5. september 2016

Fag MED for Teknik og Miljø - Referat

Dato: 5. september 2016
Lokale: mødelokale 272 Rådhuset Brønderslev
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Godkendelse af referat


Resume

Sagsforløb:

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra mødet 26. maj 2016

referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Til toppen


2. Diverse referatere fra Lokaludvalg


Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Teknik og Milljø foreligger der ingen referater fra Lokaludvalgsmøder i Vej og Park

Beslutning

Det blev aftalt at referatet tages med til næste møde.

Til toppen


3. Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskabet pr. 30.06.2016


Resume

Sagsforløb: Fag MED Teknik og Miljø

Halvårsregnskabet og budgetopfølgning 2 pr. 30.06.2016, fremsendes til MED-udvalgets orientering.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet halvårsregnskab og budgetopfølgning 2 pr. 20. juni 2016, der udover skøn over udviklingen i budget 2017 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2017.

Budgetopfølgningen viser et forventet netto mindreforbrug på i alt -7,275 mio. kr. for hele 2016.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2016, som også udgør halvårsregnskabet jf. lov om kommunernes styrelse.

Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelsen skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af forslag til udvidelser og reduktioner i budget 2017 på de enkelte politikområder.

Halvårsregnskabet viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

I 1.000 kr.

Overførselsudgifter

Serviceudgifter

Netto

Økonomiudvalget, finansiering

-849

Økonomiudvalget

0

450

450

Børne- og Skoleudvalget

0

774

774

Fritids- og Kulturudvalget

0

0

0

Beskæftigelsesudvalget

-13.500

0

-13.500

Ældreomsorgsudvalget

0

5.400

5.400

Social- og Sundhedsudvalget

0

0

0

Teknik- og Miljøudvalget

0

450

450

I alt

-13.500

7.074

-7.275

En uddybende forklaring på afvigelserne politikområderne fremgår af vedlagte bilag.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkterne, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2016.

Direktionen den 9. august 2016:

Det samlede driftsresultat har positiv udvikling i forhold til korrigeret budget.

På serviceområdet finder Direktionen det positivt, at antal anbringelser og økonomi for udsatte børn og unge er for nedadgående. Ældreområdets økonomi er presset af henholdsvis demografi samt af muligheden for at kunne vælge plejehjemplads i andre kommuner. Dette pres vil også kunne forventes fremover, hvorfor regulering af visitations serviceniveau kan blive nødvendigt for at opretholde balance i forhold til budget.

Direktionen anbefaler, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning.

Økonomiudvalget den 24. august:

Indstilles taget til efterretning.

Udvalgene forventes at arbejde for at minimere serviceudgiftsoverskridelserne.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Budgetopfølgningen blev gennemgåret uden bemærkninger.

Bilag

Til toppen


4. Høring af budgetforslag 2017 til 1. behandling


Resume

Sagsforløb:

I henhold til tidsplanen for udarbejdelse af Budget 2017, afholdes høring af budgetforslaget til 1. behandling i perioden 1. til 9. september.

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har på møderne i juni måned drøftet de af administrationen foreslåede ændringer til Budget 2017.

Oversigt over disse ændringer samt prioriteret afdækningskatalog fremsendes til høring.

Sagsfremstilling

Ifølge principper for udarbejdelse af budget 2017 udarbejder Økonomiafdelingen forslag til udvidelser og reduktioner. Disse behandles i fagudvalgene på møderne i foråret, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af forslagene, der ønskes indarbejdet til 1. behandlingen.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslåes indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslåes indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste budgettal består af rent budgettekniske tilretninger (pris og løn fremskrivning, sumover de omplaceringer, der er foretaget politkområderne imellem (samlet set udgiftsneutrale), ændringer som konsekvens af beslutninger i forbindelse med budget 2016, samt evt. byrådsbeslutninger fra første halvår 2016 med økonomiske konsekvenser i 2017).

Herefter er opstillet forslag til udvidelser og reduktioner, Det er disse forslag, fagudvalgene har behandlet. Hvert af forslagene er beskrevet selvlstændigt.

Fagudvalgenes indstillinger er efterfølgende behandlet i Økonomiudvalget den 24. august 2016.

Desuden er det prioriterede afdækningskatalog vedlagt.

Oversigten over udvidelser og reduktioner til budget 2017 samt det prioriterede afdækningskatalog fremsendes til hørring.

Teknik- og Miljøudvalget den 15. august 2016:

Det indstilles, at følgende udvidelser indarbejdes i basisbudget 2017:

NT’s budgetforslag, der medfører en korrektion forhold til Brønderslev Kommunes basisbudget på 1.288.000 kr. i 2017 (i overslagsårene er beløbene anderledes jf. Vedhæftede bilag)

Byggesagsgebyr – Basisbudgettet er for højt og medfører en korrektion på 360.000 kr.

Økonomiudvalget den 24. august 2016:

Korrektioner godkendt.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Der var ingen bemærkninger til budgettet 2017, dog understregede Per Kronborg og Dorthea Jensen at personale reduktion i vej og park bør være den sidste løsning.

Bilag

Til toppen


5. Status på ny organisation


Resume

Der gives en status på implementeringen af den nye organisation.

Sagsfremstilling

Fag MED Teknik og Miljø får en status på implementeringen af den den nye organisation.

Beslutning

Den nye organisation fremgår af hjemme siden og Lene D. Faber er kommet godt i gang.

Det blev aftalt at Lene fremlægger budgettet for 2017 på et informationsmøde.

Til toppen


6. Etablering af landsbypedel-ordning


Resume

Sagsforløb: FL/BE/TM/FK/ØK/BY

På baggrund af at Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Fritids- og Kulturudvalget har godkendt finansieringsmodel for landsbypedel-ordning i Brønderslev Kommune

Gives der en orientering om status på Landsby pedel ordningen.

Sagsfremstilling

Fagenheden har Beskæftigelse har udarbejdet et forslag til etablering af en landsbypedel-ordning i Brønderslev Kommune.

Landsbypedellen foreslås at blive ansat på ordinære vilkår og forankret organisatorisk i Vej og Park.

De arbejdsopgaver og aftaler, som i dag eksisterer med De Grønne Områder under Fagenheden for Beskæftigelse, foreslås at flytte med landsbypedellen, herunder også de nuværende aftaler om nytteindsatspladser.

Derudover foreslås landsbypedel-ordningen at varetage praktiske og grønne opgaver, som i dag ikke varetages af frivillige eller kommunen. Det kan fx være:

  • Vedligeholdelse af foreningers materialer (flagstænger, klubhuse, borde/bænke mv.)
  • Pasning og vedligeholdelse af arealer, som kommunen ikke har ansvaret for - fx ved klubhuse
  • Rengøring af foreningers materiale/områder, som kommunen ikke har ansvaret for - klublokaler, toiletter mv.
  • "Handyman" for foreninger

Derudover kan varetagelse af praktisk-administrative opgaver for foreninger overvejes - fx indkøb, hjælp til klubblade, hjemmeside, arrangementer mv.

Det foreslås, at kommunens landsbyer derudover kan søge ind på opgaver via landsbypedel-ordningen.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at landsbypedel-ordningen også fungerer som praktiksted for ledige i Brønderslev Kommune. Målgruppen kan være kontanthjælpsmodtagere, integrationsborgere eller unge på uddannelseshjælp.

Det foreslås, at kommende seniorjobbere i kommunen øremærkes til landsbypedelordningen.

Finansiering af landsbypedel-ordningen foreslås fordelt mellem de tre involverede fagenheder. Den årlige udgift udgør ca. 450.000 kr. til løn til en medarbejder (landsbypedel):

Fagenheden for Beskæftigelse

250.000

Fagenheden for Teknik og Miljø

150.000

Fagenheden for Børn og Kultur

50.000

I alt

450.000

Det foreslås at evaluere landsbypedel-ordningen efter 1 år.

Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender landsbypedel-ordningen, herunder finansiering af ordningen.

Personale

Forslaget indebærer opnormering af en 1 fuldtidsmedarbejder i Vej og Park, som finansieres inden for de 3 udvalgs budgetter..

Økonomi

Udgiften finansieres inden for de 3 udvalgs budgetrammer.

Indstilling

Forretningsledelsen, 31. maj 2016, pkt. 8:

Det er vigtigt, at ordningen har fokus på det beskæftigelsesmæssige sigte.

Oversendes til politisk behandling.

Beskæftigelsesudvalget, 6. juni 2016, pkt. 8:

Indstilles til godkendelse.

Martin Bech var fraværende.

Teknik- og Miljøudvalget, 10. juni 2016, pkt. 19:

Indstilles til godkendelse.

Johannes Trudslev var fraværende.

Fritids- og Kulturudvalget, 14. juni 2016, pkt. 7:

Udvalget godkendte, at finansieringen i 2017 findes inden for Brønderslevordningen.

Svend Erik Trudslev var fraværende.

Økonomiudvalget, 15. juni 2016, pkt. 10:

Omplacering indstilles godkendt.

Claus Kongsgaard var fraværende.

Byrådet, 22. juni 2016, pkt. 7:

Godkendt.

Ordningen evalueres efter 1 år.

Bettina Nielsen, Jens Andersen, Arne M. Jensen, Johs. Trudslev, Emma Svensson, Steen S. Petersen og Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Ordningen blev præsenteret og der var enighed om at arbejdsopgaverne til landsbypedellerne var godt beskrevet.

Det er vigtigt at fremhæve at der følger en bil med og optil 50.000,- til drift af ordningen, når ordningen præsenteres for Vej og Parks medarbejder.

Bilag

Til toppen


7. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Der er siden sidste møde, ikke anmeldt arbejdsulykker for området.

Materialegården på Spejlborgvej har siden sidste møde haft endnu et besøg af Arbejdstilsynet, - dette har medført 2 strakspåbud, 8 påbud og 5 vejledninger - Det har også medført den konsekvens at AT giver Rådgivningspåbud fordi der er givet mange påbud og vejledninger.

Der er derfor lavet aftale med AM gruppen, som autoriseret rådgiver til at iværksætte tiltag for at efterkomme påbud og vejledninger.

Sagsfremstilling

Formand Lene D. Faber vil gerne på mødet have en drøftelse og orientering om Handleplaner på AT Påbud.

Beslutning

Peder Gregersen fremlagde de påbud vej og park fik ved sidste besøg af arbejdstilsynet. Påbuddene blev diskuteret.

Enighed om at sikkerhed har – og skal have stort fokus.

Bilag

Til toppen


8. Gensidig Information - herunder relevante emner for næste møde


Resume

Sagsforløb:

Indstilling

F

Beslutning

Det blev aftalt at tage arbejdsmiljø og udfaldet af budgetseminaret med på næste møde.

Til toppen

Opdateret 28. november 2016