl. effekt af flerårsaftalen

Serviceudgifter

2.808.000

7.555.000

Overførselsudgifter

13.418.000

13.418.000

Finansiering

-6.841.000

-6.841.000

Netto

9.385.000

14.132.000

Budgetopfølgning 1 viser, at der er en særlig udfordring i forhold til integrationsområdet, hvor det ekstra antal flygtninge, som Brønderslev Kommune forventes at modtage i 2015, vil medføre merudgifter, der er opgjort til 10,727 mio. kr. Da kommunerne – set samlet – kompenseres for de ekstra udgifter, et øget antal flygtninge medfører, må det også forventes at Brønderslev Kommune vil modtaget ekstra tilskud til finansiering af merudgiften. I budgetopfølgningen er indregnet en forventet indtægt på 4,735 mio. kr. Det forventes dog, at området vil blive midtvejsreguleret. Omfanget heraf forventes kendt til 2. budgetopfølgning.

Derudover kan der også konstateres en fortsat udfordringer i forhold til flerårsaftalen. Status pr. 31. marts 2015, er et forventet samlet merforbrug på 4,747 mio. kr.

En uddybende forklaring på afvigelserne inden for fagudvalgets politikområder fremgår af vedlagte bilag.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2015.

Budgetopfølgningen er behandlet i Forretningsledelsen (bemærkninger herfra fremgår af budgetopfølgningen) og i fagudvalgene på møderne ultimo april/primo maj måned. Budgetopfølgningen behandles i Økonomiudvalget d. 13. maj og i Byrådet d. 27. maj.

Beslutning

Fraværende på mødet Anette W. schrøder, Anne-Marie Nysted Christiansen og Ellen Lykke

Formanden gav en orientering - ingen bemærkninger.

Bilag

Til toppen


2. Regnskab 2014 for Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb:

Brønderslev Kommunes Årsregnskab for 2014, der blev godkendt i Byrådet d. 29. april 2015, fremsendes til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Årsregnskabet for 2014 er udarbejdet under hensyntagen til bestemmelserne i den kommunale styrelseslov, regnskabsbekendtgørelsen og principperne for økonomistyring i Brønderslev Kommune. Regnskabet indeholder alle formelle krav stillet af centrale myndigheder.

Hovedtallene i årsregnskabet ser således ud:

i 1.000 kr.

Oprindeligt budget

Korrigeret budget

Regnskab

2014

Afvigelse

Overførsel til 2015

Skatter, udligning og tilskud

-2.165.155

-2.161.863

-2.147.917

-13.946

3.133

Driftsudgifter

2.108.048

2.125.720

2.120.077

5.643

15.584

Renter og kursreguleringer

8.881

7.555

7.405

150

Resultat drift i alt

-48.227

-28.588

-20.435

-8.153

18.717

Anlæg

75.470

97.079

53.504

43.575

41.207

Resultat drift + anlæg i alt

27.243

68.490

33.069

-35.422

59.924

Brugerfinansierede områder

0

0

-742

742

Resultat i alt

27.243

68.490

32.327

36.164

Det samlede regnskabsresultat viser et underskud på 32,3 mio. kr. hvilket er 5,1 mio. kr. større end det oprindeligt budgetterede, men 36,1 mindre end det korrigerede budget.

Driftsudgifterne, dvs. service- og overførselsudgifter samlet, landede 5,6 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Det svarer til en samlet afvigelse i forhold til det korrigerede budget på 0,26 % og dvs. at udgifterne ligger meget tæt på resultatet af den 3. budgetopfølgning. I forhold til det oprindelige budget er serviceudgifterne ca. 12 mio. kr. højere. Vedr. overførslen på driften fra 2014 til 2015 er den ca. på niveau med overførslen fra 2013 til 2014.

Anlægsudgifterne er 43,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget og heraf skal der overføres 41,2 mio. kr. fra 2014 til 2015. Mindre forbruget skyldes både at en række afregninger er kommet senere end forventet, men også at en række af anlægsprojekterne er startet senere op end forventet.

Serviceudgifterne blev cirka 34,6 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret i 2014, men det skal understreges at da kommunerne samlede serviceudgifter ligger under rammen er der ingen sanktion på serviceudgifterne. Hovedårsagerne til merudgifterne på serviceområdet er flerårsaftalen (13,5 mio. kr.), flytning af mentorudgifter fra overførselsudgifter (5,0 mio. kr), Ungecentret (4,4 mio. kr. vedr. børne- og familieområdet) og misbrugsområdet (2,3 mio. kr.)

Den største udfordring i forhold til serviceudgifterne er således merforbruget i forhold til flerårsaftalen på samlet 13,5 mio. kr. Flerårsaftalen dækker perioden 2014-2017 og Byrådet skal derfor tage stilling til, hvordan overførsel underskuddet på flerårsaftalen skal håndteres. Forretningsledelsens forslag til håndtering af flerårsaftalen fremgår af forretningsledelsens bemærkninger. Det skal understreges at merudgiften på de 13,5 mio. kr., ikke fremgår af oversigten over overførte beløb (Økonomisk Decentralisering) til 2015.

Brønderslev Kommune har løbende i 2014 forbedret likviditeten. Det er således lykkedes ved udgangen af 2014 at øge kommunens gennemsnitlige likviditet (målt over 12 måneder) med 21 mio. kr., sammenlignet med udgangen af 2013.

For nærmere redegørelse for regnskabsresultatet henvises til vedlagte årsberetning.

Revisionen afgiver efterfølgende beretning om revision af årsregnskabet til Byrådet inden den 15. juni 2015. Byrådet skal herefter inden 1. september 2015 indsende regnskabet til Tilsynsmyndigheden sammen med Revisionsberetningen og de afgørelser, som Byrådet har truffet i forbindelse med behandlingen af revisionsberetningen.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT indstillede følgende til Byrådets behandling:

· At Brønderslev Kommunes regnskab for 2014 godkendes og oversendes til Revisionen

· At afvigelser mellem budget og regnskab godkendes

· At Byrådet godkender genbevilling i 2015 af uforbrugte driftsmidler med i alt 15.583.698 kr.

· At Byrådet godkender overførsel til 2015 af finansieringsbeløb med i alt 3.133.000 kr., svarende til den forventede efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2014

· At Byrådet godkender genbevilling i 2014 af uforbrugte anlægsmidler med i alt 41.207.130 kr.

· At Byrådet tager stilling til forretningsledelsen forsalg til håndtering af flerårsaftalen.

Forretningsledelsen den 7. april 2015:

Regnskab gennemgået og stabenhedens indstillinger anbefales.

Vedrørende behandlingen af flerårsaftalens underskud i 2014 bemærker Forretningsledelsen følgende:

Ved Økonomiudvalgets behandling af status for flerårsaftalen i januar 2015 blev der redegjort for, hvordan der bliver arbejdet på at opnå besparelsen. Heraf fremgik bl.a. at forventningen for 2015 var, at det årets besparelsesmål ville kunne blive ”næsten nået”, men at det ville blive umuligt at indhente eller afdrage på 2014 efterslæbet på ca. 13,5 mio. kr. Det foreslås derfor, at Økonomiudvalget tager stilling til de 2 nedenstående muligheder i forhold til behandlin af underskuddet på flerårsaftalen fra 2014 til 2015.

· At underskuddet overføres til 2015, men at det samtidigt forventes, at der overføres i tilsvarende underskud til 2016. Dvs. det ikke bliver en del af målet for budgetopfølgningerne i 2015, at der skal afdrages på det opsparede underskud. (en form for parkering af underskuddet)

· At underskuddet, ud fra anerkendelse af at der har været opstartsproblemer på områderne, helt ekstraordinært ikke overføres til 2015, men i stedet afskrives. Men at der samtidigt slås fast at fremtidige underskud vil blive overført som aftalt i flerårsaftalen.

Økonomiudvalget indstillede d. 22. april 2015 følgende, der d. 29. april blev godkendt i Byrådet:

Stabsenhedens forslag indstilles godkendt, med anbefaling af Forretningsledelsens forslag 1 til håndtering af flerårsaftalens underskud.

Beslutning

Fraværende på mødet: Anette W. schrøder, Anne-Marie Nysted Christiansen og Ellen Lykke

Formanden gav en orientering - ingen bemærkninger.

Bilag

Til toppen


3. Status på Budget 2016


Resume

Sagsforløb:

Der gives en status på det aktuelle arbejde med Budget 2016.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte d. 21. januar 2015 forslag til budgetprocedure for arbejdet med Budget 2016.

Det samlede sparemål for 2016 er fastsat til 30 mio. kr. for serviceudgifterne, udover de besparelser og ændringer, der allerede er vedtaget. For at sikre et prioriteringsrum skal der derfor udarbejdes afdækningskataloger, som sikrer muligheder for at gennemføre reduktion i denne størrelsesorden. Der skal også findes afdækningsforslag på overførselsudgifterne. Her fastsættes sparekravet til 5 mio. kr.

For at sikre et flerårsperspektiv i budgetarbejdet, tages der i fastlæggelsen af sparekravene højde for de tidligere års besparelser som gradvist får helårseffekt.

Det betyder følgende sparekrav, samt krav til størrelsen af afdækningskatalog pr. udvalgsområde:

Udvalgsområder

Service udgifter

Mål for besparelser

i 2016

Størrelse af afdækningskatalog

Helårseffekt

Effekt i 2016

Økonomiudvalget

326.966

7.209

12.644

9.926

Børne- og Skoleudvalget

530.128

11.940

22.542

17.241

Fritids- og Kulturudvalget

54.890

1.014

2.112

1.563

Beskæftigelsesudvalget

98.837

1.540

3.060

2.300

Ældreomsorgsudvalget

283.664

5.579

11.252

8.416

Social- og Sundhedsudvalget

178.540

1.722

3.135

2.429

Miljø- og Teknikudvalget

63.186

1.896

3.159

2.527

I alt

1.536.211

30.900

57.904

44.402

Beskæftigelsesområdet, overførselsudgifter

5.000

Fagområderne arbejder i øjeblikket med udarbejdelsen af afdækningsforslag til Budget 2016. I henhold til tidsplanen for Budget 2016, skal fagudvalgene på deres møder i juni foretage en prioritering af afdækningsforslagene til videre politisk behandling efter sommerferien.

Der er endvidere i tidsplanen indarbejdet en høringsperiode fra d. 8.-25. juni. MED-udvalget afholder møde på ny i denne periode, hvor afdækningsforslag vil foreligge.

Beslutning

Fraværende på mødet: Anette W. schrøder, Anne-Marie Nysted Christiansen og Ellen Lykke

Formanden gav en orientering - ingen bemærkninger.

Til toppen


4. Forslag til ny struktur af Ældreområdet i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: Fag-MED Sundhed og Velfærd/ÆR/FL/ÆO/ØK

Forslag til ny struktur på ældreområdet indebærer, at den nuværende organisering i områder og distrikter overgår til kommunedækkende funktioner. Således at der etableres følgende kommunedækkende funktionsenheder med hver sin niveau-4 leder:

· Plejecenter

· Hjemmesygepleje

· Frit-valg

· Aktivitetsområde

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Fag-MED Sundhed og Velfærd udarbejder et hørringssvar vedrørende forslag til ny struktur af ældreområdet.

Selve forslaget er vedhæftet (Bilag nr.1)

Referater fra afholdte Lokal-MED møder er vedlagt som bilag (bilag 2-7)

Hørringssvar fra Ældrekonsulenterne (bilag 8)

Hørringssvar fra Lokal-MED vedrørende forslaget vil blive fremlagt på mødet.

Sagsfremstilling

Kommissorium til forslag til ny struktur af ældreområdet i Brønderslev Kommune blev godkendt af Ældreomsorgsudvalget den 26. februar 2015.

Forslaget til ny struktur har til hensigt at give forøget mulighed for at håndtere nutidens og fremtidens udfordringer på ældreområdet. Nutidens udfordringer eksempelvis.:

· økonomiske f.eks. i distrikterne

· øget specialisering og krav til kompetencer i hjemmesygeplejen

· udvikling i målgrupper på plejecenterområdet

· flere ældre og flere ældre i eget hjem hvor der vil være øget behov for aktiviteter og forebyggelse

Nutidens og forventning om fremtidens udfordringer er uddybet i bilag nr.1

Begrundelse for forslag til struktur:

· Styrke kvaliteten af pleje.

· Øget mulighed for vidensdeling og faglig udvikling f.eks. på hjemmesygeplejeområdet.

· Styrke konkurrenceevnen på frit-valgsområdet således, at området bliver organiseret som de private leverandører.

· Styrke forebyggelsesindsatsen på aktivitetsområdet.

· Øget mulighed for at anvende ressourcer fleksibelt.

· Styrke lighedsprincipper således at ensartede forhold får lige vilkår.

· Styrke Brønderslev Kommunes værdier.

· Bevare muligheder for at afholde MUS-samtaler.

Plejecenterområdet

Plejecenterområdet er stort målt i antal medarbejdere. Det vurderes derfor, at være behov for en støttefunktion til lederen i form af en koordinator. Koordinatorens rolle bliver bl.a. at være stedforstræder for afdelingslederne ved ferie og fravær. Det vurderes at være behov for fleksibilitet og ensartethed i kultur, værdier og service. Et samlet plejecenterområde kan give disse elementer.

Med baggrund i at styrke kommunens mulighed for at tilrettelægge en træningsindsats, hvor der er størst behov for træning og rehabilitering foreslås, at de trænende terapeuter på Stenumgård organisatorisk overgår til Træningsafdelingen.

Frit-valgsområdet

Frit-valgsområdet skal øge konkurrenceevnen. Området skal kunne gøre det samme, som de private er gode til. Frit-valgsområdet får muligheder for bedre tilrettelæggelse af ruter, og øget fokus på hvor mange medarbejdere, der kommer i borgerens hjem.

Hjemmesygeplejen

En samlet hjemmesygepleje giver mulighed for faglig udvikling og videndeling. Der bliver behov for specialisering til gavn for alle kommunens borgere. Der er pres på kommunal sygepleje som følge af opgaveglidning fra regionerne som følge af færre sengepladser og kortere indlæggelsestid.

Aktivitetsområdet

I fremtiden får vi flere ældre og flere ældre, som ønsker at blive i eget hjem. Det kommunedækkende aktivitetsområde er støtter og styrker livskvaliteten hos mange ældre. Der bliver behov for at styrke forebyggelse både i form af diverse sundhedsindsatser, men også forebygge elementer som ensomhed.

Det foreslås, at ældrekonsulenterne, som foretager forebyggende hjemmebesøg, organisatorisk overgår fra placering under Sundheds- og ældrechefen til aktivitetsområdet.

Det foreslås at demenskoordinatorerne overgår fra Aktivitetsområdet til Visitationen sådan, at demenskoordinatorerne får visiterende kompetence.

Øvrige områder

I forslaget vurderes som følge af stordriftsfordele, at være mulighed for at reducere antallet af planlæggere på Frit-valgsområdet fra 6 til 5 medarbejdere.

Det foreslås desuden, at ledelse af Hellevadlund og Elmehøj samles på én afdelingsleder. Der foreslås, at der indledes en intern proces, som gennemføres af Personaleafdelingen i samarbejde med Sundheds- og ældrechefen vedrørende samling af ledelse af Hellevadlund og Elmehøj.

De administrative ressourcer er ulige fordelt. Nogle plejecentre har tilknyttet en administrativ medarbejder på fuldtid, andre plejecentre har ingen lokale administrative ressourcer. Det foreslås derfor, at der indledes en proces hvor de administrative ressourcer fordeles således, at de administrative opgaver løses, så lokalt som muligt.

Økonomi

Det forventes, at reduktionen i antallet af ledere giver en samlet besparelse på 1,475 mio. kr. med helårsvirkning.

Budgetreduktionen på 1,050 mio. kr. i 2016 er dermed mere end indfriet.

Oprettelse af en stilling som koordinator forventes, at blive finansieret af forslaget om nedlæggelse af en planlæggerfunktion.

Forslag til proces

Der er store ændringer i indholdet i forslaget til 3 af de 4 niveau-4 lederstillinger: Leder af Plejecenterområdet, leder af Hjemmesygeplejen og leder af Frit-valgsområdet. Derfor foreslås disse 3 stillinger opslået eksternt.

Der er ikke stor ændring i ledelse af Aktivitetsområdet. Derfor foreslås denne stilling besat af den eksisterende leder af Aktivitetsområdet.

I forslaget lægges der op til at afdelingslederne på plejecentrene får øget kompetence i form af øget økonomisk ansvar for den pågældende afdeling.

Fagenheden for Sundhed og Velfærd udarbejder en plan sammen med Personaleafdelingen for den videre proces for medarbejdere og ledere.

Tidsplan

Ældreomsorgsudvalget den 26. februar 2015 - Kommissorium blev godkendt.

Proces i alle Lokal-MED i april måned.

Møder i projektgruppen i marts og april måned.

Møde i Styregruppen 4. maj 2015.

Høring i Lokal-MED medio maj 2015.

Fag-MED Sundhed og Velfærd 20. maj 2015.

Ældreråd 26. maj 2015.

Forretningsledelsen 26. maj 2015.

Ældreomsorgsudvalget 28. maj 2015.

Økonomiudvalget 10. juni 2015.

Ældreomsorgsudvalget 15. juni 2015 (ekstraordinært).

Økonomiudvalget 17. juni 2015 (ekstraordinært).

Fagenheden for Sundhed og Velfærd foreslår, at Fag-MED Sundhed og Velfærd udarbejder et hørringssvar vedrørende følgende punkter:

1. Ældreområdet organiseres i 4 kommunedækkende funktioner: Plejecentre, Hjemmesygepleje, Frit valg og Aktivitet.

2. De 4 kommunedækkende funktioner ledes af hver sin leder på niveau 4.

3. 3 af niveau 4 stillingerne opslås eksternt på grund af betydeligt ændret stillingsindhold. Det er ledelse af: Plejecenterområdet, Hjemmesygeplejeområdet og Frit-valgsområdet.

4. Der indledes en intern proces, som gennemføres af Personaleafdelingen i samarbejde med Sundheds- og ældrechefen vedrørende samling af ledelse af Hellevadlund og Elmehøj.

5. Fagenheden for Sundhed og Velfærd udarbejder en plan sammen med Personaleafdelingen for den videre proces for medarbejdere og ledere.

6. Terapeuterne i rehabiliteringen på Stenumgård overgår organisatorisk til Træningsafdelingen.

7. Der etableres en koordinatorstilling som støttefunktion til lederen af Plejecenterområdet.

8. Demenskoordinatorerne foreslås organisatorisk placeret i Visitationen.

9. Ældrekonsulenterne foreslås organisatorisk placeret på Aktivitetsområdet.

10. Hjemmesygeplejen organiseres sådan, at funktionen kommer til at bestå af sygeplejerskerne i de nuværende distrikter samt af de social- og sundhedsassistenter, som overvejende leverer delegerede sygeplejeydelser i distrikterne.

11. Frit-valgsområdet organiseres sådan, at det kommer til at bestå af de social- og sundhedshjælpere samt af de social- og sundhedsassistenter, som leverer ydelser bestilt af Visitationen på de områder, som er i direkte konkurrence med de private leverandører.

12. Den fysiske placering af medarbejdere på Frit-valgsområdet og i Hjemmesygeplejen bliver uændret dvs. med udgangspunkt fra Hjallerup og Brønderslev by.

13. De administrative ressourcer fordeles af Sundheds- og ældrechefen med det udgangspunkt, at de administrative opgaver løses så lokalt som muligt.

14. Uddannelseskoordinatorfunktionen samles på én medarbejder. Uddannelseskoordinatorfunktionen placeres under Sundheds- og ældrechefen.

Personale

Oversigt over antal ledere

Forskel i antal ledere i den nuværende og i forslag til struktur:

Ledere

Nuværende struktur

Forslag til fremtidig struktur

Forskel

Niveau 4

6

4

-2

Niveau 5

Afdelingsledere

(souscheftitlen ophører i forslag)

14

13

-1

Niveau 5

Gruppeledere

(teamledere ophører i forslag)

7

6

-1

I alt

27

23

-4

I forslaget er der 4 ledere mindre end i den nuværende struktur. Reduktionen består i 2 niveau-4 ledere, forslag om fælles ledelse på Elmehøj og Hellevadlund samt forslag om en gruppeleder mindre på Margrethelund.

Desuden foreslås ophør af ledelsesfunktionen for ældrekonsulenterne (forebyggende hjemmebesøg). Lederen har ikke formel kompetence som leder, men har pt. en de facto funktion, som ældrekonsulenternes leder. Ældrekonsulenterne foreslås organisatorisk placeret på Aktivitetsområdet.

Der foreslås etableret en støttefunktion i form af en koordinator under lederen af plejecenterområdet.

Økonomi

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger til sagen.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 28. maj 2015, pkt. 10:

Beslutning

Fraværende på mødet: Anette W. schrøder, Anne-Marie Nysted Christiansen og Ellen Lykke

Ældrechefen gav en orientering om processen og om forslag til ny struktur - hvor der nu er kommet høringssvar fra de berørte områder.

Medarbejder bemærker at arbejdsmiljøet ikke er nævnt som en del af processen, hvilket undre dem - da struktrurændringen berører flere på arbejdspladserne.

Medarbejderne ønsker at der i beslutningen tages højde for de indsendte høringssvar.

Formanden orienterer om Implementeringsplanen udarbejdes når der foreligger en politisk beslutning om en ny struktur, og gøres herefter tilgængelig for alle.

Ældrechefen vil, at der fremadrettet vil blive taget højde for Arbejdsmiljø, kultur og værdier.

Formanden gør opmærksom på, at alle kan følge med i processen ved at tjekke referater og dagsordner fra ældreomsorgsudvalget løbende, samt økonomiudvalget den 17. juni.

Bilag

Til toppen

Opdateret 21. maj 2015
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye