Introduktion for nye medarbejdere

HR organiserer og afholder to gange årligt introduktionsmøde af 2 timers varighed for nye medarbejdere. 

Enhver, som kommer på en ny arbejdsplads, har behov for introduktion. Hvor omfattende, introduktionen skal være, er naturligvis afhængig af f.eks. arbejdets art, ansættelsens længde og evt. forudgående kendskab til arbejdsstedet og arbejdsområdet. 

Kriterierne for deltagelse er:

  • at medarbejderen er ansat efter seneste introduktionsmøde
  • at medarbejderen er fastansat eller i et vikariat, der strækker sig over et år
  • at der ikke kun er tænkt på de helt nye medarbejdere ved kommunen, men også – vikarer, elever m.fl., som har skiftet arbejdssted inden for organisationen. 

På introduktionsmødet gives der en generel introduktion til og orientering om Brønderslev Kommune som arbejdsplads og organisation.

Det er lederen, der har ansvaret for tilmelding af nye medarbejdere. Tilmeldingen sker ved hjælp af nedenstående link.

 

Næste Introduktion for nye medarbejdere finder sted tirsdag den 22. september 2020 kl. 13.15 i kantinen på Brønderslev Rådhus (Ny Rådhusplads 1, 2. sal). 

Du kan allerede nu tilmelde din medarbejder via nedenstående link. Når en nærmere dato er fastsat, vil din medarbejder modtage besked herom.

Tilmeld din medarbejder her

 

Til Leder

For at nye medarbejdere skal føle sig velkomne og hurtigt blive en del af fællesskabet, er det vigtigt, at der er tilrettelagt en god introduktion. Udover introduktions-mødet vil vi anbefale, at du som leder overvejer og orienterer dig i følgende: 

Temaer til introduktionen:

  • Præsentation af kollegerne
  • Arbejdsopgaver i afdelingen
  • De fysiske rammer
  • Introduktion til kommunens bærende værdier
  • Introduktion til organisationen, som de nu er blevet en del af mm.

Lederen har ansvaret for:

  • At der aftales et introduktionsforløb på arbejdspladsen.
  • At der tilknyttes en kontaktperson, som den nye medarbejder kan støtte sig op af i forhold til arbejdsopgaver, men også de sociale relationer på arbejdspladsen.
  • At de fysiske forhold er på plads, inden medarbejderen møder den 1. dag (garderobe, arbejdsplads, adgange til IT og telefoni mm

Du kan læse mere om indhold i et introduktionsforløb til medarbejdere her


Tilbage til oversigten >>

Opdateret 1. maj 2020