9. september 2013

Hoved MED - Referat

Dato: 9. september 2013
Lokale: Mødelokale 120, Rådhuset Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 12:30


Indholdsfortegnelse



1. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 12. juni 2013.

Sagsfremstilling

Hoved MED anmodes om at godkende referat fra mødet den 12. juni 2013. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


2. Høring af budgetforslag til 1. behandling i MED-Hovedudvalget


Resume

I henhold til tidsplan for udarbejdelse af Budget 2014, afholdes høring af budgetforslag til 1. behandling i perioden 2.-13. september.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget behandles først i Økonomiudvalget d. 4. september og i Byrådet d. 11.september, hvorfor budgetforslaget eftersendes.

Budgetforslaget udarbejdes på baggrund af fagudvalgenes og Økonomiudvalgets behandling af de tekniske korrektioner på møderne i august måned.

På indtægtssiden vil det i budgetforslaget være forudsat, at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Endvidere er der indregnet et forventet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner på 15,0 mio. kr. Dette selvom Brønderslev Kommune endnu ikke har modtaget svar på ansøgning hertil.

Der er heller ikke modtaget svar på ansøgninger om lånetilsagn fra puljer til anlægsprojekter vedr. kvalitetsfondsområderne og øvrige områder, samt pulje til kommuner med lav likviditet.

Svar på ansøgningerne forventes at foreligge inden Økonomiudvalgets møde.

Økonomiudvalget har tidligere besluttet, at der til Budget 2014 skulle prioriteres besparelser på i alt 2%, svarende til ca. 29,3 mio. kr. Denne ramme vil ikke være indarbejdet i budgetforslaget.

Beslutning

Stor tak til Jens, som deltog på formødet i forhold til gennemgang af budgetforslag.

Hoved MED kan ikke anbefale, at "salami-metoden" fortsat anvendes til at finde besparelser og udvalget er enige om, at de løsninger, der træffes skal være holdbare og langsigtet. Der skal så vidt muligt peges på konkrete besparelser og dermed undgå rammebesparelser.

Medarbejdersiden påpeger endvidere vigtigheden af at sikre kvaliteten i arbejdet. Dette gøres ved, at der er sammenhæng i opgavemængden og det serviceniveau, der tilbydes borgeren. Såfremt der sker reduktioner i personalet skal der sikres, at der sker en forventningsafstemning i forhold til borgeren. Hvis der ikke er sammenhæng mellem krav og ressourcer, er vi bekymrede for arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser. Hvis der reduceres i personale får det konsekvenser for løntilskudspersoner.

Til toppen


3. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2013


Resume

Økonomiudvalget behandlede d. 21. august 2013 Halvårsregnskabet for Brønderslev Kommune. Byrådet behandler først Halvårsregnskabet d. 28. august. Der orienteres om deres beslutning i mødet.

Sagsfremstilling

I henhold til lov om kommunernes styrelse af 26. februar 2011, skal kommunerne aflægge et halvårsregnskab. Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelse skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af behovet for øvrige korrektioner i budget 2014 på de forskellige politikområder.

Halvårsregnskabet viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

Serviceudgifter.............................. 7.577.000
Overførsler.................................... 7.392.000
Finansiering.................................. -5.476.000
Netto merforbrug......................... 9.493.000

I forhold til 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2013 er det samlede resultat forværret med 4,679 mio. kr. Dette skyldes primært stigende merudgifter indenfor Børne- og Skoleudvalget og Beskæftigelsesudvalgets områder. Omvendt er resultatet forbedret væsentligt på Social- og Sundhedsudvalgets område. Tillige er der øgede indtægter på finansieringssiden.

Byrådet har den 21. marts 2012 vedtaget en opstramning af økonomistyringsprincipperne, med det formål at undgå kassefinansierede tillægsbevillinger på de kommunale serviceudgifter.

Hvert fagudvalg er omfattet af rammestyring som det bærende princip. Det vil sige, at på områder, hvor udgifterne skrider, har fagudvalgene en forpligtelse til at anvise finansiering

af ikke budgetterede merudgifter indenfor fagudvalgets områder.

Viser den samlede budgetopfølgning for et fagudvalgsområde et udgiftsskred på serviceudgifterne, skal budgetopfølgningen følges af forslag til kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Kan et eventuelt udgiftsskred ikke dækkes i budgetåret, eller er der ikke politisk ønske om at realisere forslagene til kompenserende besparelser, kan der ske overførsel af ikke budgetteret merforbrug, således at merforbruget afvikles over max. 3 år i henhold til en af fagudvalget udarbejdet handleplan.

Forretningsledelsen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes med følgende bemærkninger:

  • De forventede overskridelser i 2013 indenfor Økonomiudvalget og Miljø- og Teknikudvalget, bør kunne holdes indenfor udvalgenes nuværende samlede budgetramme, via omprioriteringer.

  • Børne- og Skoleudvalget kommer med forslag til at dække merudgifterne på skoleområdet. Herunder anbefales at overveje forslag fra afdækningskataloget og/eller de sparede lockoutmidler.

  • Udviklingen på udsatte børn og unge er fortsat en stor udfordring. Det anbefales at overveje at gennemføre en ekstern undersøgelse af området, som skal sætte fokus på 2 forhold:

    1. De demografiske og sociale forholds indflydelse på den fortsatte stigning i antal, og herunder hvilke tiltag der kan gøres for afhjælpe denne stigning og situation i Brønderslev Kommune.

    2. Kommunens sagsbehandlingspraksis i forbindelse med indsatserne. Denne del skal fokusere på, om der er dele af praksissen, der især er udgiftsdrivende og om der kan anvendes andre foranstaltninger, som er mindre økonomisk belastende. Forretningsledelsen understreger at der generelt er stor tillid til den faglige kvalitet af sagsbehandlingen

      • I lyset af resultatet fra regnskabet på Ældreområdet og Handicap- og Psykiatriområdet, hvor der var et markant mindreforbrug i 2012, anbefaler Forretningsledelsen, at budget 2013 på disse områder reduceres yderligere for at medfinansiere den samlede forventede overskridelse på serviceudgifterne.

      • Bevillingsmæssigt godkendes at indfrielsen af lån til Brønderslev Varme A/S anvendes til at styrke kassebeholdningen i form af en positiv tillægsbevilling i 2013 samt at faldet i indtægter i form af ydelser fra Forsyningen gives som en negativ tillægsbevilling i 2013.

Økonomiudvalget d. 21. august

Halvårsregnskabet indstilles taget til efterretning.

Økonomiudvalget anbefaler Forretningsledelsens indstilling med følgende præciseringer:

  • Miljø- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets budgetafvigelser finansieres indenfor udvalgenes samlede budget, svarende til samlet 2,5 mio. kr.

  • Overskridelserne på skoleområdet finansieres af ”lockoutpuljen” svarende til 1,2 mio. kr.

  • Overskridelserne på udsatte børn og unge-området indstilles finansieret ved tillægsbevilling (7,4 mio. kr.)

  • Ældreområdet forventes at kunne medfinansiere yderligere 1,5 mio. kr. set på baggrund af regnskabsresultat for 2012.

  • I alt forventes derfor en overskridelse på 2,3 mio. kr. på servicerammen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


4. Politik for håndtering af ansættelsesforhold for medarbejdere med private relationer på arbejdspladsen


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Økonomiudvalget har efterlyst kommunens holdning til håndtering af ansættelsesforhold for medarbejdere med private relationer på arbejdspladsen. Personaleafdelingen har derfor udarbejdet vedlagte udkast til politik for området.

Sagsfremstilling

På baggrund af Økonomiudvalgets ønske har Personaleafdelingen udarbejdet udkast til politik for håndtering af ansættelsesforhold for medarbejdere med private relationer på arbejdspladsen.

Der ønskes en drøftelse og stillingtagen til udkastet til politik.

Beslutning

Jens Chr. Platen orienterede om baggrunden for politikken.

Hoved MED anbefaler politikken, dog med den ændring, at der til allersidst tilføjes: "Dette gælder primært, hvor lederen er en part".

Bilag

Til toppen


5. Innovatøruddannelse


Resume

Sagsforløb: FL/Hoved MED

Hoved MED anmodes om at drøfte tilbuddet fra KL og KTO om køb af pladser på innovatøruddannelsen og drøfte principper for brug af uddannelsen.

Sagsfremstilling

KL og KTO har lanceret en ny uddannelse, som skal hjælpe kommunerne til at frigøre det innovationspotentiale, som ligger hos medarbejderne.

På uddannelsen til INNOVATØR lærer medarbejderne at bruge deres kontakt med borgerne og deres faglige viden på nye måder. De lærer blandt andet at se deres opgaver udefra, og hvordan de kan prioritere ideer og omsætte dem til handling.

KL og KTO tilbyder alle kommuner fem pladser på uddannelsen. Målet med uddannelsen er ikke blot, at de fem bliver trænet i innovation. Som en del af uddannelsen skal innovatørerne gennemføre et innovationsprojekt på en af kommunens arbejdspladser. De skal træne deres kollegaer i at se deres arbejde med nye øjne og i at prøve ideer af. Og efter uddannelsen kan I bruge innovatørerne til at træne andre arbejdspladser. Og dermed skabe en bølge af innovation i hele Jeres organisation.

Uddannelsen består af fem hele undervisningsdage fordelt over et halvt år. Mellem modulerne skal deltagerne prøve deres nye metoder og viden af på en arbejdsplads i kommunen.

Uddannelsen koster 4.000 kr. pr. deltager.

Forretningsledelsen drøfter i møde den 3. september 2013 tilbuddet om pladser på uddannelsen samt finansiering af udgiften.

3. september 2013, pkt. 2:

Forretningsledelsen, 3. september 2013, pkt. 2:

Beslutning

Hoved MED er enige med FL om, at det er en god idé, at samle deltagerne på uddannelsen på nogle få enheder, som skal være Sundhed og Velfærd samt Beskæftigelsesområdet.

Punktet godkendes.

Ledelsen i Jobcentret har efterfølgende takket nej til tilbuddet, idet der ikke kan afsættes ressourcer til forløbet, som allerede starter i oktober måned 2013. Det er i den tid, der skal laves den store organisationsændring i forbindelse med Ungeenheden og hele Jobcentret i øvrigt. Samtidigt med, at den nye kontanthjælpsreform skal implementeres

Bilag

Til toppen


6. Gensidig information - herunder relevante emner for næste møde


Beslutning

Der er flere, som oplever problemer med manglende netforbindelse på arbejdspladsen i forhold til brug af IPad. Dem som har problemer med dette, skal give Søren besked, så det kan blive ordnet.

Jon orientere om nyt fra Feriefonden:

  • Søhøjlandet ved Silkeborg er en stor succes

  • Campingvognen i Give bliver afviklet

  • Der energioptimeres flere steder

  • Der laves en bålplads ved sommerhuset på Mols

Emner til næste møde:

  • Sygefraværsstatisik

  • Trivselsmålinger

  • Fælles forståelse af, hvornår et punkt skal på dagsordenen. Hvornår er det en sag og hvornår er det ikke en sag?

Til toppen


7. Stillingtagen til, hvilke punkter fra dagens møde, der skal informeres om


Resume

Udvælgelse af punkter til information.

Sagsfremstilling

Hoved MED anmodes om at udvælge punkter fra dagens møde, der skal informeres om.

Beslutning
  1. Høring af budgetforslag til 1. behandling i MED-Hovedudvalget

  2. Politik for håndtering af ansættelsesforhold for medarbejdere med private relationer på arbejdspladsen

Til toppen

Opdateret 23. september 2016