12. september 2018

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 12. september 2018
Lokale: Lokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 10:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Der blev budt velkommen til Pernille Sørensen, som er ny i udvalget.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 11. juni 2018.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referatet fra mødet den 11. juni 2018. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Referatet godkendtes.

På sidste møde blev der orienteret om, at Jørn Godsk har valgt at gå på pension ved udgangen af oktober måned 2018. Opgaverne på chefniveau vil fremover blive fordelt således:

Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen

Myndighed: Team Øst og Team Vest

  • Familiehuset Hegely
  • Sundhedsplejen
  • PPR
  • Støtteteamet

Fritids- og Kulturchef Lotte Worup

  • Fritid og Kultur
  • Tværgående Konsulentteam
  • Sekretariat for Børn og Kultur

Skole- og Dagtilbudschef Carsten Otte

  • Skoler og undervisning
  • Dagtilbud

Den administrative opgave vil blive styrket til støtte for de tre chefer ved ansættelses af en leder for Sekretariatet for Børn og Kultur.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Brønderslev Nord
  • Børnehuset Fasanen
  • Kulturskolen
  • Børnehaven Troldehøj
  • Biblioteket
  • Dagplejen
  • Distrikt Hjallerup
  • Børnehaven Troldehøj
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


4. Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018


Resume

Sagsforløb: MED for Børn og Kultur

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltninger udarbejdet budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018. Budgetopfølgningen for andet kvartal 2018, viser på områderne drift og finansiering en forventet årsafvigelse på 6,2 mio. kr. i mindreudgift i forhold til budget 2018. Der er oprindelig budgetteret med et overskud på 20,5 mio. kr. Derudover er der budgetteret med pulje til overførsler på 25,0 mio. kr - samlet set et budgetteret overskud på 45,5 mio. kr.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2018.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2018.

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

Forventet budgetafvigelser – serviceudgifter og øvrig drift:

Samlet resultat

Budgetopfølgningen for andet kvartal 2018, viser på områderne drift og finansiering en forventet årsafvigelse på 6,2 mio. kr. i mindreudgift i forhold til budget 2018. Der er oprindelig budgetteret med et overskud på 20,5 mio. kr. Derudover er der budgetteret med pulje til overførsler på 25,0 mio. kr - samlet set et budgetteret overskud på 45,5 mio. kr.

Finansieringssiden inkl. jordforsyning viser samlet en forventet mindreindtægt på 6,3 mio. kr.. I budgetopfølgning 1 blev der forventet en merindtægt 5,5 mio.kr. Årsagen til forskellen skyldes primært nedjustering af beskæftigelsestilskuddet med samlet 7,9 mio.kr. der er budgetteret med en samlet regulering på 9,0 mio.kr. Derudover midtvejsreguleres øvrige overførselsområder, ændret skøn for pris- og lønudviklingen, samt regulering af lov- og cirkulære - samlet set en nedjustering på 15,4 mio.kr. Derudover er der indtægter vedr. grundsalg øget siden sidste budgetopfølgning.

Driftsområderne under ét viser et mindreforbrug på 12,5 mio. kr.

På Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget er der samlet set et forventet mindreforbrug på 31,7 mio. kr., som primært skyldes færre udgifter til forsikrede ledige og øvrige overførsler. Ved sidste budgetopfølgning blev der forventet et mindre forbrug på 14,2 mio.kr. Forskellen skyldes primært færre udgifter på overførselsområderne samt forsikrede ledige.

På Social- og Sundhedsudvalget forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 11,2 mio. kr., som primært vedrører mindreindtægter bl.a. som følge af tomme pladser. Derudover forventes der et merforbrug til aktivitetsbestemt medfinansiering på 4,2 mio.kr.

Ældreomsorgsudvalgets forventede afvigelse er samlet set et merforbrug på 5,4 mio. kr., som primært dækker over merudgifter på sygeplejen. Derudover bevilligede Byrådet den 25/4-18 en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. til ældreområdet. Bevillingen blev i budgetopfølgning 1 indregnet som en budgetforbedring, men burde have været indregnet som et nul, idet bevillingen kompenserede en ændret beslutning efter budgetvedtagelsen. Hvis tillægsbevillingen var blevet indregnet som et 0, ville budgetopfølgning 1 komme ud med et minus på 6,9 mio. kr. fremfor 2,3 mio. kr

På det samlede Børne- og Ungeområde forventes der et merforbrug på i alt 7,0 mio. kr., som er fordelt med 6,4 mio. kr. på Udsatte børn og unge samt 0,6 mio. kr. på UngeCenteret. En forventet afvigelse på dette niveau betyder dog, at nettoforbruget på det samlede Børne- og Ungeområde falder yderligere fra 2017 til 2018 med ca. 2,0 mio.kr.

Direktionen den 13. august 2018

Direktionen udtrykker tilfredshed med, at det samlede driftsbudget fortsat forventes at blive overholdt, herunder at indsatsen og udviklingen på beskæftigelsesområdet bidrager meget positivt til dette samlede resultat

Som ved første budgetopfølgning hæfter direktionen sig ved, at udgifterne til udsatte børn og unge fortsat udvikler sig i den rigtige retning. Udgifterne forventes at blive mindre end i 2017, og forventes at udvikle sig således, at udgifterne på det samlede område i 2019 forventes at blive meget tæt på budgetforudsætningen

Udfordringer for sygeplejen samt på handicap/psykiatriområdet er på samme niveau som sidste opfølgning, og det anbefales vurderet, hvorvidt der er mulighed for anvendelse af supplerende styringsinstrumenter på sygeplejeområdet.

Beslutning

Henning gav en status på budgetopfølgningen.

Samlet for Børn og Kultur ser det bedre ud end ved første budgetopfølgning. I forhold til det overordnede budget er der stadig udfordringer på følgende områder:

  • Ældreområdet
  • Sundhedsområdet
  • Handicap og Psykiatri
  • Udsatte børn og unge

Punktet blev taget til efterretning.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


5. Budget 2019 - høring af budgetforslag til 1. behandling


Resume

Sagsforløb: MED for Børn og Kultur

Budgetforslag til 1. behandling er udsendt til høring.

MED for Børn og Kultur anmodes om høringssvar indenfor udvalgets område.

Sagsfremstilling

Det tekniske budgetgrundlag som fremsendes til 1. behandling, samt reviderede reduktionsforslag og opmærksomhedslisten fremsendes hermed til høring i MED for Børn og Kultur

I det tekniske budgetgrundlag til 1. behandling er indeholdt pris- og lønfremskrivninger samt lov- og cirkulæreprogram.

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har behandlet opmærksomhedslisten som indeholder ændrede forudsætninger på service- samt øvrige driftsområder. Punkter på Opmærksomhedslisten er ikke indarbejdet i det tekniske budgetgrundlag.

Processen for udarbejdelse af budget til 1. behandling indeholder reduktionsforslag for hvert udvalg, som blev udsendt til høring i juni måned 2018. Det samlede reduktionskatalog udsendes ikke, men der vedlægges en oversigt over ændrede og nye reduktionsforslag. Der er siden høringen ændret på reduktionsforslaget på Ældreomsorgsudvalgets område. Derudover er reduktionsforslaget vedrørende prisfremskrivning nedjusteret.

Såfremt det ønskes, kan det aftales, at en fra Direktionen kan uddybe/forklare budgetforslag m.m. på medarbejdernes eventuelle formøde.

Fristen for indsendelse af høringssvar er senest 14. september kl. 12.00.

Materialet fremsendes inden mødet.

Beslutning

Bilagene til punktet blev gennemgået.

Fag MED Børn og Kultur har følgende høringssvar:

Fag MED for Børn og Kultur har forståelse for, at indsatsen på to-sprogsområdet tilpasses med en reduktion på 810.000 kr., samt at Indsatsen ”Familieiværksætterne” tilpasses med en reduktion på 253.000 kr.

De øvrige forslag til reduktion kan ikke anbefales.

Udvalget er i øvrigt bekendt med, at Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Kulturudvalget har fremsat en række ønsker til drift og anlæg. Fag MED for Børn og Kultur udtrykker støtte til disse ønsker.

Medarbejdersiden udtaler.

Medarbejdersiden kan konstatere en voksende kassebeholdning og foreslår, at midler herfra anvendes til at dække et eventuelt behov for yderligere besparelser på Børne- og Kulturområdet.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


6. Organisering af Dagtilbudsområdet


Resume

Sagsforløb: BS/Fag MED Børn og Kultur

Til orientering og drøftelse i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Fagforvaltningen for Børn og Kultur har i samarbejde med dagtilbudslederne iværksat en analyse af ledelsesorganiseringen på dagtilbudsområdet. Analysen har haft fokus på at styrke en høj kvalitet i dagtilbuddene og at styrke robustheden på området. Motivationen for at analysere ledelsesstrukturen er dels at understøtte den nye dagtilbudslov og dels at imødekomme og handle på konkrete udfordringer, der er på dagtilbudsområdet.

Den indledende proces skal ske ud fra følgende principper:

  • Nærhedsprincip - Alle institutioner har tilknyttet en daglig leder
  • Styrkelse af både den pædagogiske og den strategiske ledelse
  • Organisationsprincip - Ledelsen er organiseret i teams
  • Styrkelse af et fælles serviceniveau - Uanset hvilken institution barnet møder i kommunen, skal der tilbydes samme serviceniveau
  • Styrkelse af fagligheden på hele 0-6 års området - jf. dagtilbudsreformen
  • Plads til institutionernes forskellige profiler - ikke ensrette, men skabe plads til forskellighed

Tidsplan for processen:

April- maj

Analyseproces i ledergruppen

Dagtilbudsledere, LBO, Dagplejen

29. Maj

Godkendelse af proces og tidsplan

Børne og Skoleudvalget

Juni

Orientering om proces

Fælles rådgivende Organ

Juni

Orientering om proces

De faglige organisationer

August

Politisk behandling af konkrete forslag til omorganisering

Børne og Skoleudvalget

August

Høringsperiode

Forældrebestyrelser

August

MED system

Medarbejdere

September

Politisk beslutning

Udvalg og Byråd

Efterår 2018

Involveringsproces

Fagforvaltningen og dagtilbudsledere

Januar 2019

En eventuel ny organisering træder i kraft

Børne- og Skoleudvalget præsenteres på mødet for analyse, principper og tidsplan.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne og Skoleudvalget godkender principper og tidsplan for processen.

Personale

Ingen

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 29. maj 2018, pkt. 6:

Fagforvaltningens forslag godkendt.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalget besluttede på sit møde den 11. september 2018 at sende modellen for områdeledelse, inklusiv LBOerne og Dagplejen til udtalelse i bestyrelser og MED-system.

På baggrund af beslutningen indkaldes der til et ekstraordinært møde i Fag MED Børn og Kultur, den 25. oktober 2018 kl. 10.00.

Som en del af processen bliver følgegrupper indkaldt af Carsten Otte.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


7. Flytning af Heldagsskolen til Toftegårdsskolen i Jerslev


Resume

Sagsforløb: BS/Fag MED Børn og Kultur

Til orientering og drøftelse i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

”Styrkelse af inklusionsindsatsen” er strategiplanen for skoleområdets fra 2014 tredje fokusområde, her er målene for arbejdet med inklusionsindsatsen i Brønderslev Kommune at styrke:

  • Trivsel, læring og udvikling for alle børn
  • Etablering af en vejlederkultur på skolerne
  • Samarbejdet mellem psykologer, rådgivere og skoler
  • Forældreinvolveringen i inklusionsarbejdet

Børne- og Skoleudvalget godkendte den 6. februar 2018 notatet ”Styrkelse af inklusionsindsatsen”. De seks omdrejningspunkter med udvalgets tilretninger er fundament for det fortsatte arbejde med inklusion og samt at fagforvaltningen undersøger, hvordan de pædagogiske og fysiske rammer kan optimeres for den samlede specialundervisning.

  1. Administrativ koordinering (ressourcemodel og visitationsprocedure)
  2. Organisering (afdækning af interne og eksterne specialundervisningstilbud og fremtidig organisering)
  3. Viden om teori og praksis (indhentning af inspiration fra praksis og inddragelse af forskning)
  4. Pædagogik (styrket samarbejde mellem special- og almenområdet, udvikling af vejlederkultur)
  5. De fysiske rammer (omstrukturering af specialundervisningstilbud og etablering af fleksible læringsmiljøer)
  6. Procedure (i forbindelse med visitationsprocedure)

Børne- og Skoleudvalget har i forbindelse med drøftelse af reduktionskataloget den 10. april 2018 bedt Fagforvaltningen for Børn og Kultur undersøge muligheden for at flytte Heldagsskolen til Toftegårdsskolen.

Bygningsafdelingen har fremsendt et budgetoverslag på flytningen af Heldagsskolen til Toftegårdsskolen. De samlede udgifter til etablering af Heldagsskolen på Toftegårdsskolen er anslået til 900.000 kr.

Der vil være en driftsbesparelse på bygningsmassen på:

El, vand, varme og rengøring

246.000 kr.

Vedligeholdelse og serviceløn (Bygningsområdet)

185.000 kr.

I alt

431.000 kr.

Bygningsafdelingen peger desuden på at der i forbindelse med en evt. fraflytning af bygningsmassen i Øster Hjermitslev bør tages stilling til, hvad der herefter skal ske med bygningen.

Heldagsskolen er en specialklasserække i en selvstændig bygning. Jævnfør bilag til styrelsesvedtægten punkt 7, kan en lukning af et undervisningssted kun finde sted efter politisk behandlingi Byrådet. Beslutning forudsætter en udtalelse fra skolebestyrelsen og MED-udvalget i skoledistrikt Brønderslev Nord.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter fremtidig placering af Heldagsskolen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 29. maj 2018, pkt. 3:

Udvalget ønsker at inddrage de erfaringer, som skolerne allerede har gjort i forhold til inklusionsindsatsen og ønsker eventuelle alternative placeringsmuligheder belyst.

Der er ønske om, at fagforvaltningen yderligere belyser:

  • De nuværende forhold
  • Behov for udearealer
  • Transporttid
  • Mulige alternative løsninger

Skole og skolebestyrelse inddrages i processen

Udvalget ønsker en vurdering af holdbarheden af Heldagsskolens varmeanlæg.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde, den 21. august 2018:

Fagforvaltningen for Børn og Kultur har i det vedlagte bilag ’’Spørgsmål vedr. flytning af Heldagsskolen’’ svaret på ovenstående spørgsmål.

Derudover besluttede udvalget, at skolebestyrelserne skulle inddrages i processen. Høringssvarene fra bestyrelser, MED-udvalg samt personale er vedlagt som bilag.

Børne- og Skoleudvalget bedes på baggrund af nye oplysninger træffe beslutning om fremtidig placering af Heldagsskolen.

Børne- og Skoleudvalget, 21. august 2018, pkt. 7:

Udvalget ønsker en analyse af den samlede bygningsmasse i relation til at styrke specialundervisningen og set i sammenhæng med den samlede elevtalsudvikling.

Udvalget ønsker, at der på Budget 2019 afsættes 5 mio. kr. til gennemførelse af analysen og en begyndende projektering af tilretning og nybygning på skole- og dagtilbudsområdet.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Punktet udsættes til senere.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


8. Strukturtilpasning af Asaa området


Resume

Sagsforløb: BS/Fag MED Børn og Kultur

Til orientering og drøftelse i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Ejendomsservice har på foranledning af Fagforvaltningen for Børn og Kultur udarbejdet følgende scenarier for optimering af bygningsbrug ved Asaa Skole, Asaa børnehave og SFO Rusen:

  1. Børnehave og SFO samles i Rusen
  2. Børnehave etableres i Rusen og SFO flyttes ind på Asaa Skole
  3. Samle SFO og Børnehave på Asaa Skole

Som bilag er der vedlagt et baggrundsnotat samt et bilag for hvert af de tre scenarier.

I forbindelse med det videre arbejde skal der udarbejdes en tids- og handleplan for involvering af bestyrelser og personale samt indhentning af udtalelser.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget udvælger det af de tre scenarier, som udvalget ønsker at arbejde videre med.

Personale

Alle scenarier indebærer, at en del personale fysisk flytter arbejdsplads. Der vurderes ikke at være personale rationaler i forbindelse med en evt. omstrukturering.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 2. maj 2018, pkt. 5:

Udvalget beslutter, at der arbejdes videre med scenarie 3. Samlet driftsbesparelse på børnehave og SFO overføres til reduktionspuljeforslagene.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Skoleudvalgets møde, den 21. august 2018:

Den 18. juni 2018 blev der afholdt et dialogmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og bestyrelserne i Asaa Børnehave og Asaa Skole. Efter dialogmødet har fagforvaltningen modtaget et brev fra Carsten Nielsen på vegne Asaa Børnehaves bestyrelse, Asaa Skoles bestyrelse samt Samrådet for Asaa by med et forslag til et nybyggeri til SFO og børnehave ved Asaa Skole. Forslaget er vedlagt som bilag.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget tager stilling til det videre arbejde i forhold til strukturtilpasning af Asaa-området.

Børne- og Skoleudvalget, 21. august 2018, pkt. 8:

Efter afholdt dialogmøde med bestyrelsen for børnehaven og skolebestyrelsen besluttede udvalget, at der skal ske en samling af børnehave og SFO i Rusen og indstiller, at de nødvendige anlægsmidler ca. 717.000 kr. afsættes på Budget 2019.

Peter H.S. Kristensen var fraværende.

Beslutning

Fag MED Børn og Kultur anbefaler løsningen af en samling af børnehave og SFO i Rusen.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


9. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobasserets tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Børn og Kultur har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdsskader, der er indberettet til Easy for maj 2018 til juli 2018. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Siden sidste møde har Arbejdstilsynet besøgt følgende steder:

Klokkerholm Børnehave

  • Grøn smiley
  • Vejledning om forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres

Siden sidste møde i Fag MED Børn og Kultur har Arbejdstilsynet meldt nye risikobasseret tilsynsbesøg på følgende steder:

  • Hedegårdsskolen
  • Øster Brønderslev Centralskole
  • Skolegades Skole
  • Børnehaven Lærkereden
  • Børnehuset Brundur

Ny smiley-bekendtgørelse

Ny smiley-bekendtgørelse er trådt i kraft 1. juli. Det er sket på baggrund af en politisk aftale, som blev indgået i september 2017. De vigtigste ændringer er:

  • Varigheden af den grønne smiley forkortes fra fem til tre år.
  • Virksomheder, der har fået en gul eller rød smiley på et risikobaseret tilsyn på baggrund af en afgørelse om et materielt arbejdsmiljøproblem, kan nu kun få en grøn smiley efter et nyt risikobaseret tilsyn.
  • En gul smiley, der er udløst af formelle afgørelser om arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøorganisation, lyser nu som minimum i tre måneder i stedet for tidligere seks måneder.

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg

Et besøg af Arbejdstilsynet er ikke bare en kontrol - det er også en mulighed for læring og udvikling af arbejdsmiljøet. BFA har udarbejdet en guide, hvor man kan læse, hvad arbejdsmiljøgruppen kan gøre før, under og efter besøget

https://www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsmiljoearbejdet/naar-arbejdstilsynet-kommer/naar-arbejdstilsynet-kommer-paa-besoeg

Andet:

På forkant

Nyt BFA-hæfte ser på, hvordan energien bevares i arbejdsmiljøarbejdet og giver inspiration og værktøjer til et godt samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøgruppen.

https://www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsmiljoearbejdet/paa-forkant

Arbejdsmiljøuddannelse:

Nye arbejdsmiljørepræsentanter, ledere i en arbejdsmiljøgruppe og medlemmer af Hoved MEDskalalle gennemføre den lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse.

Brønderslev Kommune har indgået et samarbejde med Frederikshavn og Hjørring Kommuner omkring fælles afholdelse af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen udbydes nu 4 gange årligt i henholdsvis Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring.

Tilmelding sker via www.ansatibronderslev.dk under ”arbejdsmiljø”.

MED-uddannelse:

Parterne har aftalt, at alle ledere og medarbejdere i MED-udvalg skal deltage i MED-grunduddannelsen indenfor det første funktionsår.

Grethe Jakobsen fra PUF er ny underviser på MED-grunduddannelsen i Brønderslev Kommune. Der er indtil videre oprettet et hold i september 2018 og et hold i januar 2019.

Tilmelding sker via www.ansatibronderslev.dk under ”MED-udvalg”.

Arbejdsmiljødage 20. og 21. marts 2019:

Planlægningen af Arbejdsmiljødage for 2019 i Vrå Idrætscenter er nu i gang. Såfremt der er emner eller konkrete forslag til workshopsholder, så kontakt Mia Pilgaard eller Gitte Grau i HR.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Bilag

Til toppen


10. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Sagsfremstilling
  1. Mødet i Fag MED Børn og Kultur, den 13. december flyttes fra lokale 120 til Brønderslev Hallen.
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lena Skjødsholm, Hanne Kristensen, Jesper Jensen, Jakob Hyllested, Kirsten Pedersen mødte for Gerda Nielsen og Tommy Toft mødte for Camilla Glarkrog.

Til toppen

Opdateret 18. september 2018