Arbejdstilsynet

Smiley for arbejdsmiljøet

De grønne, gule og røde smileyer på Arbejdstilsynets hjemmeside giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø

Der er tre smiley’er på arbejdsmiljøområdet:

                            smiley-ordningen            gul smiley            rød smiley

  • Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.
  • Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud.
  • Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.

Virksomheder, der er blevet screenet før den 1. april 2007, har tidligere haft et screeningssymbol på Arbejdstilsynets hjemmeside. Dette screeningssymbol vises ikke længere.

                            krone smiley

  • En kronesmiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

 

Smiley i Brønderslev Kommune

I HR har vi de sidste par år arbejdet meget målrettet på, at vores ledere og Arbejdsmiljørepræsentanter på alle enheder i Brønderslev kommune bliver klædt på til at varetage de daglige opgaver ift. det operationelle arbejdsmiljøarbejde.

Vi har gennem MED-uddannelsen, Arbejdsmiljøuddannelsen og de årlige opfølgning på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse haft meget fokus på de operationelle opgaver, der ligger decentralt. Endvidere har vi været på "før-screenings besøg" på mange enheder, som har haft brug for råd og sparring ift. flere af de daglige opgaver.

Vi har længe haft en fornemmelse af, at arbejdet havde en positiv effekt i de decentrale enheder og at ”det rykkede” enhederne. Det oplever vi blandt andet ved de mange positive tilkendegivelser, vi har fået, både mundtligt og på mails. Senest har vi fra Arbejdstilsynet fået en mundtlig tilkendegivelse af vores Arbejdsmiljøarbejde i Brønderslev Kommune.

Arbejdsmiljøarbejdet har båret frugt og vi har fået rigtig mange grønne smiley’s efter Arbejdstilsynets besøg på enhederne de seneste år - Listen opdateres hele tiden her.

Det er et flot resultat, vi kan være stolte af!



 

Procedure vedrørende tilsyn og påbud

Her kan du læse om, hvordan det foregår, når Arbejdstilsynet kommer på et risikobaseret tilsynsbesøg samt
procedure for modtagelse af påbud fra Arbejdstilsynet.

Opdateret 6. september 2018