1. marts 2017

Fag MED for Sundhed og Velfærd - Referat

Dato: 1. marts 2017
Lokale: Mødelokale 272
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Der blev besluttet at punktet:

"Stillingtagen til hvilke emner fra dagens møde der skal informeres om", skal med på de fremtidige dagsordner i Fag MED Sundhed og Velfærd.

Der fremhæves ca. 3 relevante emner fra mødet. Emnerne informeres der kortfattet om i et seperat dokument.

Dokumentet lægges på www.ansatibronderslev.dk.

Til toppen


2. Valg af næstformand


Resume

Medarbejdersiden i Fag MED for Sundhed og Velfærd bedes udpege næstformand til udvalget.

Sagsfremstilling

I forbindelse med nyvalg til MED-organisationen fra 1. januar 2017 skal der udpeges næstformand til Fag MED for Sundhed og Velfærd

Beslutning

Susanne Aabenhus blev genvalgt som næstformand. Lene Svenningsen blev valgt som suppleant.

Til toppen


3. Godkendelse af referater


Resume

Godkendelse af referater

Sagsfremstilling

Fag MED Sundhed og Velfærd anmodes om at godkende referater fra møderne den 23. november 2016 og 12. december 2016. Referaterne er tidligere udsendt.

Beslutning

I forbindelse med taksterne til Springbrættet, synes referatet pr.1/9 2016 ikke fyldestgørende. Der mangler flere detaljer på sagen, herunder eventuelle konsekvenser, fx om der er risiko for varsling af opsigelser.

Til toppen


4. Diverse referater


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Sundhed og Velfærd foreligger der referater fra følgende:

  • Træningsafdelingen
  • Frit valg
  • Hjemmesygeplejen
  • Ældreområdet
  • Psykiatrien
Beslutning

Ingen bemærkninger.

Bilag

Til toppen


5. Orientering om budgetproces og tidsplan for Budget 2018


Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Budgetproces samt tidsplan for arbejdet med budget 2018 fremsendes til orientering.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for budget 2017 blev det aftalt, at en ny budgetprocedure skal aftales senest ved udgangen af november 2016 med henblik på fremrykning af budgetarbejdet for budget 2018.

Økonomiudvalget vedtog den 7. december 2016 rammerne for budgetprocessen for budget 2018. På baggrund af denne, har Økonomiafdelingen udarbejdet tidsplan for udarbejdelse af budget 2018.

Budgetprocessen for 2018 fremgår af det vedlagte bilag. Vedlagt som bilag er desuden tidsplan for udarbejdelse af budget 2018.

Beslutning

Henrik gennemgik den nye budgetproces, med udgangspunkt i PWC rapportens anbefalinger.

Der laves ikke et afdækningskatalog som tidligere, hvordan det fremadrettet bliver udarbejdet er foreløbig uafklaret.

Bilag

Til toppen


6. Projekt om minimering af dokumentation og procedurer


Resume

I forlængelse af budgetaftale har der været afholdt fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Hoved MED. Punktet om minimering af dokumentation og procedure skal forankres i Fag MED, hvor det skal besluttes hvilke forslag, der kan understøtte projektet. Fag MED anmodes om at igangsætte denne proces.

Sagsfremstilling

I budget 2017 er det aftalt, at der i samarbejde med MED-systemet skal gennemføres et projekt til belysning af, hvilke muligheder der er for at mindske dokumentation og forenkle procedurer i den kommunale drifts og myndighedsorganisation.

Hensigten er at afskaffe den dokumentation, der ikke er nødvendig for styring af driften eller for beskyttelse af borgerne og medarbejderne.

Hensigten med projektet er at frigøre ressourcer til anvendelse i forhold til kernevelfærds opgaverne. På fællesmødet blev det besluttet, at igangsætte en proces, som forankres i Fag MED.

Rammen for projektet er beskrevet i referat fra fællesmødet. Hoved punkterne i processen er:

  • Indsamling af forslag sker via Lokaludvalgene/Personalemøder med MED-status
  • Der nedsættes ikke specielle arbejdsgrupper
  • Fag MED drøfter, hvilke forslag der skal/kan gennemføres
  • Fag MED melder tilbage til Direktionen/Økonomiudvalget
Indstilling

Fag MED for Børn og Kultur, 27. februar 2017, pkt. 6:

Beslutning

Henrik oplyste under mødet om et forslag til skrivelse/brev, som formand og næstformand sender ud til alle Lokaludvalg/Personalemøder med MED-status indenfor Sundhed og Velfærds område.

Brevet sendes ud via lederne.

Forslaget blevet gennemgået på mødet og vedtaget.

Bilag

Til toppen


7. Omstilling og effektivisering på området for voksne med særlige behov i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: SS/HAR/MED-Adm./MED-Sundhed og Velfærd/SS/ØK

På baggrund af Byrådets beslutning den 30. marts 2016 om at afvikle Flerårsaftalen for 2014-2017 på Det Specialiserede Voksenområde blev PricewaterhouseCooper (PwC) anmodet om at udarbejde en rapport med anbefalinger i forhold til besparelsesmulighederne på området med henblik på at sikre et provenu.

PwC har i løbet af 2016 foretaget en analyse af området, hvor blandt andet sager, sagsgange, organisering mv. er blevet gennemgået. PwC har udarbejdet anbefalinger, som skal sikre, at der opnås en forventet udgiftsreduktion på ca. 5,5 mio. kr. i 2016 og 6,3 mio. kr. i 2017. Med afsæt i rapporten er der udarbejdet et kommissorium for, hvordan PwC’s anbefalinger realiseres.

Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at godkende PwC-rapporten.

Sagsfremstilling

Den 9. oktober 2013 vedtog Byrådet en Flerårsaftale for 2014-2017 på Det Specialiserede Voksenområde, herunder UngeCentret i Brønderslev Kommune. Flerårsaftalens formål var at reducere udgiftsniveauet på området over en 4-årig periode, så det svarede til landsgennemsnittet – en reduktion svarende til 17,6 mio. kr. Flerårsaftalen blev godkendt som en del af budgetaftalen for 2014.

Byrådet besluttede imidlertid at afvikle Flerårsaftalen den 30. marts 2016, da der primo 2016 ikke var fundet de tilstrækkelige besparelser. I forlængelse af lukningen af Flerårsaftalen bestilte Økonomiudvalget PwC til at udarbejde en rapport i forhold til besparelsesmulighederne på området baseret på en gennemgang af en række sager med henblik på at udarbejde skarpere sagsafgørelser, som kunne sikre et provenu, sideløbende med at der blev lavet en gennemgribende sagsbehandling efter Voksenudredningsmetoden.

PwC har således i løbet af 2016 foretaget en analyse af området, hvor blandt andet sager, sagsgange, organisering mv. er blevet gennemgået, og der er udarbejdet en rapport med anbefalinger til indsatsområder på baggrund heraf. Analysens aktører har inkluderet myndighed og udfører på Det Specialiserede Område samt Økonomiafdelingen (jf. bilag).

Den færdige rapport sandsynliggør, at der fremadrettet kan findes de besparelser, som blev forventet i forbindelse med lukning af Flerårsaftalen, svarende til ca. 5,5 mio. kr. i 2016 og 6,3 mio. kr. i 2017.

Analysen har afdækket besparelsespotentialer på følgende indsatsområder:

  1. Borgerstyret personlig assistance (BPA) – serviceloven (SEL) §§ 95 og 96
  2. Merudgifter – SEL § 100
  3. Bostøtte – SEL § 85 samt tilhørende §§ 103 og 104
  4. Midlertidige botilbud – SEL § 107
  5. Længerevarende botilbud – SEL § 108 – tillægsydelser
  6. Aktivitets- og samværstilbud – SEL § 104/Beskyttet beskæftigelse – SEL § 103
  7. Differentierede takster
  8. Omorganisering af Visitationen, Det Specialiserede Område

For at sikre, at PwC-rapportens anbefalinger realiseres, er der udarbejdet et kommissorium, som foreskriver, hvordan det videre arbejde med indsatsområderne skal forløbe, således at de påpegede økonomiske potentialer realiseres (jf. bilag).

De foreslåede indsatser vil imidlertid betyde revurdering af de sager, som er omfattet af indsatsområderne, hvilket vil medføre at en lang række borgere vil få ændret i det tilbud, som Brønderslev Kommune stiller til rådighed for dem.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at udvalget drøfter rapporten samt godkender kommissoriet for realisering af PwC-rapportens anbefalinger.

Handicap- og psykiatrichef Pia Kornø og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personale

Arbejdet med revurdering af sager vil foregå sideløbende med medarbejdernes daglige arbejdsopgaver i Visitationen, Det Specialiserede Område, hvorfor der i revurderingsperioden vil være et øget og betydeligt arbejdspres. Dette kan medføre, at sagsbehandlingstiden overskrides i perioden.

Samtidig vil Visitationen, Det Specialiserede Område, blive omorganiseret for at sikre udmøntning af ensartet serviceniveau. Hvor medarbejderne i dag sidder med hver deres specialer, vil afdelingen fremadrettet blive opdelt i 2 teams, hhv. Team Døgnforanstaltninger og Team Dagforanstaltninger, hver med en faglig teamkoordinator. Denne omorganisering medfører blandt andet, at medarbejderne skal omstille sig til at arbejde mere tværgående for derved at sikre ens serviceniveau.

Derudover vil indførelse af differentierede takster på Det Specialiserede Voksenområde og den medfølgende besparelse betyde, at der skal ske en reduktion af de personalemæssige ressourcer på området.

Økonomi

Økonomiafdelingen bemærker, at en realisering af de beskrevne besparelsespotientialer er en forudsætning for, at den resterende besparelse på 6,3 mio. kr. fra flerårsaftalen kan udmøntes.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 11. januar 2017, pkt. 8:

Udvalget drøftede rapporten og understreger, at provenuet på 6,3 mio.kr. skal opnås i 2017. Inden for denne ramme giver udvalget en udstrakt frihed til forvaltningen til at vurdere, hvordan man bedst muligt opnår dette provenu.

Udvalget nikker anerkendende til kommissoriet, og sender det videre til høring med anbefaling.

Martin Bech var fraværende.

Handicaprådet, 26. januar 2017, pkt. 4:

Visitationschef Ellen Lykke deltog under punktet.

Ellen Lykke gav en kort orientering om baggrund for og indholdet af rapporten fra PwC, samt status for det allerede påbegyndte arbejde.

Handicaprådet udtaler:

  • at det er beklageligt at Handicaprådet først orienteres om rapporten og indholdet af rapporten så sent i forløbet.
  • at der bør være et større fokus på at sikre gode forhold for de borgere med handicap i aldersgruppen 65+ end det rapporten umiddelbart ligger op til.
  • at man imødeser en kommende drøftelse af hjælpemidler og velfærdsteknologi samt forholdt mellem handicapområdet og ældreområdet.

Fraværende:
Ole Jespersgaard – Martin Bech mødt i stedet
Peter H. S. Kristensen (A) – Knud L. Pedersen ikke fremmødt
Svend Erik Trudslev (V) – afbud fra suppleant Lars Bisgaard Andreasen

Beslutning

Henrik orienterede om omstilling og effektivisering på området for voksne med særlige behov i Brønderslev kommune.

Der blev taget udgangspunkt i PwC's rapport, hvor der er udarbejdet anbefalinger i forhold til besparelsesmulighederne på området.

Medarbejderne havde ingen bemærkninger til kommissoriet.

Bilag

Til toppen


8. Virksomhedsplaner for Sundhed og Velfærd


Resume

Sagsforløb: MED Sundhed og Velfærd

Drøftelse af virksomhedsplanerne 2017, herunder om der er særlige opmærksomhedspunkter vedrørende proces, når virksomhedsplanerne skal udbredes i organisationen.

Sagsfremstilling

Fagenheden for Sundhed og Velfærd besluttede i 2015, at der skulle udarbejdes virksomhedsplaner for fagenheden, hvor der sættes fokus på langsigtede mål og en tydeliggørelse af de ledelsesmæssige værdier, der ligger til grund for arbejdet i fagenheden. Første Virksomhedsplan blev udabejdet for 2016. Der er nu udarbejdet nye virksomhedsplaner gældende for 2017. Som første gang er det chefgruppen med inddragelse af lederne på niveau 4 der har udarbejdet virksomhedsplanerne.

Der er udarbejdet en virksomhedsplan for hele fagenheden, som sætter fokus på de mål, som ledelsen overordnet ønsker, at der arbejdes med.

Herudover er der udarbejdet yderligere 3 virksomhedsplaner for henholdsvis Sundhed og Ældre, Visitationen samt Handicap og Psykiatri. De 3 virksomhedsplaner kan læses selvstændigt, således at medarbejderne alene behøver at orientere sig i sin ”egen” virksomhedsplan for at få viden om målene indenfor eget område.

Næste fase er udbredelse af virksomhedsplanerne til medarbejderne. Dette sker på personalemøder i organisationen samt på MED-møder i løbet af årets første måneder.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at virksomhedsplanernes form, indhold og mål for 2017 drøftes, herunder om der er særlige opmærksomhedspunkter vedrørende proces, når virksomhedsplanerne skal udbredes i organisationen.

Beslutning

Henrik orienterede omkring rammerne for virksomhedsplanen indenfor Sundhed og Velfærd.

Under drøftelsen blev der talt positivt omkring processen, herunder tilgangen til godt og brugbart materiale. Dog var der bekymring omkring implementeringen; hvordan kommer det til at virke i praksis.

Bilag

Til toppen


9. Godkendelse af samarbejdsaftale med Asaa Friplejehjem


Resume

Sagsforløb: ÆO/ÆR/ Fag MED Sundhed og Velfærd

Asaa Friplejehjem åbner 1. februar 2017. Ældreomsorgsudvalget anmodes om at godkende udkast til samarbejdsaftale med Asaa Friplejehjem med virkning fra 1. februar 2017.

Sagen fremsendes til Fag MED Sundhed og Velfærd til orientering.

Sagsfremstilling

Asaa Friplejehjem åbner 1. februar 2017. Afregningen for ydelser leveret på Asaa Friplejehjem er fastsat i friplejeboligloven. Som bilag til denne sagsfremstilling findes udkast til en samarbejdsaftale mellem Brønderslev Kommune og Danske Diakonhjem med forslag til regulering af de snitflader, som ikke er reguleret af lovgivningen. Blandt de ydelser Brønderslev Kommune er forpligtet til at levere til beboerne på Asaa Friplejehjem er følgende:

  • Sygepleje
  • Sygeplejeartikler
  • Genoptræning efter sygehusindlæggelse

Derudover skal Brønderslev Kommune varetage myndighedsansvaret inklusiv visitation til personlige hjælpemidler for alle beboere på Asaa Friplejehjem samt tilsyn med plejecentret.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget godkender udkast til samarbejdsaftale mellem Brønderslev Kommune og Danske Diakonhjem angående Asaa Friplejehjem.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 19. januar 2017, pkt. 4:

Godkendt.

Fremsendes til Økonomiudvalget til orientering.

Ole Bruun og Bendt Danielsen var fraværende.

Beslutning

Henrik orienterede om at rammerne for samarbejdsaftalen med Asaa Friplejehjem nu er på plads.

Desuden blev Vivaldi Friplejehjem drøftet, Vivaldi åbner under en anden lovninging og under andre takster end Asaa Friplejehjem.

Til toppen


10. Fast tilknyttede læger på plejecentre


Resume

Sagsforløb: SS/ÆR/ÆO/Fag MED Sundhed og Velfærd

I maj 2016 indgik Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Regioner og staten en aftale om implementeringen af faste læger tilknyttet de danske plejecentre. Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd påbegynder arbejdet, hvor der gradvist frem til år 2019 tilknyttes en fast praktiserende læge til kommunens plejecentre.

Til orientering for Fag MED Sundhed og Velfærd

Sagsfremstilling

Beslutningen om fast tilknyttede læger på plejecentre blev taget på baggrund af et pilotprojekt fra 2012, hvor 7 plejecentre blev tildelt en fast læge 1,5-3 timer om ugen. Formålet var, at en fast tilknyttet læge skulle styrke kommunikationen og samarbejdet mellem plejecentret og de praktiserende læger for herigennem at skabe større faglig indsigt, bedre medicinhåndtering, større kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet samt reducere antallet af forebyggende indlæggelser.

Resultaterne af pilotprojektet viste, at der efter 18 måneder var sket følgende:

  • En reduktion i forebyggelige indlæggelser med knap 28 %, genindlæggelser med 27 % og korttidsindlæggelser med 14 %
  • En reduktion i medicinforbruget blandt de ældre
  • Plejepersonalet og de tilknyttede læger gav udtryk for, at samarbejdet mellem disse var forbedret
  • Læger, plejepersonale og pårørende oplevede en større tilfredshed med forløbet

Brønderslev Kommune indgår en konsulentkontrakt med de tilknyttede læger, som omfatter, at lægerne skal rådgive plejepersonalet på plejecentrene. Konsultationerne foretages på plejecentret og har til formål at opkvalificere personalet og dermed plejen overfor centrenes beboere. Konsultationerne afregnes med den fastsatte takst på 901 kr. pr. time (1. april 2016-niveau).

Yderligere skal lægerne varetage de opgaver, der knytter sig til almen praksis, for de beboere, som vælger at skifte læge. Den almene lægebehandling afregnes som sædvanlig gennem sygesikring.

Rækkefølgen for implementeringen kommer til at bero på et samarbejde med kommunallægeligt udvalg og de enkelte læger.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærdforeslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Økonomi

Der er på landsplan afsat i alt 100 mio. kr. fordelt over fire år, med 40 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. om året fra 2017 og frem til 2019. For Brønderslev Kommune svarer det til 252.000 kr. i 2016 og 129.000 kr. i 2017-2019. Fordeles projektmidlerne fra 2016 ligeligt i perioden 2017-2019, er der i alt 213.000 kr. til rådighed om året. Det forventes, at der i opstartsperioden prioriteres ekstra midler med henblik på at få skabt et godt fundament for ordningen.
Rammen på 213.000 kr. svarer til 236 lægetimer pr. år, som skal fordeles på kommunens plejecentre.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, 11. januar 2017, pkt. 4:

Til efterretning.

Ældrerådet, 11. januar 2017, pkt. 9:

Sagen er taget til efterretning. Ældrerådet glæder sig over, at der nu bliver et tættere samarbejde med en lægefaglig kapacitet til gavn for beboerne på plejecentrene.

Frank Busk og Svend Erik Simonsen var fraværende.

Ældreomsorgsudvalget, 19. januar 2017, pkt. 7:

Til efterretning.

Ole Bruun og Bendt Danielsen var fraværende.

Beslutning

Henrik orienterede omkring aftalen om fast tilknyttede læger på plejecentre.

Der skal efterfølgende laves konkrete aftaler med den enkelte læge om, at denne tilknyttes et bestemt plejecenter. Denne proces er nu ved at blive påbegyndt.

Til toppen


11. Revidering af retningslinjer for vold og trusler


Resume

Fagmøde for Sundhed og Velfærd bedes godkende sammenlægning af ældreområdet samt psykiatri og handicaps retningslinjer for vold og trusler.

Sagsfremstilling

På baggrund af afholdt Fag MED møde den23. marts 2016 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med tre arbejdsmiljørepræsentanter, én fra hvert område under Sundhed og Velfærd, samt en leder fra området og tovholder fra HR. Arbejdsgruppen har til formål at revidere eksistrende retningslinier for vold og trusler.

Arbejdsgruppen har den 13. februar afholdt første møde. Her blev en sammenlægning af ældre samt psykiatri og handicaps retningslinjer på vold og trusler drøftet og indstiller hermed Fag MED til at godkende forslaget.

Beslutning

Det blev besluttet, at eksisterende retningslinjer for vold og trusler bliver sammenlagt, så der fremadrettet er fælles retningslinjer for vold og trusler i hele Fag MED Sundhed og Velfærd.

De fælles retningslinjer forelægges Fag MED Sundhed og Velfærd til godkendelse.

Til toppen


12. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Sundhed og Velfærds område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Sundhed og Velfærd har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdskader, der er indberettet til Easy for november og december 2016 samt januar 2017. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste møde været på besøg på følgende steder:

Arbejdstilsynet har siden sidste møde varslet risikobasert tilsyn følgende steder:

  • Bofællesskabet Hedelundsgade
  • Støberiet 8/5 2017

Andet:

Arbejdsmiljødage 2017:

Invitationen til Arbejdsmiljødagene i Vrå Idrætscenter den 22. og 23. marts 2017 er nu sendt ud. På følgende link kan du både se programmet og tilmelde dig dagene: http://www.broenderslev.dk/arbejdsmiljodagene/

Brugernavn: struktur

Password: 2090

Tilmeldingsfristen er senest den 17. marts 2017.

Vision

Arbejdsmiljødagene har til formål at sikre, at arbejdsmiljøgrupperne systematisk tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse i henhold til lovgivningen.

Visionen er, at arbejdsmiljøgrupperne rustes til at varetage arbejdsmiljøopgaven på det forebyggende plan – ud fra de tendenser og målsætninger, som ses både lokalt og nationalt. Intentionen er, at indholdet af Arbejdsmiljødagene favner bredt, således at alle fagområders aktuelle udfordringer tilgodeses i det omfang det er muligt. Arbejdsmiljødagene er en årlig tilbagevendende begivenhed, som bygger på et godt samarbejde mellem Brønderslev-, Frederikshavn- og Hjørring Kommune.

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid:

Den 1. januar 2016 trådte nye regler i kraft om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. De nye regler betyder, at arbejdsgiveren ikke kun skal forebygge arbejdsrelateret vold inden for arbejdstiden. Arbejdsgiveren skal fremover også sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at medarbejderne udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid forebygges.

Direktionen har 15. februar besluttet at HR udarbejder et tillæg til de eksisterende retningslinjer for vold og trusler.

Beslutning

Arbejdsskader: der blev drøftet om tallene kunne analyseres anderledes, så man fx mere tydeligt kan se om der er fald eller stigning i skader eller gøre tallene mere branchebestemte.

Arbejdstilsynet: Der er siden dagsorden blev sendt ud, meldt Risikobaseret Tilsyn hos Stengården den 3/5 2017. Det er en ny type tilsyn fra Arbejdstilsynet. Det Risikobaserede Tilsyn, som normalt er uanmeldt bliver her anmeldt med tidspunkt.

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid: Bliver tilføjet de nye sammenlagte retningslinjer for vold og trusler i Fag MED Sundhed og Velfærd.

Bilag

Til toppen


13. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Beslutning
  • Ændringer af datoer på årshjul på hjemmesiden - de er ændret.
  • Henrik orienterede om sag fra træningsafdelingen, sagen vil komme på næste Fag Med møde i Sundhed og Velfærd samt fremgår af træningsafdelingens lokalmøde med MED-status fra den 17.02.2017.

Til toppen

Opdateret 16. marts 2017
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye