7. september 2017

Fag MED for Teknik og Miljø - Referat

Dato: 7. september 2017
Lokale: Lenes kontor i Dronninglund
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Ingen.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 18.05.2017.

Sagsfremstilling

Fag MED Teknik og Miljø anmodes om at godkende referatet fra mødet den 18.05.2017. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen


3. Diverse referater


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Teknik og Miljø foreligger der referater fra følgende:

  • Der er ikke indsendt referat siden sidste møde
Beslutning

Der var møde i møde i Lokaludvalget i går - referatet medtages til næste møde.

Til toppen


4. Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2017


Resume

Sagsforløb: MED for Teknik og Miljø

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2017. Budgetopfølgning 2 viser et forventet netto mindreforbrug på i alt -33.275 mio. kr. Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning2/Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2017. Ifølge principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvis budgetopfølgning til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdet på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

I 1.000 kr.

Overførsels-udgifter

Service- udgifter

Netto

Økonomiudvalget, finansiering

-25.039

Økonomiudvalget

0

0

0

Børne- og Skoleudvalget

742

6.740

7.482

Fritids- og Kulturudvalget

0

0

0

Beskæftigelsesudvalget

-27.150

1.690

-25.460

Ældreomsorgsudvalget

0

10.254

10.254

Social- og Sundhedsudvalget

-812

-212

-1.024

Teknik- og Miljøudvalget

0

512

512

I alt

-27.220

18.984

-33.275

Budgetopfølgningen pr. 31.06.2017 viser:

-at indtægtssiden, herunder generelle tilskud forventes forøget med -25.039

- at der forventes et mindreforbrug på overførselsudgifterne -27.220

- at der forventes et merforbrug på serviceudgifterne 18.984

Samlet set viser budgetopfølgning pr. 30.06.2017 et forventet mindreforbrug på -33,3 mio. kr.

I budget 2017 er der budgetteret med et overskud på driften på 26,6 mio. kr. Dertil kan lægges ”pulje til overførsel mellem årene” på 25 mio. kr. Dette giver samlet et budgetteret mindreforbrug på ca. 51,6 mio. kr. Tillagt denne budgetopfølgnings mindreforbrug på 33,3 mio.kr. er forventningen et årsresultat, som viser et overskud på ca. 84,9 mio. kr. på driften.

I denne budgetopfølgning er det et skøn på anlægsforbruget i 2017 på ca. 40,2 mio. kr.

Der forventes således et samlet årsresultat inkl. Anlæg - som viser et mindreforbrug på ca. 44,7 mio. kr.

På de efterfølgende sider gives en nærmere specifikation af budgetopfølgningen på de enkelte politikområder.

Indstilling

Direktionen, 8. august 2017, pkt. 5

Budgetafvigelserne på de samlede område for udsatte børn og unge samt ældreområdet har udviklet sig yderligere negativt i forhold til 1. budgetopfølgning.

Direktionen anbefaler, at der på begge områder fortsat skal være fokus på at minimere udgifterne, bl.a. ved hjælp af Varige Spor og Investeringsindsatsen på Ungecenteret, samt ved hjælp fra PWC på Frit Valgs området. Samtidig vil direktionen dog anbefale at der i forbindelse med budgetlægningen for 2018 overvejes at tilføre områderne yderligere rammer, således at udfordringen kan håndteres i den løbende drift.

Det samlede forventede resultat for 2017 viser endnu større driftsoverskud end forventet ved budgetlægningen, hvilket betyder at Direktionen vurderer, at der er rum for langsigtede oprettende indsatser

Økonomiudvalget, 23. august 2017, pkt. 3:

Direktionens anbefaling indstilles godkendt.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Til toppen


5. Høring af budgetforslag 2018 til 1. behandling


Resume

Sagsforløb: MED for Teknik og Miljø

Budgetforslag til 1. behandling er udsendt til høring

MED for Teknik og Miljø anmodes om høringssvar indenfor udvalgets område

Sagsfremstilling

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har behandlet forslag til ændringer i oprindeligt budgetoplæg for 2018, og godkendt hvilke af disse forslag der skal indgå i budgetforslag til 1. behandling.

Processen for udarbejdelse af forslag til budget til 1. behandling indeholder ikke udarbejdelse af afdækningskatalog, som i tidligere år.

Med baggrund i Økonomiudvalgets beslutning i december 2017 om, ”at fagudvalgene skal søge at finde besparelser på 0,8%”, afholdt byrådet i foråret en budgetdag, hvor emner til reduktionspuljer blev fremlagt og drøftet.

Økonomiudvalget behandlede emnerne på mødet d. 17/5, hvor beslutningen blev: ”Udvalgene skal arbejde videre med de foreslåede emner til reduktionspulje. Nogle af emnerne vil indgå i budgetprocessen for 2018, og nogle vil have mere strategisk sigte for områdernes udvikling. Evt. iværksættelse af reduktionsemner vil blive godskrevet i forhold til budgetlægningen”.

Oversigten over emner til reduktionspulje er ajourført, således de forslag der indgår i budgetforslag til 1. behandling er udtaget af oversigten.

Budgetforslag og revideret oversigt over emner til reduktionspulje udsendes hermed til høring i MED for Teknik og Miljø. Udsendelsen indeholder det samlede budgetmateriale for hele organisationen, MED for Teknik og Miljø anmodes om høringssvar for de områder der vedrører MED for Teknik og Miljø’s område.

Beslutning

Der blev udarbejdet følgende høringssvar til Budget 2018.

Af listen over emner til reduktionspuljer fremgår maskinindkøb.

Der var kritik af manglende beskrivelse af indholdet hertil.

På mødet blev oplyst, at tanken er, at indtænke større og mere effektive maskiner og herved effektivisere Vej og Park med mulighed for personalereduktion.

B-siden udtaler:

”Det er ikke muligt for os som medarbejderrepræsentanter at udtale os kvalificeret om budget 2018, da der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger om konsekvenserne af evt. besparelser. Både den økonomiske beregning og de personalemæssige konsekvenser mangler. Desuden giver processen ikke mulighed for grundige drøftelser af vores synspunkter.”

Bilag

Til toppen


6. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Teknik og Miljø´s område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Teknik og Miljø har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdskader, der er indberettet til Easy for februar, marts og april 2017.

Skader med fravær: 0

Skader uden fravær: 0

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste møde været på besøg på følgende steder:Materialegården Brønderslev fik besøg den 19. juni 2017 - besøget medførte et strakspåbud ift. en frontlift på et traktor - der ikke var på pladsen og ikke var i brug under besøget.

Strakspåbuddet blev givet på en bagudrettet hændelse fra januar 2017 - der er indsendt klage over påbuddet, hvor der afventes en afgørelse.

Arbejdstilsynet har siden sidste møde varslet risikobasert tilsyn følgende steder: 0

Andet:

Arbejdsmiljøstrategi:

HR har udarbejdet en Arbejdsmiljøstrategi, som er gældende fra 2017 til 2020.

Direktionen godkendt ”Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020”. Det var den, vi startede med at kalde ”Arbejdsmiljøstrategi”, men DIR ønskede ikke, at den skulle kaldes en strategi og derfor har den ændret navn. Når den udløber ved udgangen af 2020, skal den tænkes ind som en del af HR Strategien.

Easy:

Den 17. juni 2017 kommer der en ny og forbedret udgave af EASY. Det nye EASY fungerer som du kender det i dag, men er blevet nemmere og enklere at bruge.

Proceduren er nu følgende:

Har medarbejderen allerede en NemID, så gå direkte til Vejleding til anmodning om rettigheder til EASY

Har medarbejderen ikke NemID skal Lederen via IT-Servicedesk på skrivebordet vælge:

  • Serviceportal
  • Brugeradministration
  • Bestilling af NemID med CPR.
  • Udfylde ”blanket” og vælge EASY
  • Tryk indsend

Der kommer en mail, hvor NemID skal aktiveres. Når det er gjort følges Vejleding til anmodning om rettigheder til EASY

Informationsmail vedr. ovenstående er sendt til alle ledere og arbejdsmiljørepræsentanter den 28.juni 2017

Helbredskontrol af natarbejderere:

Ved natarbejde forståes en medarbejder, der udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, der indeholder tidsrummet mellem kl. 00.00 og 05.00, eller som udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.

AM-Gruppen gennemfører helbredskontrollerne. Der er indkaldt til et informationsmøde i Brønderslev hallen den 30 august og efterfølgemnde tilbydes alle nattevagter der ønsker det helbredskontrol.

Arbejdsmiljødage 2018:

Til orientering kan oplyses, at arbejdsgruppen bag Arbejdsmiljødagene starter op med første møde, den 4. september 2017. Er der emner eller andet, der skal tages med, så send en mail til gitte.grau@99454545.dk.

Dagene afholdes den 21. og 22. marts 2018, så sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Beslutning

Orientering blev taget til efterretning.

Til toppen


7. Gensidig information - heunder relevante emner til næste møde


Beslutning

Emner til næste møde:

  • Budgetopfølgning 30/9-2017
  • Budget 2018
  • Årshjul 2018

Til toppen

Opdateret 8. september 2017