15. januar 2018

Fag MED for Sundhed og Velfærd - Referat

Dato: 15. januar 2018
Lokale: Mødelokale 272
Tidspunkt: Kl. 08:30


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Ingen bemærkninger.

Fraværende:

Ellen Lykke og Line Lillelund. TR suppleant Louise Christensen deltog i stedet for Line Lillelund.

Til toppen


2. Høring om fremtidig organisering af ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: Fag MED Sundhed og Velfærd, personalemøde med MED-status for medarbejderne i PPR og Sundhedsplejen.

Fag MED Sundhed og Velfærd og medarbejderne i PPR og Sundhedsplejen høres om Direktionens indstilling om den fremtidige organisering af ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune.

Høringen handler om hvorvidt Fag MED Sundhed og Velfærd og medarbejderne i PPR og Sundhedsplejen kan anbefale en flytning af opgaverne og medarbejderne omkring ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune fra Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd til Fagforvaltningen for Børn og Kultur samt evt. særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med flytningen.

Sagsfremstilling

I foråret 2017 godkendte Direktionen forslag til kommissorium om organisering af ergo- og fysioterapi på børneområdet. For at skære projektarbejdet til, er det i Styregruppen besluttet, at arbejdsgruppen har skullet koncentrere sig om en anbefaling af, i hvilken fagforvaltning de enkelte opgaver skal organiseres og ikke konkret i hvilke afdelinger i fagforvaltningerne.

På baggrund af arbejdsgruppearbejdet og Styregruppens drøftelser blev en række anbefalinger til fremtidige organisering af ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune forelagt Direktion d. 2. januar 2018. Direktionen godkendte Styregruppens anbefalinger til fremtidig organisering.

Det er ønsket at overdragelse kan ske pr. 1. marts 2018 samtidigt med omorganisering på Sundhedsområdet i Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd, og derfor er der MED-inddragelse i januar forud for politisk behandling i februar 2018.

Udover anbefaling om fremtidig organisering er Direktionen forelagt en oversigt over timetal og budgettal som ramme for endelig afklaring af økonomien, der knytter sig til forslaget om overdragelse til Fagforvaltningen for Børn og Kultur. Der er enighed om beregningerne af løn, kørsel, materialer og uddannelse. Der er tale om overdragelse af 5 deltidsansatte medarbejdere og et budget på i alt 1.1798.000 kr.

Fag MED Sundhed og Velfærd og medarbejderne i PPR og Sundhedsplejen høres om: Direktionens indstilling om den fremtidige organisering af ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune i forhold til, om en flytning af opgaverne og medarbejderne omkring ergo- og fysioterapi til børn og unge i Brønderslev Kommune fra Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd til Fagforvaltningen for Børn og Kultur kan anbefales samt evt. særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med flytningen.

Beslutning

Orientering ved Lone Iversen.

Medarbejdersiden havde følgende kommentarer til høringen:

Overordnet var der enighed om at den fremtidige organisering er et positivt tiltag. Organiseringen giver god mening for medarbejderne og imødekommer bl.a ønsket om at være tættere på samarbejdspartnerne.

Der blev fremhævet følgende opmærksomhedspunkter:

- Det er nødvendigt med egnede lokaler, der imødekommer den fornødne plads til både træningsudstyr og træning med børnene, samt lokaler til samtaler med forældre.

- At der er fokus på at terapeutgruppen fortsat fungerer som en samlet gruppe, så der fortsat er god mulighed for sparring.

- Der er forskel på om placeringen bliver under PPR eller sundhedsplejen.

- At medarbejderne bliver inddraget i processen, så alle kan se sig selv i den nye organisering.

Fraværende:

Ellen Lykke og Line Lillelund. TR suppleant Louise Christensen deltog i stedet for Line Lillelund.

Bilag

Til toppen

Opdateret 17. januar 2018