24. november 2016

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 24. november 2016
Lokale: Lokale 120, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 7. september 2016.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referatet fra mødet den 7. september 2016. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Dronninglund Skoledistrikt
  • Møllegården
  • Distrikt Syd
  • Kulturskolen
  • Den grønne Giraf
  • Den grønne Giraf
  • PPR
  • Biblioteket
  • Galaksen
  • Børnehuset Himmelblå
  • Dronninglund Skoledistrikt
  • Dagplejen
  • Distrikt Hjallerup
  • Dronninglund Skoledistrikt
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Bilag

Til toppen


4. Budgetopfølgning 3 pr. 30.09.2016


Resume

Sagsforløb: MED for Børn og Kultur

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet budgetopfølgning 3 pr. 30.09.2016. Budgetopfølgning 3 viser et forventet netto mindreforbrug på i alt -14.772 mio. kr. Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2016. Ifølge principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalvise budgetopfølgning til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

I 1.000 kr.

Overførselsudgifter

Service- udgifter

Netto

Økonomiudvalget, finansiering

-7.099

Økonomiudvalget

0

0

0

Børne- og Skoleudvalget

0

774

774

Fritids- og Kulturudvalget

0

0

0

Beskæftigelsesudvalget

-17.943

500

-17.443

Ældreomsorgsudvalget

0

6.450

6.450

Social- og Sundhedsudvalget

0

2.096

2.096

Teknik- og Miljøudvalget

0

450

450

I alt

-17.943

10.270

-14.772

Budgetopfølgningen pr. 30.09.2016 viser

· at indtægtssiden, herunder generelle tilskud forventes forøget med

-7.099 kr.

· at der på overførselsudgifterne forventes en mindreudgift på

-17.943 kr.

· at der på serviceudgifterne forventes et merforbrug på

10.270 kr.

Samlet set viser budgetopfølgning pr. 30. september 2016 et forventet mindreforbrug på -14.772 mio. kr.

Merindtægten på finansieringssiden skyldes primært et ekstraordinært integrationstilskud på 2,0 mio. kr., samt efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2015 på 4,5 mio.kr.. Derudover er der færre renteudgifter som følge af det lavere renteniveau svarende til ca. 1,2 mio. kr.

Mindreforbruget på overførselsudgifterne, skyldes primært lavere udgifter på integrationsområdet på 13,4 mio.kr., samt mindre forbrug på 2,0 mio.kr. som følge af de vedtagne strategier på beskæftigelsesområdet. Merforbruget på serviceudgifterne kan hovedsageligt henføres til ældreområdet, herunder Frit Valg på personlig og praktisk hjælp på 3,9 mio. kr.. Derudover er området vedrørende mellemoffentlige betalinger udfordret på grund udgifter til køb af plejehjemspladser i andre kommuner, her forventes et merforbrug på ca. 3,0 mio.kr.

Som det har været praksis hidtil er indtægter på grundsalg til byggegrunde indregnet i budgetopfølgningen, mens de indtægter der har været på været jordsalg på erhverv på 13,9 mio. kr. ikke er indregnet i denne budgetopfølgning, men det forslås, at der med budgetopfølgningen ligeledes gives en bevilling på 13,9 mio. kr. til grundsalg til erhvervsjord.

I budgetter er der afsat en pulje til håndtering af overførsel mellem årene og der resterer pt. 21,4 mio.kr. i puljen. Puljen er at sidestille med midler kassebeholdningen og eftersom de resterende 21,4 mio. kr. ikke forventes brugt, foreslås det, at det resterende beløb på 21,4 mio.kr. nulstilles ved at give en negativ tillægsbevilling og midlerne hermed bevillingsmæssigt bliver en del af kassebeholdningen.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016.

Direktionen,den 1. november 2016:

Budgetopfølgningen gennemgået og forslag til tilretninger drøftet.

Direktionen udtaler følgende:

Det samlede driftsresultat udviser fortsat en positiv status i forhold til korrigeret budget. Der er fortsat en positiv udvikling på overførselsudgifterne, som understøtter det positive samlede resultat.

På psykiatri- og handicapområdet konstateres, at udgiftsudviklingen er på vej i den ønskede retning, men at den fulde målopfyldelse forventes i 2017.

Ældreområdets økonomi er endnu mere presset end ved sidste budgetopfølgning, og fremadrettet er det specielt udviklingen i anvendelse af andre plejehjemspladser, som presser økonomien. I forhold til overholdelse af budget 2017, bør der derfor tages stilling til, om der midlertidigt skal arbejdes med en regulering i antallet af egne plejehjemspladser for at medvirke til balance i budgettet, eller om det skal afvente planen for plejecenterområdet, som ifølge budgetaftalen skal forelægges inden sommerferien.

Det skal understreges, at afvigelsen i serviceudgifterne ikke giver problemer i forhold til overholdelse af servicerammen på grund af overførselspuljen.

Direktionen indstiller, at der gives bevillinger i forhold til budgetopfølgningen.

Beslutning

Henning orienterede kort om budgetopfølgningen.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Bilag

Til toppen


5. Høring af budgetforslag 2017 til 1. behandling


Resume

Byrådet godkendte den 12. oktober 2016 budgettet for 2017.

Fag MED for Børn og Kultur skal på mødet drøfte konsekvenserne for Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Ifølge principper for udarbejdelse af budget 2017 udarbejder Økonomiafdelingen forslag til udvidelser og reduktioner. Disse behandles i fagudvalgene på møderne i foråret, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af forslagene, der ønskes indarbejdet til 1. behandlingen.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslåes indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslåes indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste budgettal består af rent budgettekniske tilretninger (pris og løn fremskrivning, sumover de omplaceringer, der er foretaget politkområderne imellem (samlet set udgiftsneutrale), ændringer som konsekvens af beslutninger i forbindelse med budget 2016, samt evt. byrådsbeslutninger fra første halvår 2016 med økonomiske konsekvenser i 2017).

Herefter er opstillet forslag til udvidelser og reduktioner, Det er disse forslag, fagudvalgene har behandlet. Hvert af forslagene er beskrevet selvlstændigt.

Fagudvalgenes indstillinger er efterfølgende behandlet i Økonomiudvalget den 24. august 2016.

Desuden er det prioriterede afdækningskatalog vedlagt.

Oversigten over udvidelser og reduktioner til budget 2017 samt det prioriterede afdækningskatalog fremsendes til hørring.

Børne- og Skoleudvalget den 16. august 2016:

Udvalget kan anbefale de angivne tilpasninger af budgettet. Udvalget er opmærksom på, at der stadig arbejdes med at præcisere børnetallet og den tilhørende økonomi på dagtilbudsområdet.

Fritids- og Kulturudvalget den 18. august 2016:

Til efterretning.

Økonomiudvalget den 24. august 2016:

Korrektioner godkendt.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Indstilling

Fag MED for Børn og Kultur, 7. september 2016, pkt. 5:

Afdækningskatalogerne for henholdsvis Børne- og Skoleudvalgets og for Fritids- og Kulturudvalgets områder blev drøftet. Det er Fag MEDs opfattelse, at størrelsen af afdækningskravet i forhold til det angivne sparemål er problematisk stor. Det store afdækningskrav og som konsekvens heraf de omfattende afdækninger skaber usikkerhed både blandt medarbejdere og ledere i forhold til fremtidig ansættelse.

Fag MED foreslår, at afdækningskravets størrelse i relation til sparemål fremover drøftes ved kommende budgetlægninger.

Fag MED har forståelse for kommunens økonomiske situation, men vil gerne understrege, at kommunen samtidig har stærkt brug for, at kompetente medarbejdere fortsat finder det attraktivt at være ansat i kommunen.

Vedrørende de enkelte afdækningsforslag må Fag MED konstatere, at hensigterne og målene på det samlede børneområde får vanskelige vilkår, såfremt afdækningsforslagene på specialundervisningsområdet og nednormering i dagtilbuddene realiseres.

Fag MED gør opmærksom på, at der i begge udvalgsområder er en række myndighedsopgaver, som bør have et serviceniveau, der gør, at Brønderslev Kommune fortsat vil kunne betragtes som en attraktiv bosætningskommune.

Fag Med vil gerne gøre opmærksom på, at de gennemsnitlige udgifter pr. barn i henholdsvis dagtilbud og skole allerede er blandt de allerlaveste både i Nordjylland og på landsplan.

Medarbejderne har udover ovenstående følgende udtalelse:

Vi mener, at det ikke mere er muligt at spare på området.

  • Personalet kan ikke løbe stærkere. Alle er i forvejen presset til det yderste, så konsekvensen vil være flere stress- og sygdomsramte medarbejdere.
  • Besparelserne på specialområdet vil medføre, at det bliver betydeligt sværere at tage sig af de svage børn, hvilket på sigt vil få vidtrækkende omkostningsmæssige konsekvenser for kommunen.
  • Derudover har vi mange tiltag i kommunen, eksempelvis udvikling i fællesskaber, varige spor mm.Tillige har der været en del strukturændringer på vores områder.
    Alle relevante, men uden tilførsel af ressourcer, presser det medarbejderne hårdt i hverdagen. Vi opfordrer Jer til at give os arbejdsro, så vi kan fokusere på vores kerneopgaver.

Fraværende: Jonna Østenkær, Hanne Kristensen og Kirsten Marie Pedersen mødte for Gerda Nielsen.

Beslutning

Henning gennemgik, hvad konsekvenserne af udmøntningen er indenfor Fag MED Børn og Kulturs området.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Bilag

Til toppen


6. Magtanvendelse på Folkeskoleområdet


Resume

Fag MED for Børn og Kultur bedes drøfte og godkende revideret forslag for "Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet" ved Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Med input fra sidste møde i Fag MED Børn og Kultur er "Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune" revideret.

Beslutning

Udvalget havde nogle ganske få sprogmæssige rettelser, hvorefter forslaget blev godkendt.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Bilag

Til toppen


7. Udrulning af Varige Spor i Brønderslev Kommune


Resume

På baggrund af en orientering fra Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen drøftes udrulningen af projek Varige Spor til at omfatte hele kommunen.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede på møde den 8. marts 2016

  • at anbefale, at der arbejdes med en investeringsstrategi på området.
  • at oplægget præsenteres på Byrådets strategidag, inden der fortsættes med videre politisk behandling.

Børne- og Skoleudvalget har ønsket yderligere belysning af indholdet i oplægget og at afvente evalueringen af pilotprojektet august 2016 inden videre stillingtagen.

Indsatsen er blevet evalueret i august 2016 – efter et års drift. Evalueringen viser:

  • at indsatsen er meningsfuld, og har en positiv effekt – både i samarbejdskæderne og for det enkelte barn/familie
  • at organisering og metode er velvalgt og effektfuld
  • at indsatsen bidrager til et ændret mindset og øger fokus på tidlig opsporing og forebyggelse samt løsninger så tæt på det normale som muligt

Økonomisk viser der sig et markant mindreforbrug i området i 2016 sammenlignet med 2015.

Det er ikke blot de gode resultater, der gør, at tiden er moden til udrulning. Det er også et alt overvejende indtryk, at der lige nu er en forandringsparathed i organisationen - såvel i de decentrale enheder som centralt i administrationen - hvilket er en forudsætning for så stor en forandring, som Varige Spor er. En udrulning af Varige Spor og dermed den nye metode og tilgang i sagsbehandlingen er desuden en direkte og medvirkende årsag til fastholdelse og rekruttering af kompetente socialrådgivere.

Team Varige Spor har i løbet af det første års drift allerede opnået gode resultater i forhold til indsatser med inddragelse af netværk, hvor der tidligere typisk ville være iværksat en forebyggende foranstaltning. Et beskrivende eksempel herpå kan være i en sag, hvor rådgiver arbejder målrettet med inddragelse af netværket til hjælp til aflastning, hvor den biologiske far er inddraget. Tidligere ville der typisk blive ansat en aflastningsfamilie til opgaven.

Flere forældre til anbragte børn frasiger sig tilbuddet om en såkaldt § 54 støtteperson (støtte til forældre i forbindelse med anbringelse af deres barn). Forældrene oplever i dag, at de får den nødvendige støtte hos rådgiveren.

I to sager er børnene blevet hjemgivet, det ene barn fra døgninstitution og det andet barn fra plejefamilie.

Ud over ovenstående flow på indsatstrappen er det konstateret, at indsatsen bliver overordentligt godt modtaget hos kommunens samarbejdspartnere, ikke mindst i skoler og dagtilbud.

I forbindelse med udrulning af Varige Spor til kommunens øvrige skoledistrikter organiseres den særlige indsats i to team – Team Øst og Team Vest. Denne organisering matcher endvidere organiseringen for både PPR og Sundhedsplejen.

Team Øst omfatter de to skoledistrikter Dronninglund og Hjallerup. Team Vest omfatter skoledistrikterne Brønderslev Syd og Brønderslev Nord.

Efter udrulning af Varige Spor til hele kommunen og til, at indsatsen også omfatter børn med funktionsnedsættelse, etableres der i hvert team en gruppe af medarbejdere med 4 rådgivere, som udelukkende har målgruppen ”Børn med funktionsnedsættelse”. For at opretholde den faglige standard og en ensartet sagsbehandling vil én af de fire socialrådgivere have en særlig funktion som faglig koordinator. De to faglige koordinatorer mødes på tværs af de to team for at koordinere og sikre, at standarden og den faglige kvalitet i forhold til de særlige bestemmelser, der gælder for børn med funktionsnedsættelse, bevares.

Økonomi:

Fagforvaltningen for Børn og Kulturforeslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter forslag om udrulning af Varige Spor til at omfatte hele Brønderslev Kommune.

Børne- og Skoleudvalget, 13. september 2016, pkt. 4:

Udvalget anbefaler Byrådet, at Varige Spor udrulles i hele kommunen efter den fremlagte model, og at resultaterne af den gennemførte evaluering og modenhedsanalyse indarbejdes i udrulningen.

Udvalget ønsker en uddybning af beregningerne i baseline–rapporten.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde den 8. november 2016:

Byrådet har med vedtagelsen af Budget 2017 afsat 3,4 mio. kr. til udrulning af ” Varige Spor +” til hele kommunen. Udrulningen er i det fremlagte forslag vurderet til at koste 4,48 mio. kr. ”Plus” er tilføjet for at sætte fokus på selve indsatsen i de berørte familier.

Der vil på mødet blive redegjort for mulige indsatser i og for den enkelte familie.

Fagforvaltning for Børn og Kultur foreslår, at udvalget drøfter udrulningen på baggrund af Byrådets beslutning.

Personale

Udrulning af Varige spor vil betyde en yderligere normering på ni socialrådgivere. Den økonomiske beregning fremgår ovenfor.

Økonomi

Økonomiafdelingen har udarbejdet budgettet til "Udrulning af Varige Spor i Brønderslev Kommune" i samarbejde med Børne- og Familieafdelingen. Der henvises til økonomioversigt.

Samlet set over perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020 er den samlede udgift på 17,4 mio. kr. og den forventede besparelse på 24,5 mio. kr. eller en nettobesparelse på 7,1 mio. kr.

Brønderslev Kommunes serviceudgifter forøges.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 8. november 2016, pkt. 6:

Udsat.

Beslutning

Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen gav en orientering om projekt Varige Spor.

De plancher, som Inge gennemgik sendes ud sammen med referatet fra mødet.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Gerda Nielsen og Tina Præsius.

Bilag

Til toppen


8. APV - Folkeskoleområdet


Resume

Fra TR-gruppen er der kommet en forespørgsel i forhold til APV på Folkeskoleområdet.

Sagsfremstilling

Ny APV efter Skolereformen

  • Er der lavet revideret APV'er eller tilpasninger heraf efter skolereformen?
Beslutning

Punktet blev drøftet i udvalget.

Opgaven forventes løst ude decentralt

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Til toppen


9. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Siden sidste møde i Fag MED for Børn og Kultur har Personaleafdelingen udarbejdet statistik over indberettede arbejdskader, der er indberettet til Easy for august, september og oktober måned 2016. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste møde været på besøg på følgende steder:

  • Børnehaven Kornumgård - fik grøn smiley
  • Dronninglund Fritids- og Ungdomsklub, som fik følgende påbud:
    • at sikre at loftet i sanserummet er indrettet forsvarligt, herunder at det er beklædt med et egnet materiale – skal være efterkommet senest den 1. marts 2017
    • at undersøge og kortlægge de akustiske forhold for at konstatere om de akustiske forhold er tilfredsstillende - skal være efterkommet senest den 1. marts 2017
  • Dronninglund Skole og SFO, som fik følgende påbud:
    • revidering af APV - skal være efterkommet senest 1. marts 2017

Andet

HR har sendt sendt mail ud til alle ledere i hele organisationen om, at der skal afholdes valg til AMR. Med virkning fra 1. januar 2017 sker der nyvalg til hele MED-organisationen. Af hensyn til de arbejdsmiljørepræsentanter der skal udpeges til henholdsvis Hoved MED og Fag MED skal valget til AMR ske senest den 18. november 2016.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Bilag

Til toppen


10. Årshjul 2017


Resume

Forslag til datoer for møder i MED-organisationen i 2017 til drøftelse og godkendelse.

Sagsfremstilling

HR har udarbejdet forslag til datoer for MED-organisationen i 2017.

Når der har været afholdt valg til MED-organisationen indkaldes der til MED-møderne via outlook.

Beslutning

Fag MED Administrationen og Ejendomsservice har ønsket at bytte datoerne med Fag MED Børn og Kultur på de første to møder i 2017.

Møderne bliver derfor:

  • Mandag, den 27. februar 2017
  • Mandag, den 15. maj 2017

Mødet i november 2017 ændres, da der er valg i den uge.

Når alle datoerne er på plads indkaldes der til MED-møderne via Outlook.

Punktet blev godkendt.

Fraværende: Bente Kristoffersen.

Bilag

Til toppen


11. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Beslutning

Henning orienterede om, at ”Udvikling i Fællesskaber” afsluttes med udgangen af 2016 som projekt, men de implementerede værktøjer og tilgange forsættes i det daglige pædagogiske arbejde

Punkter til næste møde:

  • Udvikling i Fællesskaber

Fraværende: Bente Kristoffersen, Gerda Nielsen og Tina Præsius.

Til toppen

Opdateret 13. december 2016