Nyhedsbrev fra Hoved MED, den 8. september 2017

Whistleblower-ordning


Hoved MED har på ny drøftet behovet for indførelse af en whistleblower-ordning i Brønderslev Kommune.

Drøftelserne mundede ud i, at Hoved MED fastholder, at der ikke er behov for en whistleblower-ordning i Brønderslev Kommune.
Der er flere begrundelser herfor:
· MED-systemet er det system, der anvendes til håndtering af dialog- og samarbejdsproblemer (ledere, TR og AMR)
· Muligheder for videregivelse af oplysninger om grove fejl, ulovligheder og forsømmelser er gode nok i det eksisterende system
· En whistleblower-ordning vil kunne udvikle sig til en "sladdercentral", og det er ikke det der er formålet med den

Samtidig blev det besluttet, at HR skal udarbejde et notat, som beskriver,
· Hvilken dialog- og samarbejdskultur der er/skal være i organisationen.
· Hvilke dialogveje der er i MED- og ledelsessystemet, hvis en medarbejder står over for noget, som ønskes videregivet.

På næste møde i Hoved MED, vil vi tage emnet op om, hvorledes "ånden" i dialog- og samarbejdskulturen formidles ud i hele organisationen.



Fokusområder for Arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020


Som noget nyt er der udarbejdet "Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020" for Brønderslev Kommune.

Fokusområderne er styrende for arbejdsmiljøarbejdet i 2017 og frem til 2020
Fokusområderne er:
1. Mål for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 i Brønderslev Kommune
2. Årlig arbejdsmiljødrøftelse
3. Implementering af generelle arbejdsmiljøindsatser.

Arbejdet med fokusområderne evalueres i 2020 og efterfølgende bliver det en del af HR Strategien.

Opdateret 22. september 2017