Stillingsopslag og annoncering

Ledige faste stillinger og tidsbegrænsede stillinger på mere end et års varighed skal slås op eksternt via vores rekrutteringssystem. Leder kan også vælge at slå tidsbegrænsede stillinger på mindre end et års varighed op eksternt.

Gode råd til stillingsopslaget:

Beskrivelsen af jobbet skal give et dækkende og realistisk billede af jobbet og jobindhold, for at modvirke en forventning hos ansøgeren, som senere ikke kan indfries.


Nedenstående er udtryk for de minimumsoplysninger, som et stillingsopslag skal indeholde:
  • Stillingsbetegnelse
  • Oplysning om stillingen, arbejdstid og evt. prøvetid
  • Faglige, uddannelsesmæssige og personlige krav samt erfaring
  • Oplysning om, hvis der indhentes børneattest eller straffeattest
  • Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og nærmere forhandling med den forhandlingsberettigede organisation
  • Kontaktperson for yderligere oplysninger
  • Ansøgningsfrist

Annoncering
Alle ledige stillinger ved Brønderslev Kommune opslås på kommunens hjemmeside og på www.jobnet.dk. Det sker gennem rekrutteringssystemet Emply. 

Udgiften til yderligere annoncering påhviler den enkelte arbejdsplads.

Annoncering i lokalaviserne Østvendsyssel Avis og Oplandsavisen: Annoncen sendes til oplandsavisen@nordjyske.dk med angivelse af arbejdspladsens EAN nummer. Husk at læse korrektur før du sender annoncen. Sidste frist for indlevering til efterfølgende uge er onsdag kl. 12.00.

Tilbage til oversigten ->

Opdateret 21. april 2022