6. september 2016

Fag MED for Administrationen og Ejendomsservice - Referat

Dato: 6. september 2016
Lokale: Lokale 272, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 24. maj 2016.

Sagsfremstilling

Fag MED Administrationen og Ejendomsservice anmodes om at godkende referat fra mødet den 24. maj 2016. Refetatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Til toppen


3. Diverse referat til Fag MED Administrationen og Ejendomsservice


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED for Administrationen og Ejendomsservice foreligger der referater fra følgende:

  • Teknik og Miljø
  • FAS Børn og Kultur
  • Jobcentret
  • Borgerservice
  • Børne- og Familieafdelingen
  • Ejendom og Service
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Bilag

Til toppen


4. Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskabet pr. 30.06.2016


Resume

Sagsforløb: Fag MED Administrationen

Halvårsregnskabet og budgetopfølgning 2 pr. 30.06.2016, fremsendes til MED-udvalgets orientering.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet halvårsregnskab og budgetopfølgning 2 pr. 20. juni 2016, der udover skøn over udviklingen i budget 2017 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2017.

Budgetopfølgningen viser et forventet netto mindreforbrug på i alt -7,275 mio. kr. for hele 2016.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2016, som også udgør halvårsregnskabet jf. lov om kommunernes styrelse.

Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelsen skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af forslag til udvidelser og reduktioner i budget 2017 på de enkelte politikområder.

Halvårsregnskabet viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

I 1.000 kr.

Overførselsudgifter

Serviceudgifter

Netto

Økonomiudvalget, finansiering

-849

Økonomiudvalget

0

450

450

Børne- og Skoleudvalget

0

774

774

Fritids- og Kulturudvalget

0

0

0

Beskæftigelsesudvalget

-13.500

0

-13.500

Ældreomsorgsudvalget

0

5.400

5.400

Social- og Sundhedsudvalget

0

0

0

Teknik- og Miljøudvalget

0

450

450

I alt

-13.500

7.074

-7.275

En uddybende forklaring på afvigelserne politikområderne fremgår af vedlagte bilag.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkterne, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2016.

Direktionen den 9. august 2016:

Det samlede driftsresultat har positiv udvikling i forhold til korrigeret budget.

På serviceområdet finder Direktionen det positivt, at antal anbringelser og økonomi for udsatte børn og unge er for nedadgående. Ældreområdets økonomi er presset af henholdsvis demografi samt af muligheden for at kunne vælge plejehjemplads i andre kommuner. Dette pres vil også kunne forventes fremover, hvorfor regulering af visitations serviceniveau kan blive nødvendigt for at opretholde balance i forhold til budget.

Direktionen anbefaler, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning.

Økonomiudvalget den 24. august:

Indstilles taget til efterretning.

Udvalgene forventes at arbejde for at minimere serviceudgiftsoverskridelserne.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Taget til efterretning

Udvalget ser gode takter i den konstaterede udvikling på det specialiserede område og indenfor beskæftigelsesområdet.

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Bilag

Til toppen


5. Høring af budgetforslag 2017 til 1. behandling


Resume

Sagsforløb:

I henhold til tidsplanen for udarbejdelse af Budget 2017, afholdes høring af budgetforslaget til 1. behandling i perioden 1. til 9. september.

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har på møderne i juni måned drøftet de af administrationen foreslåede ændringer til Budget 2017.

Oversigt over disse ændringer samt prioriteret afdækningskatalog fremsendes til høring.

Sagsfremstilling

Ifølge principper for udarbejdelse af budget 2017 udarbejder Økonomiafdelingen forslag til udvidelser og reduktioner. Disse behandles i fagudvalgene på møderne i foråret, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af forslagene, der ønskes indarbejdet til 1. behandlingen.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslåes indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslåes indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste budgettal består af rent budgettekniske tilretninger (pris og løn fremskrivning, sumover de omplaceringer, der er foretaget politkområderne imellem (samlet set udgiftsneutrale), ændringer som konsekvens af beslutninger i forbindelse med budget 2016, samt evt. byrådsbeslutninger fra første halvår 2016 med økonomiske konsekvenser i 2017).

Herefter er opstillet forslag til udvidelser og reduktioner, Det er disse forslag, fagudvalgene har behandlet. Hvert af forslagene er beskrevet selvlstændigt.

Fagudvalgenes indstillinger er efterfølgende behandlet i Økonomiudvalget den 24. august 2016.

Desuden er det prioriterede afdækningskatalog vedlagt.

Oversigten over udvidelser og reduktioner til budget 2017 samt det prioriterede afdækningskatalog fremsendes til hørring.

Beskæftigelsesudvalget den 23. august 2016:

Det indstilles, at de foreslåede korrektioner indarbejdes.

Det indstilles endvidere, at politikområde 505 flyttes fra Beskæftigelsesudvalget til Ældreomsorgsudvalget / Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomiudvalget den 24. august 2016:

Korrektioner godkendt.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Medarbejdersiden har følgende udtalelse til forslagene om afdækning på Økonomiudvalgets område:

  • Er oprigtigt bekymret for at arbejdsmiljøet – både det fysiske og psykiske - bliver forringet og dermed øget sygefravær
  • Tvivler på om sagsbehandlingen fremadrettet vil kunne overholde lovgivningens krav
  • Kan være meget i tvivl om, hvorvidt den administrative organisation kan blive ved med at leve op til politikernes krav og forventninger
  • Er oprigtigt bekymret i forhold til, hvorvidt de tilbageværende medarbejdere får mulighed for at fastholde det nødvendige faglige niveau i sagsbehandlingen
  • Har en stor forventning om, at politikerne vil stå til ansvar for de konsekvenser som besparelserne giver. Herunder klart og tydeligt at udmelde til kommunens borgere, at det betyder længere sagsbehandlingstider, forringet serviceniveau i sagsbehandlingen og servicen generelt. Udmeldingen bør også ske officielt, så de enkelte medarbejdere undgår unødig belastning ift. at skulle retfærdiggøre de konkrete sagsbehandlingstider eller serviceniveau. F.eks. ved at annoncere i lokale aviser
  • Er oprigtigt bekymret i forhold til den generelle rengøringsstandard i forhold til indeklima/velfærd for medarbejderne og øget risiko for sygefravær

Medarbejdersiden ønsker at de forslag, som indeholder konkrete personalereduktioner skal prioriteres til sidst.

Udvalget er derudover enige om, at det er vigtigt med ordentlighed og dialog i gennemførelsen af de politisk vedtagne beslutninger i.f.m. budget

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Bilag

Til toppen


6. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets Risikobaseret tilsyn for Administrationen og Ejendom og Service.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader

Siden sidste møde har Personaleafdelingen modtaget følgende:

  • 0 Arbejdsskader
  • 3 Interne registrering af vold, trusler og anden psykisk påvirkning.

Arbejdstilsynet

På nuværende tidspunkt har Arbejdstilsynet ikke meldt nye risikobaseret tilsyn inden for Administrationen eller Ejendom og Service.

Beslutning

Taget til efterretning

De registrerede tilfælde blev uddybet.

Medarbejdersiden ser gerne, at der udarbejdes ”gode råd” for ledelsen, når medarbejdere politianmeldes og udstilles på sociale medier.

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Til toppen


7. Gensidig orientering - herunder relevante punkter for næste møde


Sagsfremstilling
  1. Status på organisationsjusteringer
Beslutning

Ad 1)

Status blev givet

Medarbejderne efterlyste en hurtigere reaktion i.f.t. forhandling om TR-struktur, MED-struktur m.v.

Det blev oplyst, at der arbejdes med forskellige løsninger på lokalerokader i Brønderslev, men at dette først kan afsluttes efter endt budgetlægning p.g.a. tidspres.

I forbindelse med afholdelse af sommerferie er det vigtigt, at alle angiver ferieafholdelse i kalenderen i Outlook

Fraværende: Ole Holdt, Anne Mette Madsen og Carsten Hoff Mortensen

Til toppen

Opdateret 5. oktober 2016
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye