25. oktober 2018

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 25. oktober 2018
Lokale: Lokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 10:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Der blev budt velkommen til Kirsten Maria Pedersen, som er ny i udvalget.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Bente Kristoffersen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog

Til toppen


2. Omorganisering på Dagtilbudsområdet


Resume

Sagsforløb: BS/Fag MED B&K

Til udtalelse i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

På mødet i Børne- og Skoleudvalget den 29. maj 2018 godkendte udvalget principper og tidsplan for processen:

Den indledende proces skal ske ud fra følgende principper:

  • Nærhedsprincip - Alle institutioner har tilknyttet en daglig leder
  • Styrkelse af både den pædagogiske og den strategiske ledelse
  • Organisationsprincip - Ledelsen er organiseret i teams
  • Styrkelse af et fælles serviceniveau - Uanset hvilken institution barnet møder i kommunen, skal der tilbydes samme serviceniveau
  • Styrkelse af fagligheden på hele 0-6 års området - jf. dagtilbudsreformen
  • Plads til institutionernes forskellige profiler - ikke ensrette, men skabe plads til forskellighed

Fagforvaltningen for Børn og kultur har i samarbejde med dagtilbudsledere udarbejdet notatet: "Omorganisering på Dagtilbudsområdet" på baggrund af en analyse af lederorganiseringen på dagtilbudsområdet.

Der er i analysen blevet udarbejdet 4 modeller:

  • Sektionsledelse
  • Områdeledelse
  • Netværksledelse
  • Den fjerde model

Tidsplanen er revideret i forhold til processen og indarbejdet i notatet.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter og beslutter hvilke modeller der skal sendes videre til høring i forældrebestyrelser og MED-system.

Personale

Ingen

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 11. september 2018, pkt. 3:

Udvalget sender modellen for områdeledelse, inklusiv LBOerne og Dagplejen til udtalelse i bestyrelser og MED-system.

Dennis Kvesel var fraværende.

Beslutning

Fag MED Børn og Kultur drøftede indholdet af modellen for områdeledelse, inklusiv LOBerne og Dagplejen.

På baggrund af drøftelsen har medarbejdersiden følgende udtalelse:

I forhold til at gøre dagplejen til en del af områdeledelsen, foreslås at dagplejen fastholdes som en selvstændig enhed. Dagplejen har i forvejen en størrelse der gør, at den er økonomisk og faglig robust. Desuden er der god mulighed for daglig sparring dagplejepædagogerne imellem, da de fysisk er placeret det samme sted og i tæt kontakt med daglig leder.

På daginstitutionsområdet er det positivt, at man har fokus på at styrke fagligheden og at styrke det fælles serviceniveau.

I forhold til en evt. omorganisering er det vigtigt, at man har fokus på.

  • At en ny ledelsesstruktur ikke økonomisk kommer til at blive på bekostning af varme hænder på gulvet
  • Bevare beslutningskompetencen på den enkelte matrikel
  • Bevare de lokale bestyrelser for at bevare en lokal forankring, og sikre dem en reel medbestemmelse på den enkelte institution.

Ledelsessiden har ingen bemærkninger til modellen.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Bente Kristoffersen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog

Bilag

Til toppen

Opdateret 29. oktober 2018