13. marts 2019

Fag MED for Sundhed og Velfærd - Referat

Dato: 13. marts 2019
Lokale: Mødelokale 272
Tidspunkt: Kl. 10:00


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Ingen bemærkninger.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referat fra Fag MED mødet den 12. december 2018.

Beslutning

Referatet er godkendt.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


3. Diverse referater til Fag MED Sundhed og Velfærd


Resume

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

Sagsfremstilling

Til orientering for Fag MED Sundhed og Velfærd foreligger der referater fra følgende:

Beslutning

Referaterne er taget til efterretning.

OBS: husk at sende referaterne til Mia i god tid, så de kan nå at komme med på dagsordenen. De referater der kommer ind efter dagsordenen er sendt, kommer på næste Fag MED møde.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Bilag

Til toppen


4. Foreløbig Budgetproces og tidsplan for Budget 2020


Resume

Sagsforløb: DIR/ØK/BY/MED

Økonomiafdelingen har udarbejdet oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020. Til orientering.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen har udarbejdet oplæg til budgetproces samt forslag til tidsplan for budget 2020.

For at opnå balance på driften i budget 2020 i forhold til budget 2019 foreslås det, at fagudvalgene får til opgave i perioden fra februar til april at udarbejde og prioritere en reduktionspulje på minimum 0,67 %. Hvis der ønskes mulighed for en politisk prioritering, kan reduktionspuljen forøges - eksempelvis til 1,0 %, 1,3 % eller 1,5 %. Reduktionspuljen fordelt pr. udvalg fremgår af vedhæftede bilag: Budgetproces 2020.

Der er som sidste år mulighed for, at større og principielle beslutninger evt. kan træffes udenfor budgetprocessen, hvor der samtidig er politisk enighed om, at resultatet heraf kan indregnes i budgettet.

Efter Økonomiudvalgets inspirationsbesøg hos Faaborg-Midtfyn og Nordfyns kommuner vil den endelige budgetproces 2020 og tidsplan blive udarbejdet.

Stabsforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020.

Indstilling

Direktionen, 15. januar 2019, pkt. 5:

Forslag indstilles iværksat, evt. tilpasset ideer fra inspirationsbesøg.

Økonomiudvalget, 22. januar 2019, pkt. 4:

Udsat til næste møde.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 13. februar 2019:

Som en opfølgning på inspirationsturen den 21.-22. januar 2019 har forvaltningen udarbejdet en stikordsoversigt over de centrale budskaber fra turen, som er vedlagt som bilag.

I forbindelse hermed kan det anbefales, at Økonomiudvalget bl.a. vurderer:

  • Hvorvidt den vedtagne økonomiske politik kan inddrages tættere i styring af budgetlægningens flerårsperspektiv?
  • Hvorvidt der er behov for ændringer i håndtering af opmærksomhedspunkter/tekniske korrektioner i forhold til det budgetforslag, der fremlægges til 1. behandling?
  • Hvorledes proceduren for udarbejdelse af forslag til reduktioner, råderum, besparelser m.v. evt.. kunne justeres, herunder
    • Hvornår skal det politiske niveau inddrages i behandlingen/udarbejdelsen?
    • Hvornår inddrages offentlighed og medarbejdere?

Herudover var der inspiration til forskellige elementer i budgetprocessen fx:

  • Udfordringer med at få fagudvalgene til at være en aktiv del af budgetprocessen
  • Håndtering af udgiftsudfordringer i forhold til demografi, beskæftigelse og andre områder
  • Inspiration til afdækningsforslag
  • Forskellige støtteredskaber i budgetlægningsprocessen
  • Tidspunkter for og typer af for seminarer for Byråd og politiske forhandlinger

Stabsforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020 og herunder hvilke ændringer, der ønskes indarbejde i lyset af inspirationsturen.

Økonomiudvalget, 13. februar 2019, pkt. 3:

Der igangsættes en proces, hvor der findes forslag til råderum på 1% i alle udvalg.

Forslagene skal være klar til videre politisk behandling og høringsproces i maj måned.

Lene Hansen, Arne M Jensen og Poul Erik Andreasen finder ikke. der er behov for forslag på 1.%.

Poul Erik Andreasen finder, at der ikke skal ske en ligelig fordeling af forslagene mellem udvalgene, og ønsker handleplaner for minimering af overskridelserne på sygepleje- og psykiatri-handicapområdet

Sagen sendes til beslutning i Byrådet

Byrådet, 27. februar 2019, pkt. 5:

Godkendt efter følgende afstemning

  • For Økonomiudvalgets indstilling: 16
  • Imod: 11 (A)
Beslutning

Henrik orienterede omkring Budgetproces og tidsplan for Budget 2020.

Der blev drøftet overvejelser omkring de 1% råderum samt den fremadrettede proces.

Der blev udtrykt bekymring om, at det bliver en svær opgave, at finde forslag til de 1% råderum samt at der ikke er meget tid i processen.

Der var enighed om en inddragende proces, meget lig processen fra sidste år. Skal gennemføres senest i april, så forslag kan nå at blive behandlet inden økonomiudvalgsmødet.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Bilag

Til toppen


5. Økonomisk status på plejecenterområdet


Resume

Sagsforløb: ÆO/ØK/BY

Til orientering for Fag MED Sundhed og Velfærd.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Økonomiudvalgets drøftelser af budgetopfølgning 3, 2018 og evaluering af budgetprocessen blev det drøftet, hvilke økonomiske konsekvenser der vil være af bl.a. Byrådets beslutning af 28. november 2018 om anvendelse af den alternative model på plejecenterområdet.

Direktionen og forvaltningen blev anmodet om at udarbejde en status på de forventede konsekvenser så hurtigt som muligt. På baggrund af denne beslutning er der udarbejdet en status for hele plejecenterområdet.

Plejehjemspladser:
Samlet set er der et merforbrug på 1,4 mio. kr.

Dette merforbrug skyldes omstruktureringen af pladser på hele plejecenterområdet, hvilket samlet beløber sig til 7,6 mio. kr. De 7,6 mio. kr. fordeler sig med 6,1 mio. kr. til egne plejecenterpladser og 1,5 mio. kr. til Vivaldi Plejecenter. Brønderslev Kommune har i 2018 haft 34 aflastningspladser til rådighed, i budget 2019 var der en forventning om at lukke 11 aflastningspladser på Stenumgård. Det viser sig nu, at med den alternative model vil alle 22 aflastningspladser på Stenumgård lukke fra den 28. februar 2019. Dette betyder at, der vil være et overlap i 2 måneder på aflastningspladserne. Dette overlap gør, at borgerne, på de aflastningspladser som lukkes, vil blive flyttet så smidigt som muligt til deres nye aflastningsplads på et nyt plejecenter.

Baggrunden for stigningen på Vivaldi Plejecenter er, at der til budget 2019 var der en forventning om, at fordelingsnøglen til Vivaldi var 25 egne borgere og 19 fra andre kommuner. Det har siden hen vist sig, at denne fordeling har ændret sig til, at der nu er 29 egne borgere og 15 fra andre kommuner.

Plejecenterområdet forventer at kunne opnå en takstbesparelse på 2,6 mio. kr. ved at lukke en afdeling på Margrethelund med alm. pladser. Ligeledes har ældreområdet fået projektmidler – Projekt Bedre Bemanding – Fra dette projekt vil der blive tilført 3,6 mio. kr. til området.

Oversigt over pladstype

Budget 2019

Ny struktur 2019

Forskel

Alm. pladser

286

274

-12

Demenspladser

53

53

0

Særligt skærmede pladser

3

3

0

Aflastningspladser

23

57

34

I alt

365

387

22

Asaa friplejehjem

Samlet set et merforbrug på 2,9 mio. kr.


På Asaa Friplejehjem er der kommet flere borgere på den høje takst, hvilket primært er årsagen til en forventet merudgift på ca. 2,9 mio. kr.

Huslejetab

Samlet set et merforbrug på 1,1 mio. kr.


Det samlede merforbrug genereres ved at lukke 13 pladser på Margrethelund, ved at omdanne 8 pladser på Hellevadlund til aflastningspladser. Der vil blive en tomgangshusleje på henholdsvis Stenumgård (2 måneder) og på Cassiopeia (1 mdr.) som der ligeledes skal tages højde for.

Servicebetaling

Samlet set et merforbrug på 0,5 mio. kr.


Ved at omdanne pladser fra almindelige pladser, hvor vi modtager betaling for valgfri ydelser, til aflastningspladser, hvor taksten er fastsat af staten, vil der blive genereret et merforbrug på de ydelser som der normalt betales for. Dette er primært døgnkosten som er 14 kr./pr. døgn dyrere end den takst, der opkræves pr døgn fra borgeren.

Flytteomkostninger

Samlet set et merforbrug på 0,1 mio. kr.


Ved at flytte borgerne fra Stenumgård til de nyoprettede aflastningspladser, vil der være et afledt merforbrug ved at omdanne almindelige pladser til aflastningspladser. Ligeledes vil der være en flytteomkostning idet at Stenumgård lukkes ned som plejecenter.

Frit valg

Samlet set en besparelse på 1,3 mio. kr.


Denne besparelse er beregnet ud fra det nye antal pladser på plejecenterområdet kombineret med ventelisten på plejecenterpladserne.

Samlet set vil der være et forventet merforbrug på ældreområdet på 4,7 mio. kr.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd ønsker en drøftelse af, hvordan det forventede merforbrug skal håndteres.

Økonomi

Sagen er gennemarbejdet og på baggrund af de forudsætninger som er opstillet i beregningerne, er konklusionen, at området vil komme ud med et forventet merforbrug på 4,7 mio. kr.

Indstilling

Direktionen, 5. februar 2019, pkt. 5:

Status drøftet.

Direktionen er bevidste om, at de gældende styringsprincipper fordrer, at der skal peges på forslag indenfor udvalgets område, som kan kompensere for den forventede budgetoverskridelse.

Samtidig er Direktionen på det rene med, at budgetaftalen for 2019 allerede på forhånd pålægger forvaltning og fagudvalg opgaver med at formindske udgifterne betydeligt på andre områder indenfor ældresektoren. Disse initiativer er allerede iværksat.

Derfor bliver det det vanskeligt at pege på forslag, der ikke bryder markant med Byrådets beslutninger bl.a. med hensyn til serviceniveau for tildeling af plejecenterpladser, frit valg og sygepleje.

I 2019 vil 1,8 mio. kr. kunne finansieres indenfor området af overførte beløb fra 2018 til 2019. Herudover kan der på kortere sigt peges på finansiering fra andre områder f.eks. forhøjede indtægter som følge af overgangsordning for udligningstab eller forventede mindreudgifter på overførselsområdet. Der skal fortsat arbejdes med nedbringelse af det samlede udgiftsniveau på ældreområdet på længere sigt.

Jens Davidsen var fraværende.

Beslutning

Fag MED Sundhed og Velfærd:

Henrik orienterede omkring økonomisk status på plejecenterområdet.

Der er en merudgift på plejecenterområdet på 4,7 mio.kr. primært grundet:

- Ændrede forudsætninger siden budgetvedtagelsen vedr. lukning af pladser, ændret anvendelse af Stenumgård, tilpasning af bevilling til Vivaldi friplejehjem m.v.

- Asaa friplejehjem, hvor der er kommet flere borgere på den høje takst end forventet.

1,8 mio.kr. vil kunne finansieres af overførte beløb fra 2018 til 2019 på ældreområdet.

Der var ikke yderligere bemærkninger til orienteringen.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


6. Orientering vedr. ombygning på Margrethelund


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Orientering vedr. ombygning på Margrethelund

Sagsfremstilling

Der er fremlagt 4 forskellige scenarier for ombygning af Margrethelund for Ældreomsorgsudvalget, og materialet er desuden fremlagt på et temamøde i Byrådet.

Der gives på mødet en status for processen omkring ombygning af Margrethelund.

Beslutning

Henrik orienterede omkring status for ombygning af Margrethelund.

Herunder blev de 4 forskellige scenarier, der er udarbejdet i forbindelse med ombygningen drøftet.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


7. Orientering om planlægning af nyt autismetilbud på Stenumgård.


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Orientering om status for planlægning af nyt autismetilbud på Stenumgård.

Sagsfremstilling

Når Cassiopeia flytter til Stenumgård anvendes kun den ene halvdel af bygningen. Der arbejdes i øjeblikket med planer om at etablere et autismetilbud i den anden halvdel af bygningen. På mødet gives en status for arbejdet med etableringen af et nyt autismetilbud.

Beslutning

Pia orienterede omkring nyt autismetilbud på Stenumgaard.

Tilbuddet "Stenumgaard" er blevet startet op på baggrund af stor forespørgsel fra myndighed omkring et autismetilbud.

Der bliver i første omgang plads til 6 borgere. De første er allerede flyttet og processen med at ansætte personale er i fuld gang.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


8. Status på den fremtidige anvendelse af Cassiopeia/Margrethelund, Stenumgård og Hellevadlund


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Status vedr. den fremtidige anvendelse af plejecentrene Cassiopeia/Margrethelund, Stenumgård og Hellevadlund.

Sagsfremstilling

Den fremtidige plejecenterstruktur blevet besluttet på Byrådsmødet den 28/11-2018. Forud for beslutningen blev sagen drøftet i MED Sundhed og Velfærd den 22/11-2018.

Siden Byrådsmødet er der arbejdet med at effektuere beslutningen, og der gives på mødet en status for arbejdet med at planlægge flytning på Cassiopeia/Margrethelund, Stenumgård og Hellevadlund.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at MED Sundhed og Velfærd tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Uffe orienterede omkring status på den fremtidige anvendelse af Cassiopeia/Margrethelund, Stenumgaard og Hellevadlund.

Stenumgaard:

Processen omkring Stenumgaard, kunne være håndteret mere hensigtsmæssigt. Afslutningen blev dog en positiv proces hvor alle 12 medarbejdere fik deres 1. prioritet vedrørende jobskifte.

Hellevadlund:

- Der er besluttet en langsom afvikling af de resterende pladser

- De ledige pladser vil blive anvendt til aflastningspladser

- Fremadrettet vil Hellevadlund blive et kombineret center, bestående af aflastningspladser og rehabiliteringspladser (tilsvarende Mou modellen)

Cassiopeia/Margrethelund:

På Margrethelund er der indført visitationsstop på 2 fløje, og en fløj vil blive lukket helt indtil ombygningen påbegyndes. De borgere der allerede havde bolig i de 2 fløje er blevet omplaceret, dels til en anden fløj på Margrethelund og dels til boliger på Cassiopeia.

Den nye afdeling på Cassiopeia hedder Poplen og hører under almen boliglov.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


9. Lokaleændringer på Sofielund, Karetmagervej og Dronninglund Rådhus


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Orientering om lokaleændring på Sofielund, Karetmagervej og Dronninglund Rådhus.

Sagsfremstilling

Der gives på mødet en status for arbejdet med lokaleændring på Sofielund, Karetmagervej og Dronninglund Rådhus.

Beslutning

Pia og Inga orienterede omkring lokaleændringerne på henholdsvis; Sofielund, Karetmagervej og Dronninglund Rådhus.

Dronninglund Rådhus:

- Her inddrages bostøttens lokaler til visitationen

Sofielund:

- Bostøtten flytter ind

- Der frigives plads på 1. salen til terapeuterne, da børneterapeuterne flytter

Karetmagervej

- Børneterapeuterne flytter ind.

Der blev gjort opmærksom på, at det er vigtigt at inddrage AMR i indflytningsprocessen.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


10. Orientering om Idebanken


Resume

Sagsforløb: MED

Orientering og status på Idebanken.

Sagsfremstilling

Med opbakning fra chefgruppen er der i regi af den velfærdsteknologiske koordineringsgruppe udviklet en såkaldt Idebank. Idebanken er et tiltag, som skal give mulighed for, at medarbejdere og elever i Sundhed og Velfærd via en online portal kan indsende ideer til ny velfærdsteknologi eller udfordringer, som de efterspørger velfærdsteknologiske løsninger på. Når en idé indsendes, kommer den direkte til kommunens koordineringsgruppe for velfærdsteknologi, som på møder løbende vil drøfte alle indkomne ideer (gruppen holder møde hver 2.-3. måned).

Idebanken oprettes som en separat hjemmeside, der kan tilgås fra intranet.

Idebanken skal iværksættes med en prøveperiode på ca. 6 måneder med dertilhørende evaluering/status.

Deltagerne i velfærdsteknologikoordineringsgruppen, som er repræsentanter fra alle områderne, skal arbejde for at udbrede kendskabet til Idebanken, og det bør prioriteres løbende i prøveperioden. Eksempelvis opfordres der til at idebanken sættes på som dagsordenspunkt på personalemøderne. Det er lederne ude på områderne, som skal udbrede kendskabet i de enkelte afdelinger på den måde, der giver bedst mening for deres medarbejdergrupper. Lederne skal have mulighed for at hente sparring hos Anne Juul Stern og Jacob Holst Pedersen, som står bag Idebanken. Disse har også et ansvar for at sikre, at kendskabet bliver udbredt. Der skal udsendes en orienteringsmail til medarbejderne og eleverne.

Beslutning

Henrik orienterede omkring status på idebanken.

Materialet omkring idebanken er blevet sendt ud og har fået en god modtagelse.

Det er nemt tilgængeligt og det er alles ansvar at sprede budskabet.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


11. Førstehjælpskurser


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd

Til drøftelse

Sagsfremstilling

Drøftelse af førstehjælpskurser.

Der er pligt til at udføre hjerte/lunge redning, men er medarbejderne godt nok uddannet til at udføre den livreddende førstehjælp herunder brugen af hjertestartere.

Beslutning

Følgende blev drøftet omkring førstehjælpskurser:

- Der var enighed om at det er nødvendigt, at medarbejderne kan udføre førstehjælp

- Muligheden for et tilbud på tværs af Fag MED

Mia er tovholder i forhold til at udarbejde forskellige forslag til løsninger.

De forskellige løsningsforslag drøftes på næste Fag MED.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen


12. Orientering om arbejdsmiljø


Resume

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn inden for Sundhed og Velfærd

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Sundhed og Velfærd har HR udarbejdet statistik over indberettede arbejdsskader, der er indberettet til EASY for november 2018 til januar 2019. Af statistikken fremgår både skader med fravær og skader uden fravær.

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har ikke været på besøg siden sidste møde og har heller ikke anmeldt nye Risikobaserede Tilsyn.

Ny vejledning: "Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane":

Vejledningen oplyser om arbejdsgiverens pligt til at forebygge krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

Den nye vejledning, oplyser bl.a. om:

  • hvad krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, er
  • hvilke årsager, der kan være til krænkende handlinger og hvilke helbredsmæssige konsekvenser, de kan have
  • hvordan arbejdsgiver kan forebygge og håndtere krænkende handlinger.

Dette betyder, at Arbejdstilsynet fra den 15. marts 2019 kan træffe afgørelse om alle typer af krænkende handlinger, der udgør en helbredsmæssig risiko for de ansatte. Tidligere var det kun muligt at skride ind, hvis der var tale om systematisk mobning, herunder seksuel chikane.

Læs den nye At-vejledning her: Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

Andet:

Tag snakken - bryd vanen:

Muskel- og skeletbesvær (MSB) er en realitet for mange medarbejdere, men det er muligt at sætte ind mod MSB ved at fremme en velfungerende forebyggelseskultur på arbejdspladsen. Få inspiration til hvordan i materialetTag snakken - Bryd vanerne

Find materialet her: Tag snakken - bryd vanen

Sæt ergonomi på dagsordenen:

Hent metoder og værktøjer til at styrke en velfungerende kultur omkring forebyggelse. Både i forhold til de fysiske, psykiske og sociale faktorer, som kan udløse smerter og sygefravær

Find materiale her: Ergonomi på dagsordenen

Arbejdsmiljødage 20. og 21. marts 2019:

Tilmelding til Arbejdsmiljødagene er åben til og med, den 15. marts 2019

På følgende link kan du se programmet og tilmelde dig: www.broenderslev.dk/arbejdsmiljodagene

Brugernavn: am2019

Password: brønderslev

Ved spørgsmål kontakt HR, Gitte Grau eller Mia Pilgaard.

Beslutning

Orientering omkring arbejdsmiljø.

Siden dagsordenen blev sendt ud, er der meldt Risikobaseret Tilsyn på Bogfinkevej (tidligere Cassiopeia).

Der blev under mødet drøftet, om aktuelle arbejdsmiljø emner kan formidles bedre, herunder fx bedre brug af "nyhedsfanen" under "arbejdsmiljø" på www.ansatibronderslev.dk.

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Bilag

Til toppen


13. Gensidig information - herunder relevante emner til næste møde


Sagsfremstilling
  • Rekrutterings udfordringer på SOSU området. Nyt projekt iværksat omkring SOSU elever som voksenlærlinge.
Beslutning

Punkter der skal fremhæves fra dagens møde:

  • Orientering omkring Idébanken
  • Orientering omkring planlægning af nyt autismetilbud "Stenumgaard"
  • Status på den fremtidige anvendelse af Cassiopeia/Margrethelund, Stenumgaard og Hellevadlund

Fraværende:

Ellen Lykke, Ann Cathrine Vestergaard, Ellen M. Rasmussen, Louise K. Christensen.

Suppleant for Ann Cathrine Vestergaard:

Mette Brændskov Andersen

Til toppen

Opdateret 29. marts 2019