Nyhedsbrev fra Hoved MED den 11. september 2015

Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015
To ting gør sig gældende i forhold til afvigelsen på budgetopfølgningen:
Flygtninge/integrationsområdet
Flerårsaftalen

I forhold til merudgiftgen på flygtninge/integrationsområdet er det vigtigt, at se den i sammenhæng med den måde bloktiskuddet til kommunerne beregnes på, da det medfører at en del af indtæfterne til at dække den udgift først kommer senere.

Vedr. flerårsaftalen er det bekymrende, at den indsats der har være udført for at nedbringe udgifterne på området, langt hen af vejen bliver ”spist” af nye sager.

Høring af budget forslag 2016 til 1. behandling
Medarbejdersiden har følgende udtaltelse i forhold til afdækning:

  • Vi frygter, at arbejdsmiljøet bliver yderligere forringet og at der dermed opstår risiko for øget sygefravær.
  • Vi oplever, at der er en trykket stemning hos vores kollegaer, at der er kollegaer der er oprigtig bekymrede for at miste deres arbejde og at flere kollegaer viser tegn  på usund stress.
  • Ved yderligere personalereduktion frygter vi, hvorvidt de tilbageværende medarbejdere får mulighed for at fastholde det nødvendige faglige niveau i arbejdsopgaverne og vi frygter, at der ikke er mulighed for, at der sker en faglig videreudvikling.
  • Vi har en stor bekymring for, hvorvidt organisationen kan blive ved med at leve op til politikernes krav og forventninger og vi har derfor en klar forventning om, at politikerne vil melde de kommende serviceforringelser ud til borgerne.
  • Vi har desuden en klar forventning om, at vores ledelse tilpasser de daglige arbejdsopgaver med de ressourcer, der reelt er til rådighed.
  • Medarbejderne er bekymrede for den glidning fra det kommunale til det private, der sker i kommunen pt. og vi frygter, at kommunens politikere og forvaltningen mister indflydelse i forhold til såvel den pædagogiske som den faglige retning, der allerede er sat i søen, og som er med til at sikre en fortsat god udvikling i kommunen.
  • Vi opfordrer til jævnlig dialog mellem MED udvalg og relevante politiske udvalg.

Frivilligt arbejde

Debatten om frivilligt arbejde er meget aktuel. Hoved MED nedsætter en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til kommisorium.

Der skal tænkes overordnet, det skal tænkes sammen med det, der allerede findes på andre områder og ikke mindst skal det tænkes sammen med ”Brønderslev Kommune i samspil med borgeren".

Orientering om stress strategi
Stress strategien udsendes til lederer, TR og AMR med henblik på drøftelse på arbejdspladsen i forhold til at få skabt et fælles prog om stress. Der vil samtidig blive udsendt pixi-udgaver til lederne til omdeling blandt medarbejderne.

Hoved MED nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på at revidere de nuværende retningslinjer.

Opdateret 28. september 2015