18. februar 2016

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 18. februar 2016
Lokale: Lokale 120, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 26. november 2015.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referatet fra mødet den 26. november 2015. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Flaueskjold Skole
  • Øster Brønderslev Centralskole
  • Øster Brønderslev Centralskole
  • Øster Brønderslev Centralskole
  • Asaa Skole
  • Støtteteamet
  • Klokkerholm Børnehave
  • PPR
  • Hjallerup Skole
  • Dronninglund Skole
  • Asaa Børnehave
  • Børnehaven Fasanen
  • Asaa Skole
  • Dronninglund Skole
  • Galaksen
  • Hedegårdsskolen
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


4. Orientering om budgetproces og tidsplan for Budget 2017


Resume

Sagsforløb:

Budgetproces samt tidsplan for arbejdet med budget 2017 fremsendes til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte den 20. januar 2016 forslag til budgetproces samt en tilhørende tidsplan.

I forhold til sidste års proces er den væsentligste ændring, at der ikke afholdes en høring af afdækningskataloget inden sommerferien. Der holdes kun én høring efter sommerferien af det samlede budgetmateriale.

I lighed med sidste år starter arbejdet med afdækningskatalogerne allerede i januar måned således, at fagudvalgene senest kan prioritere dem i juni måned. Af budgetprocessen fremgår det, at der arbejdes med et samlet sparemål på ca. 30 mio. kr. på serviceudgifterne, ud over de besparelser, der allerede er aftalt.

Budgetprocessen for 2017 fremgår af det vedlagte bilag. Vedlagt som bilag er desuden en detaljeret tidsplan for budgetprocessen.

Beslutning

Formanden gennemgår kort budgetprocessen og tidsplanen for budget 2017.

Medarbejdersiden har et ønske om, at der indlægges et ekstraordinært møde i Fag MED for Børn og Kultur i juni måned, nu hvor der ikke længere er "høring af afdækningskataloger på de forskellige fagområder" i Fag MED i juni måned, jfr. overordnet tidsplan - budget 2017.

Budget 2017 for Fag MED Børn og Kultur blev drøftet. Det er udvalgets opfattelse, at størrelsen af afdækningskravet i forhold til det angivne sparemål er problematisk stor. Det store afdækningskrav og som konsekvens heraf de omfattende afdækninger skaber usikkerhed både blandt medarbejdere og ledere i forhold til fremtidig ansættelse.

Fag MED foreslår, at afdækningskravets størrelse i relation til sparemål fremover drøftes ved kommende budgetlægninger.

Fag MED har forståelse for kommunens økonomiske situation, men vil gerne understrege, at kommunen samtidig har stærkt brug for, at kompetente medarbejdere fortsat finder det attraktivt at være ansat i kommunen.

Fag MED gør opmærksom på, at der i begge udvalgsområder er en række myndighedsopgaver, som bør have et serviceniveau, der gør, at Brønderslev Kommune fortsat vil kunne betragtes som en attraktiv bosætningskommune.

Efter mødet i Hoved MED indkaldes der til møderne i henholdsvis juni og september måned via outlook.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


5. Tosprogsområdet - fordeling og håndtering af skoletilbud til tosprogede elever


Resume

Sagsforløb: BS/IR

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte, hvordan udvalget ønsker at styrke integrationsarbejdet i forhold til tosprogede skolesøgende børn.Udvalget godkendte på møde den 3. februar 2015, at der ved fordeling af tosprogede børn skal koordineres mellem boligplacering, tilbud om dagtilbudsplads og skolegang.

Folkeskoleområdet har udarbejdet fire korte scenarier, som belyser mulighederne for at løse opgaven.

Til orientering i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget bedes tage stilling til, i hvilken retning man ønsker at styrke integrationsarbejdet omkring tosprogede skolesøgende børn på baggrund af nedenstående fire scenarier. De 3 første scenarier er alle indenfor rammen af den eksisterende strategi. Det er i øvrigt Folkeskoleområdets forslag, at ”Verdensklassen” på ungdomsskolen fastholdes, idet der her gives et særligt tilrettelagt undervisningstilbud med fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne.

Forslag til scenarier:

  1. En fastholdelse af den nuværende struktur med modtagelsesklasser på Skolegade Skole – men sikre en spredning af eleverne i udslusningsfasen, så alle 3 skoler i Brønderslev by benyttes.
  2. En flytning af modtagelsesklassen til en af de to andre byskoler i Brønderslev.
  3. Oprettelse af ekstra modtagelsesklasser
  4. En central screening af flygtningeelevernes kompetence, hvorefter der foretages en udslusning til den lokale skole – en såkaldt ”Frederikshavner model”.

Det 4. scenarie er udarbejdet på baggrund af inspiration fra to-sprogsstrategien i andre kommuner. Frederikshavn Kommune har udarbejdet en anden model, hvor alle skolerne deltager i integrationsarbejdet på grundskoleområdet. Ved modtagelsen af eleverne screenes eleverne typisk på et samlet sted i kommunen, det sker for de fleste elevers vedkommende i et 2-3 ugers forløb. Herefter udsluses eleverne til deres lokale skole, hvor de typisk placeres i almindelige klasser og modtager danskundervisning som holdtimer. Det vil betyde, at der centralt i kommunen skal være et ”screeningscenter”, der ligeledes kan fungere som et kompetencecenter i forhold til at hjælpe ”hjem-skolens” lærere med at skabe gode læringsmiljøer for de tosprogede elever.

I det vedlagte bilag præsenteres og uddybes ovennævnte forslag til andre måder at organisere undervisningen af de tosprogede elever på. Formålet med en reorganisering er at etablere et mere bæredygtigt tilbud til de tosprogede elever, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov. Hensigten er at strukturere et tilbud, der har kvalitet og fleksibilitet som overskrift. Omdrejningspunktet er på den baggrund at iværksætte de mest hensigtsmæssige løsningsmodeller på tosprogsområdet i henhold til gældende lovgivning på området. Folkeskoleområdet vil på bagrund af udvalgets drøftelse og beslutning uddybe den valgte løsning, herunder de økonomiske konsekvenser.

Fagenheden for Børn og Kulturforeslår, at Børne og Skoleudvalget drøfter og tager stilling til fremtidig scenarie vedrørende tosprogede skolesøgende børn.

Personale

Ingen.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 12. januar 2016, pkt. 6:

Udvalget ønsker, at integrationsopgaven fordeles med stor bredde og ønsker, at fagenheden udformer et forslag på bagrund af udvalgets drøftelser.

Forslaget skal indeholde løsninger på sigt for alle fire skoledistrikter, men specielt for næste skoleår for distrikterne i Brønderslev By.

Bettina Nielsen var fraværende.

Beslutning

Fag MED for Børn og Kultur drøfter notatet.

Notatet skal bearbejdes i Børne- og Skoleudvalget. Ligeledes debattes emnet, når Byrådet holder strategidag i foråret.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


6. Beredskabsplan for håndtering af større eller uventede hændelser


Resume

Sagsforløb: FL/ØK/BY

Beredskabsplan for håndtering af større eller uventede hændelser indenfor Brønderslev Kommunes virksomhed blev godkendt i Byrådet i september 2015.

Beredskabsplanen bedes drøftet.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune skal være en robust virksomhed. Robustheden skal blandt andet måles på kommunens evne til at opretholde kritiske funktioner for borgere og virksomheder – også når større og uventede hændelser indtræffer.

Denne generelle Beredskabsplan for Brønderslev Kommune sikrer en entydig og enstrenget beslutnings- og kommandovej ved håndtering af større eller uventede hændelser.

Ansvaret for den generelle plan påhviler Forretningsledelsen med Fagenheden for Teknik og Miljø som den udførende forvaltning.

Personale

Ingen.

Indstilling

Forretningsledelsen, den 4. august 2015, pkt. 7:

Anbefales godkendt .

Økonomiudvalget, 26. august 2015, pkt. 20:

Indstilles godkendt.

Byrådet, 2. september 2015, pkt. 19:

Godkendt.

Ole Jespersgaard var fraværende (Adnan Jedon mødt).

Beslutning

Beredskabsplanen blev behandlet sidste år i Byrådet.

Udvalget drøftede emnet. Der var enige om, at beredskabsplanen bringes, via næstformanden, op i Hoved MED til drøftelse.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


7. Retningslinjer for omplacering og afskedigelse af lærere og børnehaveklasseledere ved arbejdsmangel


Resume

Sagsforløb: Fag-MED Børn og Kultur

Det foreslås, at Fag-MED godkender nye retningslinjer for omplacering og afskedigelse af lærere og børnehaveklasseledere ved arbejdsmangel.

Sagsfremstilling

Efter drøftelse med Lærerkredsen er der udarbejdet nye retningslinjer for omplacering og afskedigelse af lærere og børnehaveklasseledere ved arbejdsmangel.

Retningslinjerne gælder i de situationer, hvor en eller flere skoler har overtallige medarbejdere, og hvor der således skal ske enten omplacering mellem skolerne eller afskedigelse.

Formålet med retningslinjerne er at sikre, at udpegningen af medarbejdere til påtænkt omplacering eller afskedigelse sker i et samarbejde imellem skolerne.

Retningslinjerne erstatter tre hidtidige retningslinjer for forflyttelse og afskedigelse.

Beslutning

Retningslinjerne godkendt. De er gældende fra den 1. august 2016.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Til toppen


8. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste ordinære møde i Fag MED for Børn og Kultur har Personaleafdelingen udarbejdet statistik over indberettede arbejdskader der er indberettet til Easy for henholdsvis december måned 2015 og januar måned 2016. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Vold og politianmeldelse:

Erstatningsnævnet har i forbindelse med sin årsberetning, revideret sin praksis vedr. dispensation fra kravet om rettidig politianmeldelser i sager, hvor den ansatte har været udsat for vold og søger erstatning hos Erstatningsnævnet.

Tidligere har praksis været, at der automatisk blev givet dispensation for politianmeldelse på b.la. pædagogiske-, undervisnings-, pleje- og behandlingsområder.

Den ændrede praksis betyder, at det i dag ikke i sig selv er nok er komme fra disse områder, men der i dag dispenseres fra politianmeldelse, hvis forholdene taler konkret for det – ellers skal der ske politianmeldelse indenfor 72 timer.

Det betyder bl.a., at kommunen ikke kan have en generel politik om politianmeldelse, da hver enkelt situation konkret skal vurderes ud fra pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn.

Kommunen skal desuden ved politianmeldelser være opmærksom på forvaltningsretslige principper om saglighed og proportionalitet – altså skal en politianmeldelse være saglig og konkret.

Folketingets ombudsmand har i november udtalt, at kommunerne skal være varsomme med at politianmelde børn under 15 år, da de bl.a. ikke kan straffes, og det skal være sagligt og relevant.

Han har efterfølgende præciseret, at det kan være sagligt og relevant, hvis det kræves for at få erstatning efter offererstatningsloven.

Erstatningsnævnet skriver bl.a. i sin årsberetning:

For at få erstatning efter offererstatningsloven, skal der være tale om en konkret hændelse, der udgør en klar overtrædelse af straffeloven. Det betyder, at den strafbare handling skal være af en vis kvalificeret art, at handlingen skal være retsstridig og der skal foreligge fornødent fortsæt. Skader opstået indenfor pleje, behandlings- og undervisningssektoren, hvor der alene er tale om småtjatteri eller almindelig modstand i forbindelse med fx fastholdelse, vil normalt ikke udgøre en strafbar handling, som kan medføre dækning efter offererstatningsloven.

I tilfælde af vold mod ansatte, vil den primære tilgang være en arbejdsskadesag og ikke offererstatningssystemet, som ikke er en del af arbejdsskadesystemet.

I øjeblikke verserer der konkrete sager ved domstolene, som kan give mere klare svar. Desuden har der i januar 2016 være samråd med Justitsministeren, som har lovet en yderligere præcisering i forhold til fremtidig praksis.

Indtil da er rådgivningen i henhold til Erstatningsnævnets praksis, at

• Der i den konkrete situation vurderes om der skal ske politianmeldes – er der en rimelig begrundet mistanke om, at der er begået en straffelovsovertrædelse

• Hvilke saglig og faglige overvejelser, pædagogiske og behandlingsmæssige, der ligge til grund for ikke at politianmelde

• Overvejelserne nedskrives i et notat af lederen i samearbejd med den ansatte

Erstatningsnævnet giver stadig dispensation fra anmeldelseskravet, hvis disse overvejelser er gjort og nedskrevet.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste ordinære møde varslet risikobasert tilsyn følgende steder:

  • Den grønne giraf
  • Toftegårdsskolen
  • Galaksen

Andet:

Invitationen er nu sendt ud til Arbejdsmiljødagene den 9. og 10. marts 2016. Den "røde tråd" gennem dagene er i år forebyggelse.

Se programmet og tilmeld dig her : http://www.broenderslev.dk/arbejdsmiljodagene/

Brugernavn: struktur

Password: 2090

Beslutning

Udvalget godkender den nye måde at få afrapporteret arbejdsskader på. Hertil suppleres med den årlige rapport fra Contea, som er Brønderslev Kommunes forsikringsmægler.

Siden dagsordenen er udarbejdet har Arbejdstilsynet yderligere meldt deres ankomst på:

  • Skolegades Skole
  • Myretuen

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


9. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Beslutning
  1. Projekt Varige spor, som på nuværende tidspunkt kører i den østlige del af kommunen ønskes udrullet i hele kommunen. Skal politisk behandlet i marts 2016.
  2. De faglige organisationer har lavet en overordnet henvendelse til kommunen. Skriven er blevet uddybet og der skal nu afholdes møde.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Annette Larsen og Hanne Kristensen.

Til toppen

Opdateret 20. april 2016