27. februar 2017

Fag MED for Børn og Kultur - Referat

Dato: 27. februar 2017
Lokale: Lokale 272, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Intet.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Til toppen


2. Valg af næstformand


Resume

Medarbejdersiden i Fag MED for Børn og Kultur bedes udpege næstformand til udvalget.

Sagsfremstilling

I forbindelse med nyvalg til MED-organisationen fra 1. januar 2017 skal der udpeges næstformand til Fag MED for Børn og Kultur.

Beslutning

Lena Skjødsholm blev genvalgt.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Til toppen


3. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra mødet den 24. november 2016.

Sagsfremstilling

Fag MED Børn og Kultur anmodes om at godkende referatet fra mødet den 24. november 2016. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Gokendt.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Til toppen


4. Diverse referater til Fag MED Børn og Kultur


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Børn og Kultur foreligger der referater fra følgende:

  • Kulturskolen
  • Skoledistrikt Syd
  • Støtteteament
  • Møllegården
  • Droninglund Skoledistrikt
  • Børnehaven Livstræet
  • Børnehaven Troldehøj
  • Møllegården
  • Aså Børnehave
  • Dronninglund Skoledistrikt
  • Biblioteket
  • Brønderslev Nord
  • Brønderslev Nord
  • Brønderslev Nord
  • Dristrikt Syd
  • PPR
  • Den Grønne Giraf
  • Børnehaven Troldehøj
  • Støtteteamet
Beslutning

Referatet fra Brønderslev Nord, den 1. december 2016, blev kommenteret i forhold til afholdelse af formøder. Fag MED anbefaler, at Lokaludvalget drøfter det, så det fremadrettet kommer til at hænge sammen.

I forbindelse med referatet fra Livstræet er der et spørgsmål i forhold til lønnet praktik. Jørn orienterede om, at de lønnet studerende i Brønderslev Kommune indgår i normeringen.

På baggrund af referatet fra Brønderslev Nord, den 27. oktober 2017, blev der spurgt ind til om proceduren for magtanvendelse er sat i gang. Det er den.

I referatet fra Møllegården, den 7. november 2016, er der skrevet, at der skal være lønforhandling, men der er ingen midler at forhandle om. Dette dilemma står flere institutioner overfor. Det skyldes, at flere medarbejdere er på slutløn og samtidig tilføres områderne ikke midler til lokal løndannelse.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


5. Orientering om budgetproces og tidsplan for Budget 2018


Resume

Sagsforløb: MED for Børn og Kultur

Budgetproces samt tidsplan for arbejdet med budget 2018 fremsendes til orientering.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for budget 2017 blev det aftalt, at en ny budgetprocedure skal aftales senest ved udgangen af november 2016 med henblik på fremrykning af budgetarbejdet for budget 2018.

Økonomiudvalget vedtog den 7. december 2016 rammerne for budgetprocessen for budget 2018. På baggrund af denne, har Økonomiafdelingen udarbejdet tidsplan for udarbejdelse af budget 2018.

Budgetprocessen for 2018 fremgår af det vedlagte bilag. Vedlagt som bilag er desuden tidsplan for udarbejdelse af budget 2018.

Beslutning

Henning genemgik den nye budgetproces. Der laves ikke et afdækningskatalog som tidligere. Der sker først en prioritering, når den økonomiske situation kendes.

Der gøres opmærksom på, at der i tidsplanen for budget 2018 ud for Fag MED/Hoved MED står : "Fagenhederne lægger høringssvar i SBSYS ( budget 2018 – høringssvar) – senest 4. september". Møderne i Fag MED/Hoved MED afholdes dog først i perioden fra den 4. - 8. september 2017. Dette undersøges nærmere.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


6. Projekt om minimering af dokumentation og procedurer


Resume

I forlængelse af budgetaftale har der været afholdt fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Hoved MED. Punktet om minimering af dokumentation og procedure skal forankres i Fag MED, hvor det skal besluttes hvilke forslag, der kan understøtte projektet. Fag MED anmodes om at igangsætte denne proces.

Sagsfremstilling

I budget 2017 er det aftalt, at der i samarbejde med MED-systemet skal gennemføres et projekt til belysning af, hvilke muligheder der er for at mindske dokumentation og forenkle procedurer i den kommunale drifts og myndighedsorganisation.

Hensigten er at afskaffe den dokumentation, der ikke er nødvendig for styring af driften eller for beskyttelse af borgerne og medarbejderne.

Hensigten med projektet er at frigøre ressourcer til anvendelse i forhold til kernevelfærds opgaverne. På fællesmødet blev det besluttet, at igangsætte en proces, som forankres i Fag MED.

Rammen for projektet er beskrevet i referat fra fællesmødet. Hoved punkterne i processen er:

  • Indsamling af forslag sker via Lokaludvalgene/Personalemøder med MED-status
  • Der nedsættes ikke specielle arbejdsgrupper
  • Fag MED drøfter, hvilke forslag der skal/kan gennemføres
  • Fag MED melder tilbage til Direktionen/Økonomiudvalget
Beslutning

Formanden havde inden mødet udsendt et forslag til skrivelse, som skal sendes ud til alle Lokaleudvalg/Personalemøder med MED-status indenfor Børn og Kulturs område.

Forslaget blevet gennemgået på mødet. Der var et par enkelte rettelser og det blev det besluttet, at brevet skal sendes ud via lederne.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


7. Udvikling i Fællesskaber


Sagsfremstilling

På mødet gives en status på projektet

Beslutning

Udvikling i fællesskab er nu afsluttet som projekt, men fortsætter i hverdagen.

Alle rapporter er endnu ikke tilgængelige, men den rapport, som er kommet peger på nogle gode ting, men også på ting, hvor der kan tages fat. Dette er gældende både for Skole- og Dagtilbudsområdet.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Til toppen


8. Procedure for udtalelser


Resume

Medarbejdersiden har en opfattelse af, at proceduren ikke er ens i forbindelse med indhendelse af udtalelser. Punktet ønskes drøftet i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Ved at gennemgå Børne- og Skoleudvalgets referater gennem det sidste års tid ses, at når problemstillinger sendes til udtalelse, bliver de sendt til udtalelse blandt en begrænset kreds.

Eksempelvis kan nævnes:

  • Tosprogsområdet - fordeling og håndtering af skoletilbud til tosprogede elever

Den 12/4 besluttede udvalget at Reorganiseringsplanen blev sendt til udtalelse i de berørte skolebestyrelser således, at udvalget kan behandle sagen igen i maj.

  • Samling af overbygningerne i de 4 skoledistrikter

Den 4/10 besluttede udvalget at indhente udtalelse fra skoledistrikt syd og skoledistrikt nord vedrørende samling af overbygningen i det enkelte skoledistrikt.

  • Forslag til ressourcetildelingsmodeller på skoleområdet

Den 8/11 besluttede udvalget at sende modellerne til udtalelse i skolebestyrelser, MED-udvalg og Handicaprådet.

  • Samling af overbygninger i Brønderslev By

Den 29/11 besluttede udvalget, at der på baggrund af udtalelserne fra Distrikt Syd udarbejdes principper for, hvorledes der kan etableres én overbygning på to matrikler. Der indhentes udtalelse om principperne fra Distrikt Syd, Distrikt Nord og Distrikt Hjallerup.

Umiddelbart kan det virke til, at der arbejdes hen imod at få udtalelser fra en mere begrænset kreds end tidligere, hvilket vil give politikerne en indsnævret mulighed for at høre såvel borgernes som de ansattes holdninger til problemstillingerne.

Er der sket en procedureændring, eller er ovenstående eksempler tilfældigheder?

Beslutning

Punktet blev drøftet.

Formanden gør opmærksom på, at alle interessenter ikke altid bliver hørt. Det er kun de relevante parter og dermed kan det variere fra sag til sag.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Til toppen


9. Principper for overbygninger i skolevæsenet


Resume

Sagsforløb: Børne- og Skoleudvalget/Fag MED Børn og Kultur

Børne- og Skoleudvalget præsenteres for forslag til principper for én overbygning på to matrikler. Udvalget anmodes om at sende principperne til udtalelse i skolebestyrelser og lokale medudvalg i Distrikt Hjallerup, Brønderslev Syd og Brønderslev Nord.

Punktet er til udtalelse i Fag MED Børn og Kultur.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børne- og Skoleudvalget behandlede d. 29. november 2016 overbygningsstrukturen i distrikterne Brønderslev Syd og Brønderslev Nord. I den forbindelse besluttede udvalget, at i den nuværende situation ikke var muligt på hensigtsmæssig vis at forsætte processen i henhold til Strategiplanen med samling af overbygningen på en matrikel i hverken Distrikt Syd, Distrikt Nord eller Distrikt Hjallerup.

Udvalget besluttede derfor,

  • at der på baggrund af udtalelserne fra Distrikt Syd udarbejdes principper for, hvorledes der kan etableres én overbygning på to matrikler. Der indhentes udtalelse om principperne fra Distrikt Syd, Distrikt Nord og Distrikt Hjallerup.
  • at elevtalsudviklingen følges løbende og status evalueres i både Distrikt Nord, Distrikt Syd og Distrikt Hjallerup senest i slutningen af 2018 således, at evt. ændringer/tilpasninger i relation til Strategiplanen kan etableres fra og med skoleåret 2019/2020.

Proces vedr. udarbejdelse af overordnede principper

Der har været tilrettelagt en proces i januar-februar 2017, hvor en gruppe skoleledere, der er med i ledernetværket vedr. overbygning, sammen med forvaltningen, har udarbejdet forslag til overordnede principper. Endvidere har skolelederne haft mulighed for at drøfte principperne med medarbejderne i overbygningerne i de pågældende skoledistrikter. På baggrund af input fra skolelederne og medarbejderne, har forvaltningen udarbejdet de endelige forslag til 4 overordnede principper, som fremlægges for Børne- og Skoleudvalget, hvorefter de sendes til udtalelse i de 3 skoledistrikter samt lokale medudvalg.

Principperne samt baggrunden for dem fremgår af bilag 1.

Formålet med principperne er at angive en tydelig retning for, hvad ledere og medarbejdere bør arbejde på i relation til udviklingen af deres overbygningstilbud.

Nedenfor følger forslaget om 4 overordnede principper. I bilaget er principperne uddybet med lidt tekst efterfulgt af eksempler på indsatser, der kan være fremmende for at realisere princippet. Eksemplerne er tænkt som inspiration til en lokal udmøntning af principperne. Fagforvaltningen vurderer, at det er vigtigt, at der arbejdes på at leve op til principperne ud fra de lokale kontekster.

1. Styrkelse af de fagprofessionelles samarbejde

2. Koordineret samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU mhp. at styrke overgangen til samt fastholdelsen i ungdomsuddannelserne

3. Fleksible tilbud i overbygningen, således at eleverne oplever at blive mødt med passende faglige og personlige udfordringer

4. Elevernes stemme inddrages i udviklingen af den fælles overbygning

Personale

ingen bemærkninger

Økonomi

ingen bemærkninger

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget sender forslaget til overordnede principper for én overbygning på to matrikler til udtalelse i skolebestyrelser og lokale medudvalg i Distrikt Hjallerup, Brønderslev Syd og Brønderslev Nord i perioden fra 8. marts til 21. april 2017

Børne- og Skoleudvalget, 7. marts 2017, pkt. 2:

Beslutning

Fag MED Børn og Kultur tog positivt principperne til efterretning, idet principperne både angiver en fælles retning og samtidig giver skolerne mulighed for at sætte deres lokale præg i udmøntningen.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


10. Orientering om Arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Børn og Kulturs område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Børn og Kultur har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdskader, der er indberettet til Easy for november og december 2016 samt januar 2017. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste møde været på besøg på følgende steder:

  • Den Grøne Giraf - fik grøn smiley

Arbejdstilsynet har siden sidste møde varslet risikobasert tilsyn følgende steder:

  • Dronninglund Skole
  • Heldagsskolen

Andet:

Arbejdsmiljødage 2017:

Invitationen til Arbejdsmiljødagene i Vrå Idrætscenter den 22. og 23. marts 2017 er nu sendt ud. På følgende link kan du både se programmet og tilmelde dig dagene: http://www.broenderslev.dk/arbejdsmiljodagene/

Brugernavn: struktur

Password: 2090

Tilmeldingsfristen er senest den 17. marts 2017.

Vision

Arbejdsmiljødagene har til formål at sikre, at arbejdsmiljøgrupperne systematisk tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse i henhold til lovgivningen.

Visionen er, at arbejdsmiljøgrupperne rustes til at varetage arbejdsmiljøopgaven på det forebyggende plan – ud fra de tendenser og målsætninger, som ses både lokalt og nationalt. Intentionen er, at indholdet af Arbejdsmiljødagene favner bredt, således at alle fagområders aktuelle udfordringer tilgodeses i det omfang det er muligt. Arbejdsmiljødagene er en årlig tilbagevendende begivenhed, som bygger på et godt samarbejde mellem Brønderslev-, Frederikshavn- og Hjørring Kommune.

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid:

Den 1. januar 2016 trådte nye regler i kraft om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. De nye regler betyder, at arbejdsgiveren ikke kun skal forebygge arbejdsrelateret vold inden for arbejdstiden. Arbejdsgiveren skal fremover også sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at medarbejderne udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid forebygges.

Direktionen har 15. februar besluttet at HR udarbejder et tillæg til de eksisterende retningslinjer for vold og trusler.

Beslutning

Efter det er de enkelte enheder, der selv indberetter arbejdsskader/vold og trusler, er det ikke muligt at lave den form for statisk, som der tidligere blev givet til Fag MED Børn og Kultur.

Punktet blev taget til efterretning.

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Bilag

Til toppen


11. Gensidig orientering - herunder relevante emner til næste møde


Beslutning

1)

Bodil orienterede om professionel kapital, som er en udviklingsværktøj til skolerne (oprindelig udviklet til gymnasiet). Professionel kapital er social kapital, som er udvidet med human kapital og beslutningskapital. Det er Tage Søndergaard Kristensen, som står bag begrebet.

2)

Merete orienterede om, at hun er blevet optaget af arbejdet med omsorgssamtaler i forbindelse med, at hun har modtaget spørgeskema fra HR om omsorgssamtaler.

3)

Henning orienterer om:

  • I samarbejdet med DGI ansættes der en foreningskonsulent
  • Der etableres tidlig opsporing i Sundhedsplejen
  • Der er indgået samarbejde med Aalborg Universitet om Varige Spor

Fraværende: Bente Kristoffersen, Jonna Østenkær og Hanne Kristensen

Til toppen

Opdateret 15. marts 2017