Nyhedsbrev Hoved MED 1. juli 2019

Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2019 og Budget 2020

På nuværende tidspunkt er der et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 12 mio. kr. samt et et merforbrug på serviceudgifterne på 4,4 mio. kr.

Samlet set ser budgettet fint ud, men der er en forventning om, at de steder hvor der har været et merforbrug, skal der følges tæt op. 

Medarbejderrepræsentanterne i Hoved MED har udarbejdet et høringssvar til Budget 2020, som er videresendt til det politiske system.

KL har meddelt, at økonomiforhandlingerne først går i gang i august måned og dette kan medfører, at budgetprocessen for budget 2020 bliver ændret.

 

Evaluering af Arbejdsmiljødagene 2019

Der har været mange positive tilbagemeldinger på Arbejdsmiljødagene 2019.

Hoved MED har besluttet, at der holdes en pause i forhold til workshoppen for medarbejdere ansat i Brønderslev på Arbejdsmiljødagene. Det betyder, at der på Arbejdsmiljødagene 2020 kun er et fælles program for de 3 kommuner.

Arbejdsmiljødagene afholdes den 4. og 5. marts 2020 i Idrætscenter Vendsyssel.

Planlægningsgruppen i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Kommuner mødes i august måned med henblik på næste års planlægning. Såfremt der er konkrete forslag til workshops eller andre gode ideer, så kontakt Mia Pilgaard eller Gitte Grau i HR

 

Status på ny ferielov

Pr. 1. september 2020 træder ny ferielov i kraft.

Hovedelementerne heri er følgende:

  • Ansatte optjener ferie samtidig med de arbejder

  • 1/5 - 1/9 2020 er overgangsperiode

  • 6. ferieuge fortsætter uændret

  • Ansatte kan holde ferie på forskud som skal aftales med arbejdsgiver. Der arbejdes med retningslinjer for, hvordan forskudsferie kan afholdes

Er man i tvivl om reglerne, kan man kontakte HR.

Opdateret 16. august 2019