22. juni 2018

Hoved MED - Referat

Dato: 22. juni 2018
Lokale: Lokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 09:30


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 23. marts 2018.

Sagsfremstilling

Hoved MED anmodes om at godkende referatet fra mødet den 23. marts 2018. Referatet er tilgængelig på hjemmesiden og e-Dagsorden.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen


3. Valg af næstformand


Resume

Medarbejdersiden i Hoved MED bedes udpege en næstformand til udvalget.

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at den nuværende næstformand i Hoved MED er stoppet, skal der udpeges en ny næstformand til Hoved MED.

Beslutning

Rita Nielsen blev valgt som næstformand.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen


4. Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2018


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltninger udarbejdet budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2018. Der forventes samlet set et driftsoverskud, der er 5,8 mio. kr. større end det forventede på 45,5 mio. kr.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2018.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2018. Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2018.

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

Forventet budgetafvigelser – serviceudgifter og øvrig drift:

Samlet resultat

Budgetopfølgningen for første kvartal 2018 viser på områderne drift og finansiering en forventet årsafvigelse på 5,8 mio. kr. i form af mindreudgift/merindtægt i forhold til budget 2018. Der er oprindelig budgetteret med et overskud på 20,5 mio. kr. Derudover er der budgetteret med pulje til overførsler på 25,0 mio. kr. - samlet set et budgetteret overskud på 45,5 mio. kr.

Finansieringssiden viser en forventet merindtægt på 5,5 mio. kr., og årsagen dertil er en forventet mindre midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Der er budgetteret med 9,0 mio.kr., og der forventes en regulering på 6,3 mio. kr. Derudover er der 2,8 mio. kr. i indtægter fra jordsalg, som der ikke er budgetteret med.

Driftsområderne er under ét stort set i balance. På de enkelte udvalg er der dog afvigelser. På Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er der samlet set et forventet mindreforbrug på 14,2 mio. kr., som primært skyldes færre udgifter til forsikrede ledige. På Social- og Sundhedsudvalget forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 6,6 mio. kr., som hovedsageligt vedrører tomme pladser på området. Ældreomsorgsudvalgets forventede afvigelse er et merforbrug på 2,3 mio. kr., som primært dækker over merudgifter på sygeplejen samt mindreudgifter på øvrige områder. I merforbruget på de 2,3 mio. kr. er indregnet Byrådets tillægsbevilling på 4,7 mio. kr. (BY 25.04.18).

På det samlede børn- og ungeområde forventes der et merforbrug på i alt 6,5 mio. kr., som er fordelt med 5,0 mio. kr. på Børne- og familieområdet samt 1,5 mio. kr. på UngeCentret. En forventet afvigelse på dette niveau betyder, at udgifterne på børn- og ungeområdet totalt falder yderligere i 2018 i forhold til 2017 udgiftsniveau.

Direktionen den 24. april 2018

Direktionen udtrykker tilfredshed med, at det totale driftsbudget forventes at blive overholdt.

Selv om der fortsat er budgetudfordringer på området for udsatte børn og unge, hæfter Direktionen sig ved, at udgifterne til udsatte børn og unge fortsat udvikler sig i den rigtige retning, og udgifterne på området i 2018 ser ud til at blive mindre end i 2017. Direktionen anbefaler, at der på begge områder fortsat skal være fokus på at minimere udgifterne, bl.a. ved hjælp af Varige Spor og Investeringsindsatsen på UngeCentret.

Direktionen hæfter sig desuden ved, at der er udfordringer for sygeplejen samt på handicap/psykiatriområdet og vil have særlig fokus på disse områder fremadrettet.

Økonomiudvalget den 23. maj 2018

Indstilles godkendt.

Udvalgene opfordres til at tage initiativer til minimering af forventede underskud.

Beslutning

Søren gav en orientering om 1. budgetopfølgning for 2018. Layoutet er udarbejdet, så det er mere læsevenligt end tidligere.

Samlet hænger budgettet fint sammen. Der er udfordringer på henholdsvis Ældreområdet og for udsatte børn og unge. I forhold til Ældreområdet er udfordringen antallet af pladser og pres på sygeplejen. For udsatte børn og unge er udviklingen i den rigtige retning. På begge områder arbejdes der på at minimere udfordringerne.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Bilag

Til toppen


5. Budget 2019 - forslag til reduktionspulje.


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Forslag til reduktionspulje udsendes til høring.

Hoved MED anmodes om høringssvar indenfor udvalgets område samt at fremkomme med eventuelle andre forslag der kan indgå i reduktionspuljen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har besluttet at udsende de forslag til reduktionspuljer, der er indkommet fra fagudvalgene, til høring i relevante råd, nævn og udvalg.

Økonomiudvalget understreger, at der ikke er taget politisk stilling til de enkelte forslag eller til prioriteringen af disse.

Ligeledes er den endelige politiske beslutning om størrelsen af den samlede reduktionspulje udskudt til efter sommerferien.

Økonomiudvalget opfordrer høringsparterne til at fremkomme med eventuelle andre forslag der kan indgå i reduktionspuljen.

Fristen for indsendelse af høringssvar er 01. august 2018.

Beslutning

Søren gav en orientering i forhold til budget 2019, hvor han gjorde opmærksom på, at såfremt medarbejderne har forslag til reduktionspuljen, er de meget velkommen.

Udvalget drøftede punktet og understregede vigtigheden i, at det forebyggende arbejde skal prioriteres hele vejen rundt i organisationen.

Hoved MED udarbejder et samlet høringssvar, som fremsendes senere.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Bilag

Til toppen


6. Evaluering af Fællesmødet mellem Hoved MED og Økonomiudvalget


Resume

Hoved MED bedes evaluere fællesmødet mellem Hoved MED og Økonomiudvalget, den 13. juni 2018.

Sagsfremstilling

Den 13. juni 2018 har der været afholdt fællesmøde mellem Hoved MED og Økonomiudvalget.

Hoved MED bedes evaluere fællesmødet.

Der afsættes tid til at snakke sammen i mindre grupper inden, der opsamles i plenum.

Beslutning

Udvalget valgte at evaluere i plenum frem for i mindre grupper, som det var lagt op til.

Der var enighed om, at mødet var bedre i år end tidligere.

Direktionen synes, at deres rolle på fællesmødet er svær og ønsker fremadrettet mere ejerskab af møderne mellem Hoved MED og Økonomiudvalget, således det ikke kun virker som et møde mellem medarbejdersiden og Økonomiudvalget.

Udvalget besluttede derfor, at der på fællesmødet næste år, skal tages udgangspunkt i punkter/emner fra Hoved MED's dagsorden i årets løb. Samtidig blev det besluttet, at fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Hoved MED skal afholdes ca. 14 dage efter mødet i Hoved MED.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen


7. Evaluering af Arbejdsmiljødagene 2018


Resume

Hoved MED bedes evaluere Arbejdsmiljødagene, der blev afholdt den 21. og 22. marts 2018

Sagsfremstilling

Arbejdsmiljødagene 2018 blev i år afholdt den 21. og 22. marts 2018 i Idrætscenter Vendsyssel sammen med Hjørring og Frederikshavn Kommuner.

Hoved MED bedes evaluere dagene.

Fordelingen på områder af de 159 deltagere fra Brønderslev Kommune ser således ud:

  • 67 Ledere
  • 51 AMR
  • 36 TR
  • 5 Andet

Efter ønske fra Hoved MED var der i år en workshop torsdag formiddag kun for medarbejdere ansat i Brønderslev Kommune. Temaet for workshoppen var koblet sammen med HR Strategien 17-18 med øget fokus på forebyggelse og nærvær. Erhvervspsykolog David Graae styrede workshoppen ”Op med nærværet i Brønderslev” gennem oplæg, refleksioner og drøftelser.

Beslutning

Arbejdsmiljødagene 2018 blev rost.

Hoved MED ønsker, at der igen næste år arrangeres en 1/2 dag på Arbejdsmiljødagene for TRIO'en i Brønderslev Kommune.

Arbejdsmiljødagene afholdes den 20. og 21. marts 2019.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen


8. Årsrapport 2017 - arbejdsskader


Resume

Årsrapport for arbejdsulykker i Brønderslev Kommune for 2017 til orientering.

Sagsfremstilling

Contea har udarbejdet årsrapport for 2017 for arbejdsulykker i Brønderslev Kommune.

Brønderslev Kommune har fået mindsket antallet af arbejdsulykker fra 2016 til 2017. Antallet er nu tilbage til der hvor det bør ligge og i niveau med tidligere år. Mindre stigninger forekommer hos alle arbejdsgivere i nogle år. De nye tal viser, at der har været fokus på arbejdsmiljøet og fokus på nedbringelse af antallet af ulykker.

Beslutning

Figuren, som viser skadestyper, mangler for 2017. Denne sendes ud til Hoved MED sammen med referatet.

Årsrapporten 2017 tages til efterretning.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Bilag

Til toppen


9. Gensidig orientering, herunder relevante punkter for næste møde


Beslutning

Bodil stopper i Hoved MED og takker i den forbindelse for samarbejdet. Hoved MED takker også Bodil for et godt samarbejde og god indsats i udvalget.

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen


10. Stillingtagen til, hvilke punkter fra dagens møde der skal informeres om


Beslutning

Følgende punkter blev valgt til videre information:

Punkt 4 - Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2018

Punkt 7 - Evaluering af Arbejdsmiljødagene 2018

Fraværende: Henrik Aarup-Kristensen, Lene Svenningsen, Lena Skjødsholm, Johnny Engelsted mødte for Per Kronborg Christensen og Bodil Nielsen mødte for Lars Andreasen.

Til toppen

Opdateret 27. juni 2018