1. september 2016

Fag MED for Sundhed og Velfærd - Dagsorden

Dato: 1. september 2016
Lokale: mødelokale 120
Tidspunkt: Kl. 13:00


Indholdsfortegnelse



1. Godkendelse af referat


Resume

FAG MED Sundhed og Velfærd bedes godkende referat fra mødet 6. juni 2016

Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Referat godkendt uden bemærkninger

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Til toppen


2. Referater fra lokaludvalgsmøder


Resume

Sagsforløb:

Sagsfremstilling

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Beslutning

MED Sundhed og Velfærd udtrykkker en undren over manglende referater fra flere områder under MED Sundhed og Velfærd.

Der ønskes en indsats, for at skærpe opmærksomheden på forpligtelsen, til at afholde som minimum 4 årlige møder, i alle lokaludvalg.

Alle skal indsende referat fra møderne, således at MED Sundhed og Velfærd kan sikre, at alle afholder møder jf. forpligtigelse i Den Lokale MED .

Medarbejdergruppen vil udsende mail til alle TR/AMR under ”SUND”

Omhandlende at hvis vi skulle kunne gå videre med deres evt. ønsker, kræver det at de sender deres referater eller ønsker til os

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Bilag

Til toppen


3. Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskabet pr. 30.06.2016


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Halvårsregnskabet og budgetopfølgning 2 pr. 30.06.2016, fremsendes til MED-udvalgets orientering.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet halvårsregnskab og budgetopfølgning 2 pr. 20. juni 2016, der udover skøn over udviklingen i budget 2017 også bruges som udgangspunkt for vurderingen af behovet for øvrige korrektioner i budget 2017.

Budgetopfølgningen viser et forventet netto mindreforbrug på i alt -7,275 mio. kr. for hele 2016.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2016, som også udgør halvårsregnskabet jf. lov om kommunernes styrelse.

Halvårsregnskabet er tænkt som et styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet, der skal godkende halvårsregnskabet. Godkendelsen skal ske senest på 1. møde i september måned og inden 1. behandling af næste års budget.

Halvårsregnskabet danner endvidere udgangspunkt for en vurdering af forslag til udvidelser og reduktioner i budget 2017 på de enkelte politikområder.

Halvårsregnskabet viser, at der pt. forventes følgende budgetafvigelser:

I 1.000 kr.

Overførselsudgifter

Serviceudgifter

Netto

Økonomiudvalget, finansiering

-849

Økonomiudvalget

0

450

450

Børne- og Skoleudvalget

0

774

774

Fritids- og Kulturudvalget

0

0

0

Beskæftigelsesudvalget

-13.500

0

-13.500

Ældreomsorgsudvalget

0

5.400

5.400

Social- og Sundhedsudvalget

0

0

0

Teknik- og Miljøudvalget

0

450

450

I alt

-13.500

7.074

-7.275

En uddybende forklaring på afvigelserne politikområderne fremgår af vedlagte bilag.

Der er ligeledes vedlagt et statusnotat på aftalepunkterne, der blev besluttet i forbindelse med Budget 2016.

Direktionen den 9. august 2016:

Det samlede driftsresultat har positiv udvikling i forhold til korrigeret budget.

På serviceområdet finder Direktionen det positivt, at antal anbringelser og økonomi for udsatte børn og unge er for nedadgående. Ældreområdets økonomi er presset af henholdsvis demografi samt af muligheden for at kunne vælge plejehjemplads i andre kommuner. Dette pres vil også kunne forventes fremover, hvorfor regulering af visitations serviceniveau kan blive nødvendigt for at opretholde balance i forhold til budget.

Direktionen anbefaler, at 2. budgetopfølgning tages til efterretning.

Økonomiudvalget den 24. august:

Indstilles taget til efterretning.

Udvalgene forventes at arbejde for at minimere serviceudgiftsoverskridelserne.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Formanden orienterer om budgetopfølgning på de to områder, Ældreomsorgsudvalget og Social og Sundhedsudvalgetuden bemærkninger.

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Bilag

Til toppen


4. Høring af budgetforslag 2017 til 1. behandling


Resume

Sagsforløb:

I henhold til tidsplanen for udarbejdelse af Budget 2017, afholdes høring af budgetforslaget til 1. behandling i perioden 1. til 9. september.

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har på møderne i juni måned drøftet de af administrationen foreslåede ændringer til Budget 2017.

Oversigt over disse ændringer samt prioriteret afdækningskatalog fremsendes til høring.

Sagsfremstilling

Ifølge principper for udarbejdelse af budget 2017 udarbejder Økonomiafdelingen forslag til udvidelser og reduktioner. Disse behandles i fagudvalgene på møderne i foråret, hvor fagudvalgene skal indstille, hvilke af forslagene, der ønskes indarbejdet til 1. behandlingen.

For at give et overblik over de ændringer, der foreslåes indarbejdet, udarbejdes et skema for hvert politikområde, som hører under fagudvalget Skemaet viser, hvilke ændringer der foreslåes indarbejdet under hvert politikområde.

Skemaet er opbygget således, at øverste budgettal består af rent budgettekniske tilretninger (pris og løn fremskrivning, sumover de omplaceringer, der er foretaget politkområderne imellem (samlet set udgiftsneutrale), ændringer som konsekvens af beslutninger i forbindelse med budget 2016, samt evt. byrådsbeslutninger fra første halvår 2016 med økonomiske konsekvenser i 2017).

Herefter er opstillet forslag til udvidelser og reduktioner, Det er disse forslag, fagudvalgene har behandlet. Hvert af forslagene er beskrevet selvlstændigt.

Fagudvalgenes indstillinger er efterfølgende behandlet i Økonomiudvalget den 24. august 2016.

Desuden er det prioriterede afdækningskatalog vedlagt.

Oversigten over udvidelser og reduktioner til budget 2017 samt det prioriterede afdækningskatalog fremsendes til hørring.

Social- og Sundhedsudvalget den 17. august 2016:

De forelagte korrektioner ønskes indarbejdet i budgettet.

Ældreomsorgsudvalget den 18. august 2016:

Korrektionerne indstilles indregnet i budgettet.

Emma Lyng Svensson var fraværende.

Økonomiafdelingen den 24. august 2016:

Korrektioner godkendt.

Karsten Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Formanden orienterer om budgetforslag

MED Sundhed og Velfærd udtrykker bekymring over følgende, i prioriteret rækkefølge :

  1. Prioritering af forebyggelse på ældreområdet får konsekvenser ift. besparelser, da hverdagsrehabilitering er der hvor der kan spares.
  2. Beslutning ift. reduktion i opgaver ofte får flere administrative konsekvenser.

3. Der bør være opmærksomhed på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser når der reduceres. Risikoen for fejl, ulykker samt vold og trusler øges når der fx reduceres i tid til bad.

  1. Ønske om at forslag der ikke får personalemæssige konsekvenser prioriteres først.

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Bilag

Til toppen


5. Orientering om styring og organisering af (genop)træning visiteret efter SUL § 140 og SEL § 86


Resume

Sagsforløb: Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd implementerede 1. januar 2016 en ny styringsmodel, en struktur med BUM-model, for træning og genoptræning efter sygdom eller som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer visiteret efter sundhedslovens § 140 (SUL § 140) og servicelovens § 86 stk. 1-2 (SEL § 86, stk. 1-2). Efter modellen har været i drift i 6 måneder, er den blevet evalueret, og Social og Sundhedsudvalget vil på baggrund her af på mødet den 14. september 2016 blive anmodet om at vedtage en række ændringer i styringsmodellen. Fag MED Sundhed og Velfærd anmodes om, at tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2016 implementerede Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd en ny styringsmodel for genoptræning efter sygehusindlæggelse samt genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse, svækkelse eller træning på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Da den nye styringsmodel havde været i drift i 6 måneder, blev der gennemført evalueringsmøder mellem Visitationen og de private leverandører og Træningsafdelingen. På evalueringsmøderne, kom det blandt andet frem at:

  • Genoptræning af borgere med behov for genoptræning som følge af brystkræft fremadrettet bør visiteres til genoptræning hos privatpraktiserende fysioterapeuter, da konsekvensen af mammacancer typisk er bevægelsesindskrænkning i skulderen, og det har vist sig, at kræftrehabiliteringsforløbene i Afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering som udgangspunkt først påbegyndes efter endt genoptræningsforløb, hvorfor der ikke er det forventede behov for tæt koordinering med Afdelingen for Forebyggelse og Rehabilitering omkring borgeren under genoptræningsforløbet.
  • Brugen af "Tillægspakke psykisk overbygning" ændres således at den ikke kun kan udløse flere træningsgange men også kan bruges til at gøre træningsgangene i grundpakken længere.
  • Timeprisberegningen, som ligger til grund for fastsættelsen af prisen for de enkelte pakker, ændres, da der med denne styringsmodel er skabt et grundlag for en mere økonomisk rationel drift.
  • Pakkerne ”Børnetræning basal” og ”Børnetræning avanceret” slettes og borgere i alderen 0-18 år med behov for genoptræning efter sygehusindlæggelse rummes foreløbigt i de øvrige pakker, og deres genoptræning efter sygehusindlæggelse behandles nærmere i forbindelse med det forestående projekt om styring af børnetræning.
  • ”Kort Instruktion til pårørende i forflytning” slettes på grund af manglende efterspørgsel. Indholdet i pakken bevilges også efter andet lovgrundlag.
  • Der oprettes en pakke målrettet borgere, som udskrives med en genoptræningsplan fra psykiatriske sygehuse, og hvor genoptræningsplanen retter sig mod borgerens psykiatriske lidelse.
  • Ressourcerne i pakkerne visiteret til genoptræning efter sygehusindlæggelse reduceres generelt eller der tilføres området flere midler hvorved det nuværende serviceniveau kan fastholdes.

På baggrund af evalueringen opstilles to forslag til de fremtidige pakker visiteret efter SUL § 140, en ny kvalitetsstandard for SUL § 140 samt en genberegnet timepris for ydelser leveret efter SUL § 140 og SEL § 86 stk. 1-2. Endvidere foreslås det, at borgere, som henvises til genoptræning som følge af mammacancer henvises til de private leverandører. Materialet i de to forslag behandles af Social- og Sundhedsudvalget den 14. september 2016.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Fag MED Sundhed og Velfærd tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Formanden og Pia Kornø giver en orientering om processen.

Det er en stor omvæltning for personalet at gå fra rammestyring til bumstyring.

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Til toppen


6. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Sagsforløb:

Orientering om arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader, indberetning om vold og trusler og anden psykisk påvirkning og arbejdstilsynets Risikobaserede tilsyn for området.

Sagsfremstilling

Arbejdstilsynet kommer og har været på udviddet risikobaseret tilsyn for at undersøge det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø på flere af vores enheder.

AT overvejer at give et påbud på Lundagervej efter et risikobaseret tilsyn.

Statistik over arbejdsskader incl. vold og trusler er vedhæftet som bilag, tallene viser en stigning fra 2015 til 2016 - talene er fra de 3 første kvartaler i 2015 og 2016.

Beslutning

Der orienteres om statistik.

MED Sundhed og Velfærd ønsker en skærpet opmærksomhed på de udfordringer der ligger i antal af vold og trusler.

MED Sundhed og Velfærd har nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde og opdatere områdes retningslinjer for vold og trusler - der er nedsat en arbejdsgruppe som for nuværende består af Ann Catrine Vestergaard og Ellen Rasmussen - Der skal udpeges leder og Valg til Arbejdsgruppen Vold/Trusler

AMR Pernille Arnvig Christiansen har sagt ja til at deltage i arbejdsgruppen (er ansat på ”Nordstjernen”)

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Bilag

Til toppen


7. Gensidig Information - herunder relevante emner for næste møde


Resume

Sagsforløb:

Beslutning

Pia kornø orienterer om ulykke på Nordstjernen, sagen er nu lukket og tiltag er taget til efterretning.

TR struktur på Handicapområdet er på plads

MED struktur for Sygeplejersker er stadig uafklaret.

Fraværende på mødet: Ellen Lykke

Til toppen

Opdateret 5. oktober 2016