15. marts 2018

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 15. marts 2018
Lokale: Lokale 120, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 23. november 2017.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referatet fra mødet den 23. november 2017. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Distrikt Hjallerup
  • Biblioteket
  • Kultuskolen
  • Klokkerholm Børnehave
  • Dronninglund Skoledistrikt
  • Børnehaven Livstræet
  • Børnehaven Møllegården
  • Børnehuset Himmelblå
  • Dronninglund Børnehave
  • Distrikt Nord
  • Distrikt Nord
  • Den Grønne Giraf
  • GPS'en
  • Børnehaven Livstræet
  • Distrikt Nord
  • Kulturskolen
  • Støtteteamet
  • Børnehuset Brundur
  • Børnehuset Brundur
  • Biblioteket
Beslutning

Der blev spurgt ind til mobning, jfr. trivselsmålingen.

Definition på mobning er:

Når en person regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt. Der er 3 parter i mobning:

  • den eller de der bliver mobbet
  • den eller de der mobber
  • tilskuerne/vidner til mobning

Det kommenteres, at der i referatet fra Børnehuset Himmelblå står, at man kan ikke regne med at få sine 29 minutters pause på dage, hvor der er PA. Carsten tager drøftelsen med til lederne.

Distrikt Nord har kommenteret, at elever der har det svært i forvejen let bliver udstillet i forbindelse med åben hus/åben skole. Fremadrettet skal der være en generel opmærksomhed på, at de sårbare børn ikke udstilles.

Sproget fra børn er i dag meget anderledes end tidligere. Det tages ind imellem mere alvorligt blandt de voksne end børnene har til hensigt. Ifølge Carsten er dette allerede et fokuspunkt.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


4. Budgetproces og tidsplan for Budget 2019


Resume

Sagsforløb: DIR/ØK/BY/Fag MED

Med baggrund i Økonomiudvalgets drøftelser på mødet den 24. januar 2018 af budgetproces for budget 2019, har Økonomiafdelingen udarbejdet oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2019. Til orientering.

Sagsfremstilling

Med baggrund i Økonomiudvalgets drøftelser på mødet den 24. januar 2018 af budgetproces for budget 2019 har Økonomiafdelingen udarbejdet oplæg til budgetproces samt forslag til tidsplan for budget 2019.

For at opnå balance på driften i budget 2019 i forhold til budget 2018 foreslås det, at fagudvalgene får til opgave i perioden fra februar til april at udarbejde og prioritere en reduktionspulje på minimum 0,75 %. Hvis der ønskes mulighed for en politisk prioritering, kan reduktionspuljen forøges - eksempelvis til 1,0 %, 1,3 % eller 1,5 %. Reduktionspuljen fordelt pr. udvalg fremgår af vedhæftede bilag: Budgetproces 2019.

Der er som sidste år mulighed for at større og principielle beslutninger evt. kan træffes udenfor budgetprocessen, hvor der samtidig er politisk enighed om, at resultatet heraf kan indregnes i budgettet. Dette kunne for eksempel være "strukturen på plejecenterområdet", "museumsområdet", "ændringer i skole- eller specialundervisningsstrukturen".

Stabsforvaltningen foreslår, atØkonomiudvalget

  • godkender budgetproces og tidsplan for budget 2019
  • tager stilling til størrelsen af reduktionspuljen, samt
  • træffer beslutning om, hvorvidt der er emner, der skal behandles udenfor budgetprocessen

Punktet behandles på Byrådets møde, den 28. februar 2018.

Personale

Ingen.

Indstilling

Økonomiudvalget, 14. februar 2018, pkt. 4:

Budgetproces og tidsplan indstilles godkendt.

Det indstilles, at processen igangsættes i fagudvalgene m.h.t. beskrivelse af reduktionsforslag på 1,5 %, endelig beslutning om størrelse sker efter strategi- og visionsseminar i april.

Strukturændringer indenfor skole, ældre og kulturområdet indstilles behandlet udenfor budgetprocessen.

Arne M Jensen var fraværende.

Beslutning

Der skal afdækkes det, der svarer til 1,5%. For Børn og Kultur handler det om 7,9 mio. kr. på Børne- og Skoleområdet og 0,8 mio. kr. på Fritids- og Kulturområdet.

Fra politikernes side har der været enighed om, at beskrivelsen af reduktionsforslag skal være tydeligere beskrevet i forbindelse med budget 2019.

Medarbejdersiden kommenterede, at det kan være svært at forstå, at der skal spares, når kassebeholdningen er så stor, som den er.

Der følges op på om MED-mødet i juni skal flyttes til før Byrådsmødet.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


5. Opfølgning Varige Spor


Resume

Sagsforløb: BS/Fag MED Børn og Kultur

Til orientering.

Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen deltager under dette punk.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede på møde den 6. juni 2017, at der skulle ske opfølgning på Baseline for Varige Spor hvert kvartal.

Med udrulning af Varige Spor i Brønderslev Kommune er målet at opnå:

  • Opgaveløsningen iværksættes tidligere med inddragelse af fagprofessionelle, frontpersonale, foreninger, fritidsliv og private netværk - Effektmål: At antallet af anbragte børn nedbringes
  • Børn får en tidlig, helhedsorienteret og effektiv indsats - Effektmål: At kommunens ressourcer på det specialiserede børneområde frigøres til forebyggelse
  • Det tværfaglige samarbejde styrkes, så der bygges bro til den tidlige og forebyggende indsats på almenområdet - Effektmål: At metodeudvikle den eksisterende tilbudsvifte med inddragelse af almenområdet, netværk og frivillige

Opfølgning er en rapport lavet med sigte på at få en opfølgning over fordelingen af indsatserne pr. 31. december 2017.

Opfølgningen er kun dækkende for Børne- og Familieafdelingen.

Fagforvaltningen for Børn og Kulturforeslår, at Børne- og Skoleudvalget tager opfølgningsrapporten til efterretning.

Personale

Ingen.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2018, pkt. 8:

Rapporten taget til efterretning.

Bettina Bøcker Kjeldsen var fraværende.

Beslutning

Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen deltog under punktet.

Inge gav en status på udrulningen af varige spor med udgangspunkt i opfølgningsrapport pr. 31. december 2017. Herudover orienterede Inge om to modeller for henholdsvis dagtilbud og skoleområdet i forbindelse med styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Supportmodellen for dagtilbud træder i kraft pr. 1. maj 2018. Penge fra satspulje bruges til kursus med relationel koordinering med Bo Vestergaard.

Der er fokus på, at de socialrådgivere, der er placeret på skolerne ikke bliver brugt optimalt.

Der ansat 2 psykologer og 2 pædagogiske konsulenter i PPR fra satspuljer, der er tildelt og som løber over de næste 3 år.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


6. Styrkelse af inklusionsindsatsen


Resume

Sagsforløb: BS/Fag MED Børn og Kultur

Til orientering.

Sagsfremstilling

På baggrund af Byrådets godkendelse af strategiplanen på skoleområdet den 3. september 2014 er der i Brønderslev Kommunes skolevæsen gjort flere tiltag med henblik på at understøtte strategiplanen. Målet er at skabe mere robuste skoledistrikter og fleksible læringsmiljøer, som kan danne de bedst mulige rammer og betingelser for optimal læring og trivsel hos alle elever – både i almen- og på specialområdet.

Strategiplanens tredje hovedelement omfatter en styrkelse af inklusionsindsatsen, hvilket fordrer en omfattende involveringsproces, da dette berører de mest udsatte elever i Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommunes skolevæsen iværksatte på den baggrund en undersøgelse af det enkelte specialtilbud. Undersøgelsen tog udgangspunkt i et besøg på det enkelte specialundervisningstilbud og samtale med den pågældende leder og udvalgte medarbejdere samt en skriftlig analyse af specialtilbuds profil, målgruppe, pædagogik, didaktik og fysiske rammer. På den baggrund blev der udarbejdet seks undersøgelsesspørgsmål, som understøtter de omdrejningspunkter, som ønskes belyst i en langsigtet procesplan. En styrkelse af inklusionsindsatsen beskrives på denne måde som seks omdrejningspunkter, der tilsammen udgør forslaget til en inklusionsindsats i Brønderslev Kommune i de kommende år illustreret i en såkaldt ”Trivial pursuit model”:

Børne- og Skoleudvalget blev på temamødet den 6. juni 2017 introduceret til de foreløbige tanker og ideer i forhold til udmøntningen af strategiplanens tredje punkt. Det vedhæftede bilag gør rede for seks omdrejningspunkter i arbejdet med en styrkelse af inklusionsindsatsen. Bilaget er et udtryk for en identificering og prioritering af indsatser for at styrke inklusionsindsatsen både på baggrund af undersøgelsen, strategiplanens tredje fokusområde og de skolepolitiske målsætninger.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget forholder sig til to områder:

Første område: En godkendelse af de seks omdrejningspunkter i ”Trivial pursuit modellen” som fundamentet for det fortsatte arbejde med at styrke inklusionsindsatsen:

  1. administrativ koordinering
  2. organisering
  3. viden om teori og praksis
  4. pædagogik
  5. fysiske rammer
  6. procedure

Andet område: En godkendelse af at skoleområdet beregner de økonomiske konsekvenser ved at nedlægge barakkerne på Klokkerholm Skole og flytte eleverne tættere på almenområdet og flytte Heldagsskolen tættere på almenområdet, hvilket er beskrevet i det femte omdrejningspunkt.

Fagforvaltningen for Børn og Kultur foreslår, at Børne- og Skoleudvalget godkender de seks omdrejningspunkter og de økonomiske omkostninger ved at ændre de fysiske rammer for specialtilbuddet i Klokkerholm og på Heldagsskolen.

Personale

Ingen.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2018, pkt. 6:

Udvalget godkender, at de seks omdrejningspunkter med udvalgets tilretninger er fundament for det fortsatte arbejde med inklusion, samt at forvaltningen undersøger hvordan de pædagogiske og fysiske rammer kan optimeres for den samlede specialundervisning.

Bettina Bøcker Kjeldsen var fraværende.

Beslutning

Carsten gennemgik trivial pursuit modellen for styrkelsen af inklusionsindsatsen.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


7. Fremtidig organisering af ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: BS/SS/ØK/Fag MED Børn og Kultur

Til orientering.

Sagsfremstilling

De kommunale opgaver vedrørende ergo- og fysioterapi til børn og unge har gennem en årrække udviklet sig på flere parametre, og det kalder på en afklaring af fremtidig organisering og serviceniveau. Det drejer sig om, med afsæt i barnets perspektiv, at sikre den bedste ramme for opgaveløsningen og se på, om eksempelvis opgavemængden og opgavetyngden er stigende, inklusionsarbejdet flytter grænser mellem almene og specialtilbud, og om der er behov for bedre koordinering af træningstilbud i sammenhæng med andre indsatser. I forbindelse med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev det aftalt mellem fagforvaltningerne Sundhed og Velfærd og Børn og Kultur, at Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd skulle løse opgaver vedrørende ergo- og fysioterapi til børn og unge. På denne baggrund er der gennemført en proces i fagforvaltningerne for Børn og Kultur og Sundhed og Velfærd med henblik på at afdække fordele og ulemper ved organisering af ergo- og fysioterapi til børn og unge i de to fagforvaltninger. Af anbefalingerne følger et ønske om at overføre myndighedsansvaret og opgaveudførelsen omkring al ergo- og fysioterapi leveret til børn og unge fra Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd til Fagforvaltningen for Børn og Kultur, dog undtaget:

  • Genoptræning efter sygehusindlæggelse af børn i alderen 0-15 år, som ikke samtidig har sansemotoriske udfordringer.
  • Genoptræning efter sygehusindlæggelse for unge, der er fyldt 15 år.
  • Vederlagsfri fysioterapi

Baggrunden for ønsket om overdragelse af ergo- og fysioterapeutiske opgaver for børn og unge er muligheden for at skabe forbedrede rammer for vidensdeling og koordinering af de kommunale indsatser målrettet børn og unge.

Det er ønsket, at overdragelse kan ske pr. 1. marts 2018 samtidig med omorganisering på Sundhedsområdet i Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd.

Under forudsætning af Børne- og Skoleudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse heraf afholdes der den 13. februar 2018 møde mellem Fagforvaltningen for Børn og Kultur, Sundhedsplejen, PPR og børneterapeuterne om fremtidig organisering af de kommunale opgaver vedrørende ergo- og fysioterapi til børn og unge, som er foreslået overdraget til Fagforvaltningen for Børn og Kultur.

Direktionen foreslår, at Økonomiudvalget godkender overførsel af opgaverne omkring ergo- og fysioterapi til børn og unge fra Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd til Fagforvaltningen for Børn og Kultur, dog undtaget:

  • Genoptræning efter sygehusindlæggelse visiteret efter sundhedslovens § 140 for 0-15 årige, der ikke har supplerende sansemotoriske udfordringer og unge.
  • Genoptræning efter sygehusindlæggelse for unge, der er fyldt 15 år.
  • Vederlagsfri fysioterapi
Personale

Overførslen af opgaverne omkring ergo- og fysioterapi til børn og unge vil betyde, at 5 børneterapeuter skal flyttes fra Afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering til Fagforvaltningen for Børn og Kultur.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2018, pkt. 7:

Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen deltog under punktet.

Udvalget indstiller Direktionens forslag godkendt.

Bettina Bøcker Kjeldsen var fraværende.

Social- og Sundhedsudvalget, den 7. februar 2018, pkt. 5:

Forslaget indstilles godkendt.

Økonomiudvalget, 14. februar 2018, pkt. 17:

Godkendt.

Arne M Jensen var fraværende.

Beslutning

Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen deltog under punktet.

Inge gav en orientering om, at 5 børneterapeuter pr. 1. marts 2018 er overflyttet til Børn og Kultur, hvor de er organiseret under sundhedsplejen.

Orientering blev taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


8. Magtanvendelse på Folkeskoleområdet


Resume

Fag MED Børn og Kultur bedes godkende revideret procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Den 24. november 2016 godkendte Fag MED Børn og Kultur procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune.

Siden er proceduren og skemaerne blevet anvendt ude i distrikterne.

På baggrund af flere konkrete henvendelser fra skolerne har arbejdsgruppen revideret proceduren og skemaerne. Følgende steder er der sket ændringer:

  • På forsiden
  • Nederst afsnit under "Indberet"
  • Der er tilføjet en linje øverst under "Udfyld". Herudover er punkt 3 nyt
  • Sidste afsnit under "Følg op" er nyt
  • På bilag 1 og bilag 2 er "set af skoleleder" tilføjet
  • Nyt bilag 5 og dermed er "gamle" bilag 5 blevet bilag 6

Efter arbejdsgruppens revidering har den været behandlet i Vision og Strategi (ledernetværket for skoledistriktslederne, hvor den er godkendt.

Beslutning

Fag MED Børn og Kultur godkendte den revideret procedure og skema til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet. Der blev talt om at bytte om på punkt 2 og 3 under overskriften "hvordan definerer vi begrebet magt?". Barnet er vigtigere end ting.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


9. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaserets tilsyn inden for Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Børn og Kultur har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdsskader, der er indberettet til Easy for november 2017 til mødet januar 2018. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Siden sidste møde har Arbejdstilsynet besøgt følgende steder:

Øster Brønderslev Centralskole:

  • Vejledning om at forebygge følelsesmæssige belastninger i arbejdet

SFO Dronninglund Skole:

  • Grøn smiley

Dronninglund Fritids- og Ungdomsklub:

  • Grøn Smiley

Siden sidste møde har Arbejdstilsynet meldt, at de kommer på risikobaseret tilsyn følgende steder inden for Børn og Kultur:

  • Børnehaven Møllegården
  • Klokkerholm Børnehave
  • Dronninglund Skole
  • Heldagsskolen

Andet:

OnlineAt:

Fra årsskiftet skal danske virksomheder svare digitalt, når de fx skal fortælle Arbejdstilsynet, hvordan de har efterkommet et påbud, eller ønsker at svare på en skriftlig høring om en påtænkt afgørelse. Dette skal ske gennem Arbejdstilsynets selvbetjeningsløsning OnlineAt.

Sådan gør vi:

  • Arbejdsmiljøkonsulenten på området sender afgørelser modtaget fra AT samt blanket til underskrivning ud til den berørte afdeling.
  • Afdelingen udarbejder tilbagemelding om, hvordan arbejdsmiljøproblemet er løst. Samtidig udfyldes blanketten, hvor AMR og leder skriver under på, at arbejdsmiljøgruppen er orienteret om, hvordan arbejdsmiljøproblemet er løst.
  • Afdelingen sender tilbagemelding og blanket retur til arbejdsmiljøkonsulenten, hvorefter der sendes en tilbagemelding til AT via OnlineAt.

Kampagne: Gør det nu - anmeld arbejdsulykker

Omkring halvdelen af alle arbejdsulykker i Danmark bliver aldrig anmeldt. Derfor vil en ny kampagne - ”Gør det nu - anmeld arbejdsulykker” - sætte fokus på anmeldelse af arbejdsulykker.

Kampagnen er et samarbejde mellem arbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet, de fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmarkeds Erhvervssikring. Læs mere om anmeldelserne og arbejdsulykker her: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsulykker/anmeldelse/goer-det-nu-anmeld-arbejdsulykker?utm_source=Arbejdsmili%C3%B8web.dk&utm_campaign=85a06ba82c-EMAIL_CAMPAIGN_2018_02_28&utm_medium=email&utm_term=0_07aa3606ba-85a06ba82c-20338941

Retningningslinjer for vold og trusler:

I forhold til sammenskrivning af de eksisterende retningslinjerne samt indarbejdelse af "arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid" udarbejder HR forslag til nye retningslinjer. Arbejdsgruppen er indkaldt til møde den 5. april 2018, hvor forslaget skal kvalificeres. Retningslinjer skal efterfølgende godkendes i Fag MED Børn og Kultur.

Oplæg til ledere, AMR og TR (Trio'en) om forebyggelse af vold, den 12. juni. 9.00-10.30

Oplægget sætter fokus på et udsnit af de tiltag, metoder og indsatser, som erfaringsmæssigt kan bidrage positivt til voldsforebyggelse. Det handler blandt andet om borgerinddragelse, trygheds- og risikovurderinger samt systematisk læring efter volds- og trusselsepisoder.

Målet er at identificere volden, forebygge overgrebene og håndtere situationerne, når de opstår. Og det handler både om at sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø og at sikre borgerne en god service/et godt liv.

Oplægsholder: Bjarne Møller leder af "Projekt Vold som Udtryksform" www.voldsomudtryksform.dk.

Ny vejledning

Der er udarbejdet ny vejledning fra Undervisningsministeren, som skal hjælpe skoler og SFO med at forebygge og håndtere vold og trusler. https://www.regeringen.dk/media/4824/forebyg-og-haandter-vold-og-trusler-vejledning-til-skoler-og-skolernes-fritidsordnigner.pdf

Arbejdsmiljødage 2018

Husk at tilmelde jer Arbejdsmiljødagene den 21. og 22. marts 2018 i Idrætscenter Vendsyssel, Vrå. Har du ikke allerede tilmeldt dig, så kan du gøre det på følgende link, hvor du også kan se programmet: www.broenderslev.dk/arbejdsmiljodagene

Brugernavn: AM2018

Password: Brønderslev

Sidste tilmelding er 16. marts 2018

Beslutning

I forhold til statistikken over ulykker/vold og trusler blev det kommenteret, at det som regel er de samme institutioner, der figurerer på statistikken.

Punktet tages i øvrigt taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Bilag

Til toppen


10. Gensidig orientering - herunder relevante emner til næste møde


Sagsfremstilling
  1. Hjemsøgte puljemidler
  2. Dagtilbudsreform
Beslutning

Henning orienterede om, at det er givet en præsentation af Børn og Kultur til nye byråd. Dem fra Fag MED, der ønsker det, kan få plancherne tilsendt.

Jesper forslog, om man kunne minimere opgaven i forhold til kortere skoledage for eleverne på skolerne.

Lasse orienterede om, at han ikke er genvalgt ved kredsen og han derfor ikke længere er medlem af Fag MED Børn og Kultur med virkning fra 1. april.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær, Jørn Godsk, Lena Skjødsholm og Hanne Kristensen.

Til toppen

Opdateret 23. marts 2018