Hoved MED - Referat
Dato: 12. december 2013
Lokale: Mødelokale 120, Rådhuset Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 12:30
Indholdsfortegnelse
1. Bemærkninger/ændringer til dagsordenen
Beslutning
Ingen bemærkninger
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Til toppen
2. Godkendelse af referat
Resume
Godkendelse af referat fra mødet den 9. september 2013
Sagsfremstilling
Hoved MED anmodes om at godkende referat fra mødet den 9. september 2013. Referatet er tidligere udsendt via e-Dagsorden.
Beslutning
Referatet godkendt
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Til toppen
3. Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2013
Resume
Sagsforløb:
Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2013. Budgetopfølgningen udviser et nettomerforbrug på i alt 6.852.000 kr.
Budgetopfølgningen er behandlet i Økonomiudvalget d. 21. november er eterfølgende behandlet først i fagudvalgene og efterfølgende på ny i Økonomiudvalg og Byråd på møderne i december måned.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen fremsender budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2013. Ifølge principper for Økonomistyring, udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgning til fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.
Budgetopfølgning 3 viser, at der pt. forventes følgende budgetafgivelser:
Serviceudgifter............................... |
9.021.000 |
Overførsler..................................... |
3.893.000 |
Finansiering................................... |
-6.062.000 |
Netto merforbrug........................... |
6.852.000 |
Der gøres opmærksom på, at der tidligere i 2013 er givet negative tillægsbevillinger på samlet 4,066mio. kr. Det betyder at det samlede nettomerforbrug i 2013 pt. skønnes at blive i alt 2,786 mio. kr. Brønderslev Kommunes samlede resultat ligger pt. 3,8 mio. kr. over servicerammen for 2013. På baggrund af kommunernes seneste indmeldte forventninger til årsregnskabet for 2013, der er foretaget ultimo oktober måned, ligger kommunerne under ét dog under servicerammen, hvilket gør at KL seneste vurdering er, at der ikke vil blive tale om nogle sanktioner for de kommuner, der ligger over servicerammen.
Sammenlignet med halvårsregnskabet pr. 30. juni 2013 er der følgende væsentlige forskydninger ved 3. budgetopfølgning:
Børne- og Skoleudvalget, hvor den samlede merudgift til lærerlønsområdet for 2013 nu er gjort endelig op til i alt 4,249 mio. kr.
Beskæftigelsesudvalget, hvor det forventede merforbrug er reduceret fra 10,035 mio. kr. til 9,036 mio. kr.
Social- og Sundhedsudvalget, hvor det samlede mindreforbrug er øget med 0,935 mio. kr.
Forretningsledelsen behandlede budgetopfølgning 3 d. 12. november, og knytter følgende bemærkninger til:
Forretningsledelsen tager den samlede budgetopfølgning til efterretning, og konstaterer at budgetoverskridelsen i forhold til oprindeligt budget samlet set er minimal.
Der er forventning om, at der med budget 2014 er taget højde de områder, hvor der er er markante afvigelser.
En uddybende forklaring på afvigelserne fordelt på politikområder fremgår af vedlagte bilag.
Fag MED for Administationen, den 26. november 2013, pkt. 4
Taget til efterretning.
Fraværende: Ole Holdt og Ingrid Thompsen mødte for Annette Lerche.
Fag MED for Sundhed og Velfærd, den 27. november, pkt. 4
Det ser ud til, at vi kommer ud med et lille merforbrug - dette er dog ikke stærkt alarmerende, og der er ikke anledning til større handlinger i den forbindelse.Fraværende på mødet: Anette Schrøder, Jette Fjeldgaard, Inge Tengnagel, Bodil Christiansen, (Ellen Lykke deltog i sidste halvdel af mødet)
Fag MED for Børn og Kultur, den 28. november 2013, pkt. 4
Taget til efterretning.
Fraværende: Bente Kristoffersen, Marianne Helligsøe mødte for Jon Miller og Merete Høier Andreasen mødte for Ann Dorte Bredahl.
Beslutning
Formanden orienterede. Taget til efterretning.
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Bilag
Til toppen
4. Udmøntning af besparelser og ændringsforslag til Budget 2014
Resume
Sagsforløb:
Udmøntningen af afdækningsforslag og ændringsforslag i øvrigt, der blev vedtaget i forbindelse med Budget 2014, fremsendes til MED-udvalgets orientering og drøftelse.
Sagsfremstilling
I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014 blev der vedtaget ændringer til det administrative budget på driften med en samlet effekt i 2014 på 17,6 mio. kr. stigende til 30,1 mio. kr. i 2017.
Indenfor MED-udvalgets område, blev følgende ændringsforslag besluttet:
|
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
Tværgående ændringer |
Reduceret prisfremskrivning |
-2.200 |
-2.200 |
-2.200 |
-2.200 |
Tværgående ændringer |
Reduktion vedr. momsrefusion |
-600 |
-600 |
-600 |
-600 |
De vedtagne ændringsforslag indenfor MED-udvalgets område fremsendes til orientering og drøftelse i forhold til udmøntning af forslagene.
Beslutning
Formanden og chefen for økonomi orienterede om punktet. Taget til efterretning.
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Til toppen
5. Sygefraværsstatistik
Resume
Sygefraværsstatistik fremsendes til orientering.
Sagsfremstilling
Sygefraværsstatistik gældende for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2013 er nu udarbejdet. Statistikken vedlægges som bilag til orientering.
En samlet betragtning giver følgende billede for hele koncernen Brønderslev Kommune:
|
2010 |
|
2011 |
|
2012 |
|
2013 pr. 30.09. |
Brønderslev Kommune |
Sygdom |
Vedr. børn |
Sygdom |
Vedr. børn |
Sygdom |
Vedr. børn |
Sygdom |
Vedr. børn |
Administration (incl. Jobcenter) |
3,75% |
2,60% |
3,90% |
2,73% |
3,89% |
2,10% |
3,58% |
1,88% |
Teknik & Miljø (Vej & Park, Service) |
4,42% |
0,15% |
4,50% |
0,32% |
3,66% |
0,88% |
3,35% |
0,72% |
Børn & Kultur (Skoler, dagtilbud, kulturinst.) |
4,30% |
2,46% |
4,39% |
3,21% |
3,01% |
2,44% |
2,58% |
1,72% |
Sundhed & Velfærd (ældreområdet, institutioner indenfor handicap, psykiatri og sundhed) |
7,03% |
2,84% |
5,47% |
3,19% |
5,53% |
2,51% |
5,60% |
2,03% |
Det kan således konstateres en generel tendens til fald i sygefraværet i perioden 2010-2013.
Fag MED for Administationen, den 26. november 2013, pkt. 6
Det er positivt, at det overordnet sygefravær er faldende.
Fag MED for Administrationen opfordrer den enkelte afdeling til, at drøfte fraværsstatistikken lokalt.
Fraværende: Ole Holdt og Ingrid Thompsen mødte for Annette Lerche.
Fag MED for Sundhed og Velfærd, den 27. november, pkt. 6
Tages til efterretning.
Punktet ønskes på dagsordenen til næste MED-møde, hvor man ønsker Marianne Mortensen skal uddybe tallene.
Rundt omkring på arbejdsplaserne er der interesse for at arbejde med sygefraværet, derfor vil det være godt at vi får lidt mere at vide om, hvad der ligger bag tallene.
Ellen Lykke kunne fortælle om et spænende foredrag hun havde overværet, hvor fokus lå på nærvær frem for fravær, og hvordan det kan gøre en forskel at se på hvorfor nogen måske aldrig eller sjældent er syge.
Fraværende på mødet: Anette Schrøder, Jette Fjeldgaard, Inge Tengnagel, Bodil Christiansen, (Ellen Lykke deltog i sidste halvdel af mødet)
Fag MED for Børn og Kultur, den 28. november, pkt. 6
Udvalget finder det meget positiv, at sygefraværet i området er faldende. Udvalget anbefaler Hovedudvalget, at der skabes rum for vidensdeling vedrørende de positive faktorer i forhold til det faldende sygefravær.
Fraværende: Bente Kristoffersen, Marianne Helligsøe mødte for Jon Miller og Merete Høier Andreasen mødte for Ann Dorte Bredahl.
Beslutning
Taget til efterretning
Der udtrykkes tilfredshed med det faldende sygefravær.
Hovedudvalget opfordrer til at der lokalt udveksles viden om, hvilke faktorer der spiller positivt ind på faldende sygefravær.
Bilag
Til toppen
6. Strategi vedrørende nytteindsats
Resume
Sagsforløb: LBR/BE/FL/MED/ØK/BY
Nytteindsats foregår på en offentlig arbejdsplads, varer maksimalt 13 uger og behøver ikke nødvendigvis at tjene noget særligt formål i forhold til den enkeltes fremtidsplaner. Målet med nytteindsats er, at den enkelte ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse.
Byrådet har godkendt strategien med opfordring til alle sektorer om at oprette nyttejobs.
Strategien fremsendes til Hoved MED's drøftelse, herunder drøftelse af hvorledes byrådets opfordring kan efterkommes.
Sagsfremstilling
Nytteindsats er et nyt aktiveringsredskab, som er indført med den kontanthjælpsreform, der træder i kraft den 1. januar 2014. Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet set af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads.
Nytteindsatsen skal have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. Det betyder også, at det er en fælleskommunal opgave at løfte opgaven omkring nytteindsats. Nytteindsats er tiltænkt ledige, der ikke har problemer udover ledighed.
LBR skal en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats. Fagenheden for Beskæftigelse har udarbejdet et forslag til en strategi med følgende centrale pejlemærker:
Indholdet i nytteindsats skal være nyttigt for samfundet.
Nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte.
Nytteindsats må ikke virke fastholdende/forlængende for den lediges periode på offentlig forsørgelse.
Nytteindsats må ikke substituere øvrige virksomhedsplaceringer eller erstatte ordinært arbejde.
Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende.
Nytteindsats kan kun oprettes på en arbejdsplads, når der foreligger skriftlig tilkendegivelse fra ledelsen på arbejdspladsen og fra en tillids- eller medarbejderrepræsentant. Desuden kan der ikke etableres en nytteindsats på det arbejdssted, som personen senest har været ansat.
Fagenheden for Beskæftigelse har indledt drøftelser med de øvrige fagenheder i Brønderslev Kommune i forhold til, hvilke arbejdsopgaver den enkelte fagenhed har, som kan have relevans i forhold til etablering af nytteindsats.
Der er pt. afdækket muligheder for etablering af nytteindsats hos Fagenheden for Teknik og Miljø i afdelingerne for Plan og Miljø samt Ejendomme og Service. Plan og Miljø har en række opgaver, som pt. ikke løftes. Disse opgaver knytter sig til vedligehold af stisystemer og gravhøje og naturpleje af beskyttede områder etc. Hos Ejendomme og Service er der opgaver, der knytter sig til vedligehold af udenomsarealerne på skoler og institutioner samt hovedrengøring, som vil kunne løftes af personer i nytteindsats.
Fagenheden for Beskæftigelse afholder i november måned 2013 møder med ældreområdet samt skole- og dagtilbudsområdet for at afdække, hvorvidt der er muligheder for etablering af nytteindsats indenfor disse områder.
Rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktikker, gælder som udgangspunkt i forhold til nytteindsats. Det betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ledige i nytteindsats. De gældende regler for virksomhedspraktik er, at der maksimalt må være én i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har op til 50 ansatte. Herudover må der være 1 i virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte.
Der gives dog mulighed for, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet i forhold til nytteindsats efter begrundet ansøgning fra kommunen. Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der dispenseres fra rimelighedskravet for så vidt gælder Ejendomme og Services samt Plan og Miljø.
Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at
LBR fremsender notatet til videre politisk behandling med anbefaling om, at alle Fagenheder, så vidt muligt, bidrager til at løfte opgaven omkring nytteindsatsen.
Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Byrådet godkender strategien.
Personalemæssige konsekvenser
Indstilling
Det Lokale Beskæftigelsesråd, 6. november 2013, pkt. 4:
LBR godkendte principperne bag nytteindsats.
LBR dispenserer fra rimelighedskravet i forhold til Plan og Miljø. LBR ønsker ikke at dispensere fra rimelighedskravet i forhold til Ejendomme og Service, da LBR mener, at der er risiko for, at ordinære stillinger fortrænges.
LBR fremsender notatet til videre politisk behandling.
Per K. Andersen, Lisbeth Fruensgaard, Elly Henriksen og Per Dissing Nielsen var fraværende.
Beskæftigelsesudvalget, 11. november 2013, pkt. 7:
Strategien indstilles til godkendelse.
Forretningsledelsen, den 12. november 2013, pkt. 7:
Forretningsledelsen anbefaler principperne og strategien for nyttejobs.
Forretningsledelsen gør dog opmærksom på, at det er et problem, at der ikke følger ressourcer med til styring/ledelse af de konkrete nytteindsatser, da det ellers vil påvirke den øvrige ledelsesindsats og styring på de berørte arbejdspladser, hvorfor en konsekvens kan være, at der skal tilføres øget ledelseskraftressourcer til de berørte arbejdspladser.
Økonomiudvalget, 21. november 2013, pkt. 12:
Strategien indstillet godkendt.
Der appelleres til, at der oprettes nyttejobs i alle sektorer.
Fag MED for Administrationen, den 26. november 2013, pkt. 7
Fag MED for Administrationen anbefaler strategien. Udvalget er enige om, at det som udgangspunkt skal være TR, der underskriver rammeaftalen.
Fraværende: Ole Holdt og Ingrid Thompsen mødte for Annette Lerche.
Fag MED for Sundhed og Velfærd, den 27. november 2013, pkt. 5
Spændende læsning, medarbejderne havde dog en kommentar til det udarbejdede "forslag til strategi med følgende pejlemærker", den sidste dot, hvor der står: Nytteindsats kan kun oprettes på en arbejdsplads, når der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra ledelsen på arbejdspladsen og fra en tillids- eller medarbejderrepræsentant. -der ønsker man fra medarbejderside at der står fra en tillidsrepræsentant.
Fraværende på mødet: Anette Schrøder, Jette Fjeldgaard, Inge Tengnagel, Bodil Christiansen, (Ellen Lykke deltog i sidste halvdel af mødet)
Byrådet, den 27. november 2013, pkt. 11
Økonomiudvalgets indstilling og appel godkendt.
Jens Arne Hedegaard, Claus Kongsgaard og Karsten Frederiksen var fraværende.
Fag MED for Børn og Kultur, den 28. november 2013, pkt. 8
Udvalget kan anbefale, at den enkelte institution inddrages med henblik på at finde områder, hvor nyttejobs kan etableres og anvendes med udbytte for alle parter.
Fraværende: Bente Kristoffersen, Marianne Helligsøe mødte for Jon Miller og Merete Høier Andreasen mødte for Ann Dorte Bredahl.
Beslutning
MED Hovedudvalget støtter op om strategien og opfordrer til at efterkomme Byrådets appel om at oprette nyttejobs i alle sektorer
Hovedudvalget understreger, at det er vigtigt at inddrage TR når der laves aftaler.
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Bilag
Til toppen
7. Trivselsmålinger
Resume
Trivselsmålingerne er nu gennemført for 2. gang i Brønderslev Kommune.
På baggrund af alle rapporterne på områderne er der udarbejdet en overordnet rapport.
Denne rapport er vedlagt til Hoved MED's orientering.
Sagsfremstilling
Der gennemføres trivselsmålinger hvert 2. år i hele organisationen.
Trivselsmålingerne for medarbejdere og ledere på niveau 5 blev startet op i februar/marts 2013.
Som en del af et indsatsområde i HR-strategien, er der øget fokus på at understøtte AM-grupperne i processen omkring udarbejdelse af handleplaner og igangsættelse af aktiviteter i enhederne/afdelingerne i forbindelse med trivselsmålingerne.
Ved udlevering af rapporterne er der derfor aftalt sparringsmøde mellem AM-gruppen og HR-konsulent, således der lokalt kan sikres en konstruktiv drøftelse og udarbejdelse af konkrete handleplaner
Hovedpointer fra den samlede trivselsmåling 2013 i.f.t. 2011 er:
Overordnet set er der kun små udsving i forhold til sidste trivselsmåling. Ses der på de 9 indikatorer er udsvingene fra -3 til +1 procentpoint
Udtages de enkelt spørgsmål hvor der er størst udsving, ser billedet ud som følger:
De spørgsmål, der viser den største positiv udvikling ift. trivselsmålingen 2011, er:
Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, du udfører? – Procentvis stigning: 5%
Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? – Procentvis stigning: 2,5%
De spørgsmål, der viser den største negative udvikling ift. trivselsmålingen 2011, er:
Svarprocenten er lidt faldende fra 78 i 2011 til 77 i 2013, og der er tale om forholdsvis store forskelle fra 44 til 100 i svarprocent.
Hoved MED anmodes om at drøfte, hvilke forhold der kan medvirke til mere ensartet og evt. højere svarprocent, og i øvrigt tage rapporten til efterretning
Beslutning
Hovedudvalget
anmoder HR-afdelingen om at genindføre introduktionsarrangementer når næste trivselsmåling gennemføres
opfordrer de lokale arbejdsmiljøgrupper til at spille en central rolle før, under og efter trivselsmålingen.
fastslår overfor alle, at: Trivselsmålingen er anonym.
opfordrer alle til at deltage i trivselsmåling
understreger at værktøjet især er et værktøj til fremme af den lokale dialog om trivsel
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Bilag
Til toppen
8. Fælles forståelse af, hvornår et punkt skal på dagsorden - hvor er det en sag og hvornår er det ikke en sag
Resume
På baggrund af eksempler ønskes en drøftelse af, hvornår en sag er en sag og dermed få en fælles forståelse af, hvornår et punkt skal på dagsordenen.
Sagsfremstilling
Der har været et par eksempler på sager, hvor der er forskellig opfattelse mellem ledelses- og medarbejderside af, hvornår en sag skal behandles i MED-systemet, i.f.t. hvornår den kan behandles eller bliver behandlet i det politiske system.
Eksemplerne har bl.a. været 2 sager på børne- og skoleudvalgets område. Dels hvor udvalget besluttede ikke at ændre noget i.f.t. strukturen på heldagsskolen, hvorefter sagen blev taget af MED-udvalget dagsorden på initiativ af ledelsen med begrundelse i, at der ikke aktuelt eksisterer en sag,
Dels en sag i forbindelse med budgetaftalen for 2014, hvor aftaleparterne på budgetseminaret beslutter at indgå aftale om lukning af 3 klasser på Serritslev Skole. Her mener medarbejdersiden, at sagen burde have været drøftet i MED inden en sådan beslutning blev taget, hvor ledelsessiden fastholder, at det politiske niveau altid har retten til at tage sådanne beslutninger uden forudgående høring i MED-systemet. MED-systemet eller TR kan efterfølgende inddrages i den konkrete udmøntning af beslutningen
På baggrund af disse par eksempler er det aftalt, at der skal tages en fælles drøftelse i Hoved MED med henblik på at opnå en fælles forståelse af, hvornår en sag er en "MED-sag".
Beslutning
Emnet drøftet
Der tages konkret dialog når der opstår uenighed om, hvorvidt medarbejderne er informeret og inddraget tidligt nok
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Til toppen
9. Drøftelse af behov for etablering af whistleblow-ordning
Resume
I efteråret har ØK anmodet Hoved MED om at drøfte behovet for etablering af whistleblow-ordning i Brønderslev Kommune.
På den baggrunde anmodes Hoved MED at drøfte behovet og give en tilbagemelding til ØK om beslutningen.
Sagsfremstilling
Hvordan sikre vi, at medarbejdere kan føle sig trygge i ansættelsesforholdet, hvis de bliver vidende om, at der foregår ulovligheder, alvorlige uregelmæssigheder/fejl eller andre uacceptable forhold i kommunen, som de er nødt til at gøre opmærksom på?
Hvordan understøtter vi, at de nødvendige oplysninger bliver fortalt videre og taget konstruktivt hånd om?
I dag er der en forventning om, at dette håndteres ved, at medarbejderen går til sin nærmeste leder, evt. med hjælp fra TR.
Lederen forventes at handle på medarbejderens henvendelse og tage hånd om medarbejderens fremadrettede arbejdssituation.
Hvis medarbejderens leder er en del af problematikken eller ikke handler på oprindelige henvendelse, er muligheden at gå videre til næste leder, evt. også med hjælp fra TR.
Generelt lægger vi i Brønderslev Kommune vægt på åbenhed, så vi respekterer dermed også medarbejdernes ret og pligt, til at henvende sig til en leder, hvis man er vidende om noget af ovennævnte foregår. Samtidig er der en forventning om, at der handles ledelsesmæssigt på det.
Denne åbenhed kan have indbygget et dilemma, da medarbejderen kan føle sig utryg ved at gå videre med tingene – specielt hvis det vedr. medarbejderens egen leder.
Nogle kommuner har indført en decideret Whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan henvende sig.
Anonymiteten har dog også indbygget dilemmaer. Bl.a. kan ordningen komme til at fremstå som en ”sladrecentral”, hvor der måske gås mere efter personen og ikke sagen.
København, Frederiksberg og Odense Kommuner har indført en Whistelblower-ordning og det forventes at blive indført i Århus.
Andre kommuner, fx Faxe og Rudersdal drøfter det i øjeblikket.
Beslutning
MED Hovedudvalget mener ikke, der er et behov for en whistelblow-ordning i Brønderslev Kommune.
Fraværende: Henrik Aarup Kristensen og Susanne Aabenhus.
Til toppen
10. Leadership Pipeline
Resume
I samarbejde med FL/Lederforum, kombineret med erfaringer fra ledelsesevalueringen, har HR-afdelingen videreudviklet modellen "Hvad er god ledelse i Brønderslev Kommune" i forhold til Leadership Pipeline tankegangen.
Modellen er vedlagt til orientering.
Sagsfremstilling
Leadership Pipeline er en model, som beskriver hvilke krav og forventninger, der er til ledelse på forskellige niveauer i organisationen.
Modellen omfatter ledelsesniveau 1-5 samt medarbejderniveauet, idet Leadership Pipeline tankegangen har fokus på, at alle har et medansvar for, at der er et godt samarbejde på arbejdspladsen.
Implementering af Leadership Pipeline i organisationen blev startet op den 8. oktober 2013, hvor der blev taget hul på arbejdet med Leadership Pipeline for lederne. Målet med dagen var, at alle lederne i Brønderslev Kommune fik en viden og forståelse for Leadership Pipeline samt ideer til, hvordan modellen kan bringes i spil i hverdagen.
Der arbejdes videre i organisationen med Leadership Pipeline og i løbet af foråret 2014 samles der op på processen på et kvartalsledermøde. MED vil løbende blive orienteret.
Indstilling
Fag MED for Administrationen, 26. november 2013, pkt. 7:
Fag MED for Administrationen opfordre alle afdelinger til at tage Leadership Pipeline op på møde, således modellen kan blive implementeret i organisationen.
Fraværende: Ole Holdt og Ingrid Thompsen mødte for Annette Lerche.
Fag MED for Sundhed og Velfærd, 27. november 2013, pkt. 7
Henrik orienterede om Leadership Pipeline-modellen. Denne model, beskriver hvad man som leder skal, alt efter hvilket niveau man er leder på. Som noget specielt er medarbejderne med i denne model, ligesom det er en model, der bygger på værdier.
Leadership Pipeline skal ses som en forståelsesramme for organisationen.
Medarbejderne påpeger, at det er vigtigt at man overfor det politiske niveau italesætter, at vi både skal huske de borgere vi har ansvaret for og de medarbejdere vi har ansat.
Fraværende på mødet: Anette Schrøder, Jette Fjeldgaard, Inge Tengnagel, Bodil Christiansen, (Ellen Lykke deltog i sidste halvdel af mødet)
Fag MED for Børn og Kultur, 28. november 2013, pkt. 9
Taget til efterretning.
Fraværende: Bente Kristoffersen, Marianne Helligsøe mødte for Jon Miller og Merete Høier Andreasen mødte for Ann Dorte Bredahl.
Beslutning
MED Hovedudvalget mener Leadership Pipeline er et rigtigt godt udgangspunkt for leder- og medarbejderskab i Brønderslev Kommune, og opfordrer til at modellen drøftes og anvendes lokalt
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Bilag
Til toppen
11. Vurdering/evaluering af organisationsjusteringer
Resume
Alle Fag MED er anmodet om at vurdere de senere års gennemførte organisations- og ledelsesstrukturjusteringer. Hoved MED orienteres om Fag MED's tilbagemeldinger.
Sagsfremstilling
I perioden 2011-2013 har der været gennemført en række organisations- og ledelsesstrukturtilpasninger indenfor de store driftsområder. Der er løbende fremkommet diverse forskellige signaler fra medarbejdere, ledere, og brugere på konsekvenserne af disse.
Fra politisk og ledelsesmæssig side er Fag MED anmodet om en vurdering/evaluering af de gennemførte tilpasninger.
Fag MED for Sundhed og Velfærd, 14. juni 2013, pkt. 4:
Den strukturændring, der er sket på Handicap- og Psykiatriområdet har været positiv.
I udvalget er man enige om, at flere faktorer spiller ind i forhold til en evaluering, f.eks.:
Måden at evaluerer på, kunne være "face to face", hvor en leder og 1-2 medarbejderrepræsentanter giver en mundtlig tilbagemelding om strukturændringen.
Fraværende: Lene Svenningsen, Marianne Nelving og Susanne Holmgaard Jørgensen
Fag MED for Administrationen, 17. juni 2013, pkt. 9:
Generelt vurderer medarbejdersiden, at det er gået godt med de strukturændringer, der er gennemført i Administrationen de seneste par år.
I nogle af processerne har TR'erne følt, at de er kommet for sent på banen i forhold til de øvrige medarbejders inddragelse.
Det blev drøftet, hvornår det mest hensigtsmæssige tidspunkt for inddragelse af TR/AMR er, da her også skal være foretaget en ledelsesmæssig vurdering af, hvilke ændringer der skal ske.
Der var enighed om, at tæt samarbejde og dialog mellem ledelse og TR/AMR i hele processen er vigtig. Medarbejdersiden udtrykte, at samarbejdet mellem TR/AMR og ledelsen fungerede rigtig godt i de efterfølgende implementeringsprocesser.
Medarbejdersiden udtrykte bekymring for, om nogle af afdelingerne var blevet så store, at der ikke bliver tilstrækkelig tid til daglig ledelse og nærvær af ledelse.
Fraværende: Ingrid Thompsen mødte for Anders Madsen
Fag MED for Teknik og Miljø, 18. juni 2013, pkt. 3:
Notatet vedr. gennemførte organisationsændringer blev gennemgået og taget til efterretning.
Fraværende: Finn Bjerning, Dorthea Jensen og Per Kronborg Christensen.
Fag MED for Børn og Kultur, 19. juni 2013, pkt. 7:
Udvalgets medlemmer har ikke konstateret problemer i forlængelse af organisationsændringerne på områderne.
Specielt påpeger udvalget, at medarbejdersiden inddrages så tidligt som muligt i påtænkte organisationsændringer.
Forretningsledelsen, 29. oktober 2013, pkt. 7:
Udsat, da de sidste behandlinger i MED-systemet skal indarbejdes.
Lene Faber var fraværende.
Fag MED for Sundhed og Velfærd, 10. september 2013, pkt. 11:
Medarbejdersiden ønsker at fastholde udtalelse fra sidste møde:
Den strukturændring, der er sket på Handicap- og Psykiatriområdet, har været positiv.
I udvalget er man enige om, at flere faktorer spiller ind i forhold til en evaluering, f.eks.:
Måden at evaluere på kunne være "face to face", hvor en leder og 1-2 medarbejderrepræsentanter giver en mundtlig tilbagemelding om strukturændringen.
12. november 2013, pkt. 11:
Forretningsledelsen, 12. november 2013, pkt. 11:
Det konkluderes, at der fra Fag MED er fremkommet positive tilbagemeldinger på indholdet i de foretagne justeringer og tilpasninger.
Ligeledes er signalet, at der skal være et tæt samarbejde mellem ledelse og TR/AMR i processerne.
Fremsendes til Hovedudvalgets orientering inden fremsendelse til Økonomiudvalget.
Sagsfremstillingen skal tilpasses den gennemførte behandling (Søren ansvarlig)
Beslutning
Punktet tages til efterretning.
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Til toppen
12. Drøftelse af diverse problemstillinger
Resume
Problemstillinger fra medarbejdersiden fra Fag MED, som ønskes drøftet.
Sagsfremstilling
Fra medarbejdersiden fra Fag MED Børn og Kultur er der ønske om drøftelse af forskellige problemstillinger herunder:
Drøftelse af samspil mellem MED-systemet og det politiske niveau. Orientering om, hvordan politikerne inddrages/orienteres/orienterer sig om de ting, der drøftes i MED-udvalgene
Udmelding af dato for budgetorienteringsmøde. Datoen for budgetorienteringsmødet blev udsendt med meget kort varsel og konsekvensen var derfor, at rigtig mange TR-er ikke var klar over, at mødet blev holdt. Er der mulighed for at ændre denne procedure?
Beslutning
1.
Drøftet i forbindelse med pkt. 8
2.
Vi kan ikke ændre procedure, da den præcise dato for budgetaftale først kendes sent i budgetforhandlingsforløbet.
Hovedudvalget forventer, at alle tillidsvalgte løbende holder sig orienteret via det kommunale mailsystem, som alle har adgang til
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Til toppen
13. Årshjul 2014
Resume
Drøftelse af datoer for årshjul for 2014.
Sagsfremstilling
Personaleafdelingen har udarbejdet forslag til nye datoer for MED-organisationen for 2014.
Beslutning
Godkendt.
Alle medlemmer inviteres via mail.
Fraværende på mødet : Henrik Årup Kristensen og Susanne Åbenhus
Bilag
Til toppen
14. Gensidig information - herunder relevante emner for næste møde
Sagsfremstilling
I forhold til Politik for håndtering af ansættelsesforhold for medarbejdere med private relationer på arbejdspladsen, som blev drøftet på sidste møde i Hoved MED, ønskes en præcisering af, hvem "ledelsen" er.
HR giver en orientering om status på kompetencemidlerne og en forventet procedure heraf.
Beslutning
1. Hvem er "ledelsen" forhold til ansættelsesforhold på arbejdspladsen : Det er altid den leder der har "Hyre og Fyre funktionen" der har ledelseskompetencer ift. oventstående.
2.Den Kommunale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2013 af KL sammen med BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet,
HK KOMMUNAL, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, og 3F Fagligt Fælles Forbund.
Formålet er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejderne et øget kompetenceniveau, til gavn for den kommunale opgaveløsning og medarbejdernes udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet.
Midlerne i Den Kommunale Kompetencefond skal fortrinsvis anvendes til kompetencegivende efter- og videreuddannelse hos anerkendet udbydere.
Ansøgning til fonen foregår på følgende måde:
Til toppen
15. Stillingtagen til, hvilke punkter fra dagens møde, der skal informeres om
Resume
Udvælgelse af punkter til information.
Sagsfremstilling
Hoved MED anmodes om at udvælge punkter fra dagens møde, der skal informeres om.
Beslutning
1. Strategi vedrørende nytteindsats
Nytteindsats er et nyt aktiveringsredskab, som er indført med den kontanthjælpsreform, der træder i kraft den 1. januar 2014. Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet set af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. MED Hovedudvalget støtter op bag Byrådets opfordring til at oprette nyttejobs i alle sektorer.
2. Sygefraværsstatistik
Sygefraværsstatistik gældende for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2013 er nu udarbejdet, og den viser et fald i sygefraværet i alle sektorer
MED Hovedudvalget syntes det er positivt at se sygefraværet udvikler sig den rigtige vej.
3.Trivselsmålinger
Hovedudvalget
anmoder HR-afdelingen om at genindføre introduktionsarrangementer når næste trivselsmåling gennemføres
opfordrer de lokale arbejdsmiljøgrupper til at spille en central rolle før, under og efter trivselsmålingen.
fastslår overfor alle, at: Trivselsmålingen er anonym.
opfordrer alle til at deltage i trivselsmåling
understreger at værktøjet især er et værktøj til fremme af den lokale dialog om trivsel
4. Leadership Pipeline
Leadership Pipeline er en model, som beskriver hvilke krav og forventninger, der er til ledelse på forskellige niveauer i organisationen, og hvilke krav og forventninger der er til medarbejderne.
MED Hovedudvalget mener Leadership Pipeline er et rigtigt godt udgangspunkt for leder- og medarbejderskab i Brønderslev Kommune, og opfordrer til at modellen drøftes og anvendes lokalt
Til toppen