26. maj 2016

Fag MED for Teknik og Miljø - Referat

Dato: 26. maj 2016
Lokale: mødeloklae 272 Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Godkendelse af referat


Resume

Sagsforløb:

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra mødet 19. april 2016

referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Ingen bemærkninger

Fraværende på mødet : Lene Faber

Til toppen


2. Diverse referatere fra Lokaludvalg


Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Teknik og Milljø foreligger der ingen referater fra Lokaludvalgsmøder i Teknisk serviceområde og Vej og Park

Til toppen


3. Regnskab 2015 for Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: MED for Teknik og Miljø

Brønderslev Kommunes årsregnskab for 2015, der blev godkendt i Byrådet den 27. april 2016 fremsendes til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Årsregnskabet for 2015 er udarbejdet under hensyntagen til bestemmelserne i den kommunale styrelseslov, regnskabsbekendtgørelsen og principperne for økonomistyring i Brønderslev Kommune. Regnskabet indeholder alle formelle krav stillet af centrale myndigheder.

Hovedtallene i årsregnskabet ser således ud:

Samlet set giver det et overskud på den ordinære driftsvirksomhed på 20,6 mio. kr., mod et oprindeligt budgetteret overskud på 31,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget, der udviste et overskud på 0,5 mio. kr., endte det endelige regnskabsresultat 20,1 mio. kr. bedre.

Anlægsudgifterne er 36,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget og som følge heraf overføres der 39,86 mio. kr. til budget 2016. Driftsudgifterne er 21,0 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Da der samtidig overføres driftsudgifter til 2016 på 20,4 mio. kr. ender de samlede driftsudgifter meget tæt på det korrigerede budget og hermed på det skøn som fremgik af den sidste budgetopfølgning.

Indtægterne bliver samlet 3,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Afvigelse skyldes primært tilbagebetaling af grundskyld på ca. 3,5 mio. kr. Afvigelsen af grundskyld vedrørende sager, hvor der er gjort krav om fradrag for de faktiske udgifter til forbedringer og dels en forkert skønnet udvikling i grundskylden.

Det samlede resultatet af drift og anlæg viser et underskud på 25,9 mio. kr., mod et oprindeligt budgetteret underskud på 20,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget, der viste et underskud på 82,6 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med 56,7 mio. kr., hvilket primært skyldes overførsler på anlægsområdet.

For nærmere redegørelse for regnskabsresultatet henvises til vedlagte årsberetning.

Revisionen afgiver efterfølgende beretning om revision af årsregnskabet til Byrådet inden den 15. juni 2016. Byrådet skal herefter inden den 1. september 2016 indsende regnskabet til Tilsynsmyndigheden sammen med Revisionsberetningen og de afgørelser, som Byrådet har truffet i forbindelse med behandlingen af revisionsberetningen.

Stabsenheden for Økonomi, Personale og IT foreslår:

•at Brønderslev Kommunes regnskab for 2015 godkendes og oversendes til Revisionen

•at afvigelser mellem budget og regnskab godkendes

•at Byrådet godkender genbevilling i 2016 af uforbrugte driftsmidler med i alt 20,4 mio. kr.

•at Byrådet godkender overførsel til 2016 finansieringsbeløb med i alt 4,9 mio. kr.

•at Byrådet godkender genbevilling i 2016 af uforbrugte anlægsmidler med i alt 39,9 mio. kr.

Forretningsledelsen, 29. marts 2016, pkt. 6:

Regnskab og overførsler anbefales godkendt.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 3:

Indstilles godkendt.

Lene Hansen og Claus Kongsgaard var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Lene Hansen og Henning Jørgensen var fraværende.

Beslutning

Søren Steensen orienterer.

Orientering taget til efterretning.

Fraværende på mødet : Lene Faber

Bilag

Til toppen


4. Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2016


Resume

Sagsforløb: MED for Teknik og Miljø

Økonomiafdelingen har i samarbejde med øvrige stabe og fagenheder udarbejdet budgetopgølgning 1 pr. 31. marts 2016. Budgetopfølgning fremsendes til MED-udvalgets orientering.

Samlet set viser budgetopfølgningen 1 en forventet merforbrug på 694.000 kr.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 1 pr. 31. marts 2016. Ifølge principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Forretningsledelsen, der fremsender budgetopfølgningen til Fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Samlet set viser budgetopfølgning 1 en forventet merforbrug på 694.000 kr.

På Børne- og Skoleudvalgets område er der en forventet afvigelse på 129.000 kr. Afvigelsen skyldes dels indkøb af Læringsplatform samt ikke effektueret besparelser vedrørende sammenlægninger på institutionsområdet. Herudover er der en mindre udgift som følge af nedjustering i normeringen på tilsynsførende dagplejepædagoger.

På Teknik- og Miljøudvalgets område er der en forventet mindre indtægt vedr. byggesagsgebyrer på 565.000 kr.

Byrådet godkendte på mødet den 30. marts 2016 indsatser og finansiering af flerårsaftalen, så det forventede underskud for 2016 vil blive udlignet.

Ved budgetopfølgning 1 kan der være stor usikkerhed i forhold til det endelige forbrug på de enkelte områder. Selvom der i budgetopfølgning 1, ikke er forventet de store afvigelser, er der følgende områder som skal følges og holdes meget øje med:

- Ældreområdet

- Specialundervisning

- Udsatte børn og unge

- Udsatte børn og unge - UngeCenter

- Misbrug - UngeCenter

- Integrationsområdet

- Aktivitetsbestemt medfinansiering

Budgetopfølgningen er behandlet i Forretningsledelsen og i fagudvalgene på møderne primo maj måned.

Forretningsledelsen, 26. april 2016, pkt. 5:

Det blev aftalt, at der laves en ny sammenfatning i budgetopfølgningen, som oplister de hovedændringer som budgetopfølgningen viser i såvel positiv som negativ retning. Herigennem bliver det tydeligt, hvilke områder der især skal være fokus på i forhold til budgettet.

Forretningsledelsen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes med en bemærkning om, at der skal være særligt fokus på de områder hvor der er risiko for budgetskred med henblik på at imødegå budgetproblemer på disse områder.

Beslutning

Søren Steensen orienterer

Orientering taget til efterretning

Fraværende på mødet : Lene Faber

Bilag

Til toppen


5. Afdækningskatalog for Miljø- og teknikudvalget


Resume

Sagsforløb: I henhold til tidsplanen for udarbejdelse af Budget 2017, orienteres hermed om afdækningskatalog på Miljø- og teknikudvalgets område.

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for Budget 2017, skal fagudvalgene på møderne ultimo maj/juni måned foretage en prioritering af, hvilke af besparelsesforslagene fra afdækningskataloget, der ønskes indarbejdet til førstebehandlingen af budgettet.

Økonomiudvalget godkendte d. 20. januar 2016 forslag til budgetprocedure for arbejdet med Budget 2017.

Det samlede sparemål for 2017 er fastsat til 30,2 mio. kr. for serviceudgifterne, udover de besparelser og ændringer, der allerede er vedtaget. For at sikre et prioriteringsrum skal der derfor udarbejdes afdækningskataloger, som sikrer muligheder for at gennemføre reduktion i denne størrelsesorden. Der skal også findes afdækningsforslag på overførselsudgifterne. Her fastsættes sparekravet til 5 mio. kr.

På Miljø- og teknikudvalgets område skal der udarbejdes et afdækningskatalog for budget 2017 på 1,579 mio.kr. med en helårlig efterfølgende effekt på 1,760 mio.kr.

Beslutning

Søren Steensen orienterer

Medarbejderne ønsker at personalereduktion vælges som sidste udvej.

Det faldende serviceniveau er utilfredsstillende for både borgere og medarbejdere, arbejdsmiljøet påvirkes i negativ retning.

Fraværende på mødet : Lene Faber

Bilag

Til toppen


6. Udkast til afdækningsforslag for Økonomiudvalgets område


Resume

I henhold til tidsplanen for udarbejdelse af Budget 2017, orienteres hermed om afdækningskatalog på Økonomiudvalgets område.

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for Budget 2017, skal fagudvalgene på møderne ultimo maj/juni måned foretage en prioritering af, hvilke af besparelsesforslagene fra afdækningskataloget, der ønskes indarbejdet til førstebehandlingen af budgettet.

Økonomiudvalget godkendte d. 20. januar 2016 forslag til budgetprocedure for arbejdet med Budget 2017.

Det samlede sparemål for 2017 er fastsat til 30,2 mio. kr. for serviceudgifterne, udover de besparelser og ændringer, der allerede er vedtaget. For at sikre et prioriteringsrum skal der derfor udarbejdes afdækningskataloger, som sikrer muligheder for at gennemføre reduktion i denne størrelsesorden. Der skal også findes afdækningsforslag på overførselsudgifterne. Her fastsættes sparekravet til 5 mio. kr.

På Økonomiudvalgets område skal der udarbejdes et afdækningskatalog for budget 2017 på 11,5 mio.kr. med en helårlig efterfølgende effekt på 15,0 mio.kr.

Beslutning

Sørenn Steensen orienterer

Medarbejderne ønsker at personalereduktion vælges som sidste udvej, da det faldende serviceniveau er utilfredsstillende for både borgere og medarbejdere. Arbejdsmiljøet påvirkes i negativ retning, samtidig kan serviceniveauet blive et problem ift. hygiejne.

Fraværende på mødet : Lene Faber

Bilag

Til toppen


7. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Der er siden sidste møde anmeldt 0arbejdsulykker for hele området - der anmeldt 1 arbejdsulykke på materialegården Spejlborgvej i 2016.

Materialegården på Spejlborgvej har haft besøg af arbejdstilsynet - dette har medført 1 strakspåbud, 2 påbud og 3 vejledninger - samt et nyt besøg af arbejdstilsynet i juni 2016.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Fraværende på mødet : Lene Faber

Til toppen


8. Gensidig Information - herunder relevante emner for næste møde


Resume

Sagsforløb:

Beslutning

Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe omkring den nye MED organisering. Gruppen havde første møde 19. maj - hvor der var enighed om at opretholde en struktur med de 4 Fag - MED.

Materialegården har haft TR valg - der er fremadrettet en TR i øst og en i Vest - hvilket er en reduktion på en TR.

Fraværende på mødet : Lene Faber

Til toppen

Opdateret 31. maj 2016