Aftale om trivselsmåling

I henhold til 3-partsaftalen indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner og LO, FTF og AC, er kommunen forpligtet til, mindst hvert tredje år, at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. I følge aftalen skal kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg aftale retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne. 
I Brønderslev Kommune afholdes der trivselsmåling hvert andet år. 

Formålet med trivselsmåling er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen. 
En trivselsmåling er en metode til at afdække, hvordan medarbejdere og ledere oplever, at de trives på arbejdspladsen. 

Trivselsmålingen sker ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor medarbejderne i de enkelte enheder/afdelinger svarer på de udvalgte spørgsmål elektronisk. Ud fra det indsamlede data, er der mulighed for at lave forskellige rapporter og benchmarking. 

Trivselsarbejdet i de enkelte enheder forankres i Arbejdsmiljøgruppen (ledere og arbejdsmiljørepræsentant). Arbejdsmiljøgruppen forestår det videre arbejde med trivsel og handleplaner på de enkelte enheder. Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i processen, således arbejdet med videreudvikling af trivsel på arbejdspladsen, bliver gjort nærværende for alle på arbejdspladsen – HR-afdelingen kan trækkes på i forhold til konsulentfunktioner.

Lederen for den enkelte enhed orienterer nærmeste leder og MED-udvalg om handleplaner.

I arbejdet med handleplaner kan I anvende følgende handleplans-skabelon:

Skabelonen kan I redigere og justere i forhold til jeres ønsker og behov

 trivsel

 

Tilbage til oversigten >>

Materiale

Opdateret 9. oktober 2018