4. september 2017

Fag MED for Sundhed og Velfærd - Referat

Dato: 4. september 2017
Lokale: Mødelokale 120
Tidspunkt: Kl. 13:00

Indholdsfortegnelse

1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Beslutning

I henhold til forretningsordenen skal dagsorden udsendes en uge før mødet. Såfremt det ikke kan lade sig gøre er der et ønske om, at der sendes en mail ud til udvalget om, at den er forsinket. HR vil fremadrette imødekomme dette.

På mødet uddeles der en supplerende sagsfremstilling til punkt 10 til dagsordenen.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

2. Godkendelse af referat

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Godkendelse af referater

Sagsfremstilling

Fag MED Sundhed og Velfærd anmodes om at godkende referatet fra mødet den 17. maj 2017 og 21. juni 2017. Referatet er tidligere udsendt.

Beslutning

Referaterne godkendes.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

3. Diverse referater

Resume

Sagsforløb:

Sagsfremstilling

Orientering om referater fra Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status.

  • Springbrættet
  • Træningsafdelingen
Beslutning

Referaterne tages til efterretning.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Bilag

Til toppen

4. Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2017.

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet Budgetopfølgning 2/Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2017. Budgetopfølgning 2 viser et forventet netto mindreforbrug på i alt -33.275 mio. kr. Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning2/Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2017. Ifølge principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvis budgetopfølgning til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdet på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

I 1.000 kr.

Overførsels-udgifter

Service- udgifter

Netto

Økonomiudvalget, finansiering

-25.039

Økonomiudvalget

0

0

0

Børne- og Skoleudvalget

742

6.740

7.482

Fritids- og Kulturudvalget

0

0

0

Beskæftigelsesudvalget

-27.150

1.690

-25.460

Ældreomsorgsudvalget

0

10.254

10.254

Social- og Sundhedsudvalget

-812

-212

-1.024

Teknik- og Miljøudvalget

0

512

512

I alt

-27.220

18.984

-33.275

Budgetopfølgningen pr. 31.06.2017 viser:

- at indtægtssiden, herunder generelle tilskud forventes forøget med -25.039

- at der forventes et mindreforbrug på overførselsudgifterne -27.220

- at der forventes et merforbrug på serviceudgifterne 18.984

Samlet set viser budgetopfølgning pr. 30.06.2017 et forventet mindreforbrug på -33,3 mio. kr.

I budget 2017 er der budgetteret med et overskud på driften på 26,6 mio. kr. Dertil kan lægges ”pulje til overførsel mellem årene” på 25 mio. kr. Dette giver samlet et budgetteret mindreforbrug på ca. 51,6 mio. kr. Tillagt denne budgetopfølgnings mindreforbrug på 33,3 mio.kr. er forventningen et årsresultat, som viser et overskud på ca. 84,9 mio. kr. på driften.

I denne budgetopfølgning er det et skøn på anlægsforbruget i 2017 på ca. 40,2 mio. kr.

Der forventes således et samlet årsresultat inkl. Anlæg - som viser et mindreforbrug på ca. 44,7 mio. kr.

På de efterfølgende sider gives en nærmere specifikation af budgetopfølgningen på de enkelte politikområder.

Indstilling

Direktionen, 8. august 2017, pkt. 5

Budgetafvigelserne på de samlede område for udsatte børn og unge samt ældreområdet har udviklet sig yderligere negativt i forhold til 1. budgetopfølgning.

Direktionen anbefaler, at der på begge områder fortsat skal være fokus på at minimere udgifterne, bl.a. ved hjælp af Varige Spor og Investeringsindsatsen på Ungecenteret, samt ved hjælp fra PWC på Frit Valgs området. Samtidig vil direktionen dog anbefale at der i forbindelse med budgetlægningen for 2018 overvejes at tilføre områderne yderligere rammer, således at udfordringen kan håndteres i den løbende drift.

Det samlede forventede resultat for 2017 viser endnu større driftsoverskud end forventet ved budgetlægningen, hvilket betyder at Direktionen vurderer, at der er rum for langsigtede oprettende indsatser

Økonomiudvalget, 23. august 2017, pkt. 3:

Direktionens anbefaling indstilles godkendt.

Beslutning

Henrik gav en kort orientering om budgetopfølgningen.

Overordnet går det godt. Inden for Sundheds og Velfærds område er der en merudgift på Ældreområdet, hvor der fortsat skal være fokus på minimering af udgifterne bl.a. ved hjælp fra PwC på Frit Valgs området.

Orientering blev taget til efterretning.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Bilag

Til toppen

5. Udlejning af lukkede plejecenterpladser som ældreboliger

Resume

Sagsforløb: ÆR/ÆO/MED for Sundhed og Velfærd

Ældreomsorgsudvalget skal tage stilling til, om lukkede plejecenterpladser skal lejes ud som ældreboliger.

Til orientering for Fag MED Sundhed og Velfærd.

Sagsfremstilling

Brønderslev Kommune har besluttet ved ledighed at lukke plejecenterpladser på plejecentrene Stengården, Rosengården, Elmehøj og Hellevadlund, således at der fortsat vil være minimum 17 beboere på hver sted.

Gitte Krogh har i forlængelse heraf bedt om at få behandlet en sag om mulighederne for at udleje lukkede plejecenterboliger som ældreboliger. I det følgende beskrives en række opmærksomhedspunkter, som bør overvejes, såfremt der foretages udlejning af de lukkede plejecenterboliger som ældreboliger.

Udgangspunktet er, at borgere i ældreboligerne serviceres af Frit-valgsområdet, når de er visiteret til hjælp herfra. Plejecentrenes bevilling reduceres i takt med lukning af pladser, og på plejecentrene vil personalet ikke have tid til at hjælpe borgerne i ældreboligerne.

Opmærksomhedspunkter:

  • Der vil være behov for en meget tydelig forklaring til borgere og deres pårørende ved indflytning. De skal som udgangspunkt ikke henvende sig til personalet i bygningen, men i stedet henvende sig til Frit-valgsområdet. Dette vil give anledning til løbende forventningsafstemninger i dagligdagen mellem beboere og personale.
  • Deltagelse i fællesaktiviteter, der alene er målrettet beboere på plejecentret, vil ikke være for beboere, der bor på stedet i en ældrebolig.
  • Nogle plejecentre er mere velegnede til formålet end andre. Enkelte af kommunens plejecentre er oprindeligt opført som ældreboliger, og disse vil være mest velegnede til formålet.
  • Nogle plejecentre er mindre egnede til at indgå i denne ordning. Det gælder fx, hvor man går direkte fra egen bolig ud i et fællesareal, hvor plejecenterbeboere opholder sig. Her vil det være vanskeligt at skelne mellem to de boligtyper, og der må forventes udfordringer med at forstå spillereglerne om, at borgere i ældreboliger skal serviceres af Frit-valgsområdet.
  • Hvis en borger flytter i ældrebolig, og på et tidspunkt bliver visiteret til en plejebolig, bør vedkommende have ret til at blive i sin nuværende bolig (som dermed ændrer status fra ældrebolig til plejecenterbolig). Dette betyder, at en lukket plejecenterbolig i princippet bliver åbnet igen.
  • Det skal afklares, om en borger i ældrebolig skal have mulighed for at få mad fra Nordjysk Mad, eller om leverance fra de private leverandører på Frit-valgsområdet skal fastholdes.
  • Såfremt der skal etableres en prøveordning, vil det være relevant at starte på Stengården i Hjallerup. Boligerne her er mest velegnede til formålet. På denne måde kan der høstes nogle erfaringer med at have to forskellige ordninger under samme tag inden det bredes ud til plejecentre, hvor udfordringerne må forventes at være større.

Fagforvaltningen forventer ikke økonomiske konsekvenser af ordningen ud over, at der vil kunne opnås en huslejebetaling ved udlejning, og dermed undgås tomgangshusleje, som skal betales af kommunen

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget beslutter, om der skal ske udlejning af lukkede plejecenterboliger på Stengården i Hjallerup som ældreboliger, og i bekræftende fald om borgerne i ældreboligerne skal tilbydes mad fra Nordjysk Mad, såfremt dette kan lade sig gøre.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Personale

Medarbejderne på plejecentre med begge typer pladser vil skulle vejlede borgere i ældreboliger i at kontakte Frit-valgsområdet, såfremt den enkelte borger er visiteret til og har behov for hjælp.

Indstilling

Ældrerådet, 9. august 2017, pkt. 5:

Ældrerådet tager sagen til efterretning.

Frank Busk var fraværende.

Ældreomsorgsudvalget, 16. august 2017, pkt. 8:

Udvalget ser velvilligt på forslaget og foreslår følgende:

  • at op til 4 tomme plejecenterboliger på Stengården udlejes, samt at ordningen evalueres efter et halvt år.
  • mulighed for leverance af mad fra Nordjysk Mad.
  • mulighed for at der kan laves en aftale mellem Frit Valg og Plejecenterområdet, således at det er muligt for personalet på plejecentret at service borgere i en ældrebolig på Stengården.

Sagen fremsendes til udtalelse i MED Sundhed og Velfærd forud for udvalgets endelig stillingtagen.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Fag MED Sundhed og Velfærd har følgende kommentarer i forhold til udlejning af de lukkede plejecenterpladser som ældreboliger:

Ulemper:

  • Kan være svært for personalet
  • Tungt rent administrativt
  • Ved fra Ringkøbing -Skjern Kommune, at de mistede penge ved ordningen

Fordele:

  • Borgerne skal ikke flytte, hvis de visiteres fra ældrebolig til plejebolig
  • Får mad fra Nordjysk Mad
  • Ægtefæller kan blive sammen
  • Er man psykisk utryg kan det give tryghed

Såfremt ordningen udvides til at gælde for Hellevadlund, er udvalget også positiv overfor dette.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

6. Orientering om implementering af Fælles Sprog III

Resume

Sagsforløb: ÆR, MED Sund, MED Adm, ÆO, SS

Kommunernes Landsforening har i deres årlige økonomiforhandlinger med Regeringen forpligtet

sig til at implementere Fælles Sprog III (FSIII) inden udgangen af 2017 i alle landets kommuner. Den organisatoriske implementering kommer dog til at foregå i første halvår af 2018.

Fag MED Sundhed og Velfærd orienteres om implementeringen af FSIII i Brønderslev Kommune.

Sagsfremstilling

Baggrund og forløb

Som et led i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet har Kommunernes Landsforening i deres årlige økonomiforhandlinger med Regeringen forpligtet sig til at implementere FSIII inden udgangen af 2017.

Implementeringen foregår i 3 etaper, og Brønderslev Kommune er med i KL’s 3. implementeringsbølge.

Det er målsætningen, at FSIII er teknisk integreret i alle kommunale omsorgssystemer inden udgangen af 2017. Den organisatoriske implementering foretages i første halvår af 2018.

Hvad er FSIII?

FSIII er en ny fælleskommunal metode til dokumentation og kommunikation på alle fagområder inden for sundhedsområdet i kommunerne.

I første omgang omfatter metoden alle borgere over 18 år, der modtager hjælp, omsorg, pleje og behandling i henhold til Servicelovens § 83 (personlig og praktisk hjælp), § 83a (rehabilitering), § 84 (aflastning og afløsning) og § 86 (træning) samt Sundhedslovens § 138 (hjemmesygepleje).

FSIII erstatter den tidligere Fælles Sprog II metode. Det nye er blandt andet:

  • At der dokumenteres efter samme metode i Visitationen, Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, på plejecentre og træningsområdet.
  • At dokumentationen opdateres og genanvendes af både myndighed og leverandør.
  • At der bliver mulighed for at genbruge data på tværs af afdelinger.
  • At der dokumenteres med mindre fritekst og flere afkrydsningfelter.

Formålet er at bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale sundhedsfaglige indsats rettet mod borgeren, blandt andet ved:

  • At understøtte tværfaglighed i indsatsen omkring og med borgeren
  • At lette dokumentation og overblikket over borgerens situation

FSIII er ikke et nyt omsorgssystem. Omsorgssystemet - KMD Nexus - bliver tilpasset, så det understøtter FSIII-metoden.

Opgavens omfang

Opgaven kommer til at omfatte ca. 2.800 borgere fordelt på henholdsvis Visitationen, fritvalgsområdet, Hjemmesygeplejen, træningsområdet samt plejecentrene.

Opgaven indebærer blandt andet en revurdering af borgerne fra myndighed - Visitationen samt Hjemmesygeplejen - som er i overensstemmelse med den nye metode. Udføresiden skal efterfølgende replanlægge alle visiteringer i planlægningskalendrene. Ud over replanlægning skal en stor del af dokumentationen manuelt indtastes efter den nye metode.

Derudover skal samtlige medarbejdere i Visitationen - Ældre og Hjælpemidler, Hjemmeplejen, Træningsafdelingen, Hjemmesygeplejen samt på plejecentrenes medarbejdere undervises i metoden og systembrugen.

Opgaverne løses i første halvår af 2018.

Der er nedsat en projektorganisation, som er i gang med at planlægge implementeringsarbejdet. Der fremsendes ny orientering, når der foreligger en samlet implementeringsplan.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Personale

Implementering af FSIII vil få konsekvenser for Frit Valg, Hjemmesygeplejen, plejecentrene samt Visitationen, blandt andet i form af aflysning af mødeaktiviteter, øget arbejdspres samt overskridelse af sagsbehandlingsfrister.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 7. september 2017, pkt. 5:

Beslutning

Fælles Sprog III er en aftale som KL har indgået. Det er en opgave, som skal indføres.

Umiddelbart kan det give længere sagbehandlingstider, men på længere sigt er det en fordel for borgerne.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

7. Høring af budgetforslag 2018 til 1. behandling

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Budgetforslag til 1. behandling er udsendt til høring

MED for Sundhed og Velfærd anmodes om høringssvar indenfor udvalgets område

Sagsfremstilling

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har behandlet forslag til ændringer i oprindeligt budgetoplæg for 2018, og godkendt hvilke af disse forslag der skal indgå i budgetforslag til 1. behandling.

Processen for udarbejdelse af forslag til budget til 1. behandling indeholder ikke udarbejdelse af afdækningskatalog, som i tidligere år.

Med baggrund i Økonomiudvalgets beslutning i december 2017 om, ”at fagudvalgene skal søge at finde besparelser på 0,8%”, afholdt byrådet i foråret en budgetdag, hvor emner til reduktionspuljer blev fremlagt og drøftet.

Økonomiudvalget behandlede emnerne på mødet d. 17/5, hvor beslutningen blev: ”Udvalgene skal arbejde videre med de foreslåede emner til reduktionspulje. Nogle af emnerne vil indgå i budgetprocessen for 2018, og nogle vil have mere strategisk sigte for områdernes udvikling. Evt. iværksættelse af reduktionsemner vil blive godskrevet i forhold til budgetlægningen”.

Oversigten over emner til reduktionspulje er ajourført, således de forslag der indgår i budgetforslag til 1. behandling er udtaget af oversigten.

Budgetforslag og revideret oversigt over emner til reduktionspulje udsendes hermed til høring i MED for Sundhed og Velfærd. Udsendelsen indeholder det samlede budgetmateriale for hele organisationen, MED for Sundhed og Velfærd anmodes om høringssvar for de områder der vedrører MED for Sundhed og Velfærd’s område.

Materialet eftersendes inden mødet.

Beslutning

Budgetprocessen er andersledes i år i forhold til tidligere. Fagudvalgene skal finde besparelser på 0,8%.

Høringssvar til budget 2018 fra medarbejdersiden:

"Det er ikke muligt som medarbejderrepræsentanter at udtale os om budget 2018, da vi mangler oplysninger om konsekvenser af besparelserne. Både den økonomiske beregning og de personalemæssige konsekvenser mangler. Desuden giver processen ikke mulighed for grundige drøftelser af vores synspunkter".

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

8. Projekt omkring minimering af dokumentation og procedurer

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Fag MED for Sundhed og Velfærd bedes drøfte og behandle indsendte forslag i forbindelse med projekt "minimering af dokumentation og forenkling af procedurer".

Sagsfremstilling

Efter mødet i Fag MED for Sundhed og Velfærd den 01.03.2017, er der sendt brev ud til alle Lokaludvalg og Personalemøder med MED-status inden for udvalgets område i forbindelse med projekt "minimering og dokumentation og forenkling af procedure".

De forslag der er indkommet til Fag MED Sundhed og Velfæds område skal drøftes og behandles på mødet. Herefter skal der gives en tilbagemelding til Direktionen/Økonomiudvalget.

Indstilling

Fag MED for Sundhed og Velfærd, 17. maj 2017, pkt. 6:

Der er modtaget en række forslag, herunder redegørelse for igangværende initiativer og forslag, som ikke direkte falder ind under minimering af dokumentation og procedurer. De forskellige forslag blev drøftet, og de, der vedrører minimering af dokumentation og procedurer, fremgår nedenfor.

Frit Valg og plejecentre:

  • Udarbejde arbejdsplads brugsanvisninger centralt og ikke på hvert center.
  • Udarbejde en mere synlig oversigt over arbejdsopgaver på plejecentrene, jævnfør Sekoia-systemet, som Nordstjernen anvender.

Træningsafdelingen:

  • Mere specifikke aktivitetsanalyser
  • Forbedring af arbejdsgangen når en borger skal hjem fra Stenumgaard og Margrethelund

Fælles for Frit Valg, Plejecentre, Træningsafdelingen samt Sygeplejen:

  • UTH, en mere forenklet procedure ved hændelsesregistrering.
  • Optimere samarbejde, kommunikation og arbejdsgange mellem myndighed og udøver, herunder:
    • Optimering af de tværgående arbejdsgange i Nexus, så mest mulig kommunikation foregår i it-systemet. Evaluering/gennemgang af arbejdsgange i systemet med henblik på forenkeling af arbejdsgange.
    • Mere effektiv håndtering af hjælpemidler, der skal retur fra Stenumgård til Hjælpemiddelcentralen i Aalborg.
    • Bestilling af hjælpemidler, herunder en forenkling af processen, så bestillingen ikke skal igennem så mange led – på både udførersiden og i forhold til myndighedsområdet.

Psykiatrien:

  • Bostøtte-besøg behøver ikke være i borgerens hjemme, men kan foregå digitalt eller på arbejdspladsen.
  • Arbejder på at implementere Sekoia.

Tandplejen er ikke klar med forslag, disse gennemgås på næste Fag MED møde. Tilsvarende vil yderligere forslag kunne behandles på kommende Fag MED.

Til næste Fag MED fremlægger chefgruppen for Sundhed og Velfærd et forslag til prioriteringsrækkefølge og organisering af opgaver.

Fraværende: Pia Kornø og i stedet for Ellen M. Rasmussen deltog suppleant Louise Rathleff.

Beslutning

Siden sidste møde er der udarbejdet oversigt over de indkomne forslag til projekt minimering af dokumentation og procedurer. Af oversigten fremgår det, hvem der har ansvaret/hvor forslaget er forankret samt en vurdering af forslaget.

Oversigten tages til efterretning.

Forslagene fra Sundhed og Velfærd skal sammen med de andre udvalgs forslag videre til Økonomiudvalget. Der er stadig mulighed for at indsende forslag.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Bilag

Til toppen

9. Sygefravær Ældreområdet

Resume

Sagsforløb: ÆO/MED for Sundhed og Velfærd

Ældreomsorgsudvalgets formand, Gitte Krogh, har bedt om en orientering om sygefravær på Ældreområdet.

Sagsfremstilling

Ældreområdet har gennem mange år arbejdet meget målrettet med at mindske sygefraværet.

Sygefraværet for Ældreområdet er faldet fra 6,6 % i 2016 til 6,3 % i 2017. Det svarer til et fald i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. fuldtidsmedarbejder fra 14,7 dage i 2016 til 14,0 dage i 2017.

Der arbejdes på følgende måde med at mindske sygefraværet på Ældreområdet:

  • Der tales åbent om sygefravær ved alle møder, der afholdes i området/distriktet
  • Der analyseres løbende på, om der er specielt meget sygefravær på en bestemt afdeling/i en bestemt gruppe og tidspunkt på døgnet med henblik på, om fraværet handler om arbejdsmiljø
  • De medarbejdere, der har mulighed for at få en § 56 aftale (i forbindelse med sygdom), opfordres til dette

Generelt ved sygemelding

  • Der arbejdes ud fra Brønderslev Kommunes fraværspolitik (1-1-2-4)
  • Der er hurtig afklaring på, om det drejer sig om dage, eller om det drejer sig om langtidssygemelding
  • Det afklares, om sygemeldingen handler om, at medarbejderen mistrives i distriktet/området, og hvis ja, hvordan man kan hjælpe medarbejderen.

Langtidssygemelding

  • Der er klare aftaler om næste kontakt til den sygemeldte; hvornår og hvem kontakter hvem
  • Efter langtidssygemeldinger tages der individuelle hensyn til opstart på arbejdet igen

Spredt sygefravær

  • Der er stor opmærksomhed på spredt sygefravær
  • Der er stor opmærksomhed på, om der er et mønster i fraværet
  • Der indkaldes til samtaler med henblik på afklaring af baggrunden for det spredte sygefravær, og der afholdes opfølgende samtaler
  • Der indhentes i nogle situationer mulighedserklæring

Der arbejdes endvidere forbyggende ved, at Ældreområdets forflytningsvejledere og forflytningskonsulent kan inddrages, når der er fysisk tunge opgaver hos borgerne, således medarbejderne skånes mest muligt, og arbejdsskader og dermed sygefravær forebygges.

Der er løbende fokus på forebyggelse som element i forhold til forebyggelse og sygefravær. Aktuelt har HR sat fokus på omsorgssamtaler som vigtigt redskab i forhold til forebyggelse, og de afholdte workshops for ledere, AMR og TR har været udbytterige og velbesøgte.

Der arbejdes også løbende med voldsforebyggelse som et element i forhold til fravær, og MED Sundhed og Velfærd har i maj 2017 godkendt reviderede retningslinier på området.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Ældreomsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Lone Iversen og stabsmedarbejder Mark Birkbak Nayberg deltager under dette punkt.

Personale

Ingen

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 16. august 2017, pkt. 9:

Til efterretning.

Ole Brun var fraværende.

Beslutning

På baggrund af orienteringen var der en drøftelse af, hvordan 1-1-2-4 opleves i organisationen. Overvejende positive tilbagemeldinger, men nogle steder er oplevelsen, at man møder ind på arbejde selvom man er syg, da man er "bekymret" for konsekvensen af fraværet.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Bilag

Til toppen

10. 1. høring, Fremtidens plejeboliger

Resume

Sagsforløb: DIR/Fag-MED Sundhed og Velfærd/HAR/ÆR/SS/ÆO

I Budgetaftale 2017 besluttede partierne, at der skal udarbejdes en plan for den fremtidige anvendelse af de kommunale plejecentre med henblik på at imødekomme de forandringer, der sker på ældreområdet i de kommende år, herunder den store venteliste til plejehjemspladser i Brønderslev by, stadig hurtigere udskrivninger fra sygehusene og konsekvenserne af de færre sengepladser på det nye sygehus i Aalborg, øget kompetencekrav til personalet og øgede udfordringer til det nære sundhedsvæsen samt etablering af nye friplejehjem.

Afrapporteringen og anbefalinger sendes hermed i 1. høring.

Sagsfremstilling

Ældreomsorgsudvalget godkendte den 9. marts 2017 kommissorium for "Plan for den fremtidige anvendelse af de kommunale plejehjemspladser". Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har sammen med konsulentfirmaet 4Improve udarbejdet en række scenarier for den fremtidige anvendelse af de kommunale plejecentre.

Arbejdet har været centreret omkring en række workshops med bred repræsentation af interessenter. Deltagerkredsen tæller blandt andet medarbejdere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fra ældreområdet, FOA og DSR. Derudover har medarbejdere fra bygningsafdelingen og økonomiafdelingen samt ledere fra Visitationen, Handicap og Psykiatri og Sundhedsområdet deltaget. Der har i alt været afholdt 4 tværfaglige workshops, hvor FOA og DSR har været indbudt til at deltage på lige fod med de kommunale deltagere.

Indholdet på workshopdagene har blandt andet været:

  • Workshop 1: Beskrivelse af den nuværende struktur med fakta og nøgletal og sunde principper
  • Workshop 2: Mulige scenarier for den fremtidige organisering
  • Workshop 3: Yderligere kvalificering af scenarier og positive fremtidsbilleder på fremtidens plejecentre
  • Workshop 4: Kritiske succeskriterier, milepælsplan og interessentanalyse.

Ud fra en baseline-betragtning er der, med den nuværende befolkningssammensætning i kommunen, ikke tilstrækkelig efterspørgsel til den øgede plejeboligmasse, og der vil kunne opstå en situation med flere tomme boliger. Der er udarbejdet 6 forskellige scenarier for, hvordan Brønderslev Kommune kan tilpasse det samlede antal plejeboliger i kommunen. Scenarierne repræsenterer en reduktion i antallet af kommunale pladser på mellem 23 og 74 pladser. Samlet set vil der være en stigning i antallet af plejeboliger i Brønderslev Kommune på op til 17 % efter etablering af de nye friplejehjem i Asaa og Brønderslev by.

Der er på workshopdagene udarbejdet 4 sunde principper, som danner udgangspunkt for udarbejdelse og kvalificering af de forskellige scenarier. Principperne er et bud på pejlemærker, der kan tillægges særlig vægt, når den fremtidige struktur på området skal tilrettelægges. De 4 principper er:

1. Økonomisk bæredygtighed

  • Sikre at centre har en vis størrelse og således er økonomisk bæredygtige. Der stræbes således efter at opnå stordriftsfordele. Eksempel: udnyttelse af personalenormeringen fordelt på dag/aften/nat.

2. Faglighed med fokus på borgernes behov

  • Sammensætningen af pladstyper sker under hensyn til at målrette og styrke medarbejdernes kompetencer, således de afspejler beboernes behov.
  • Plejecentrenes størrelse understøtter høj faglighed og med maksimalt to specialer pr. enhed.

3. Nærhed

  • Centrenes placering skal i størst muligt omfang afspejle den befolkningsmæssige udvikling og dermed efterspørgsel efter plejehjemspladser i kommunen.

4. Boligernes anvendelighed

  • Sikre plejecentre som tilgodeser trivsel og livskvalitet, og som indrettes med mindst mulig institutionelt præg, og som tilgodeser plejeboligen og plejecentrene som en arbejdsplads.

Der er i projektet udarbejdet i alt 6 scenarier for, hvordan tilpasning kan ske. Scenarierne er kort beskrevet i nedenstående.

  • Scenarie 1: Videreførelse af gældende byrådsbeslutning

Fastholdelse af de store plejecentre, mens de mindre plejecentre Stengården, Rosengården, Elmehøj og Hellevadlund reduceres ned til 17 pladser pr. center.

Samlet tilpasning på 23 pladser.

  • Scenarie 2: Alle centre bibeholdes, derfor reduktion på de tre største centre

Ud fra princippet om nærhed bibeholdes alle centre, og der reduceres pladser på Margrethelund, Støberiet og Kornumgaard.

Samlet tilpasning på 74 pladser.

  • Scenarie 3: Kornumgaard lukkes

Kontrakten med Kornumgaard opsiges, og alle kommunale plejeboliger bibeholdes.

Samlet tilpasning på 70 pladser.

  • Scenarie 4: Stordrift med maksimalt 2 specialer pr. enhed

Demenspladserne fra Margrethelund flyttes til Rosengården. Margrethelund får flere aflastningspladser. Cassiopeia inddrages til almindelige pladser og lægges sammen med Margrethelund, og den nuværende aktivitet på Cassiopeia flyttes til Stenumgård. Stengården føres tilbage til ældreboliger. Lukning af enten Hellevadlund eller Elmehøj.

Samlet tilpasning på 68 pladser.

  • Scenarie 5: Mellemløsning

Margrethelund får flere aflastningspladser. Cassiopeia inddrages til almindelige pladser og lægges sammen med Margrethelund, og den nuværende aktivitet på Cassiopeia flyttes til Stenumgård. Stengården føres tilbage til ældreboliger. Lukning af enten Hellevadlund eller Elmehøj.

Samlet tilpasning på 49 pladser.

  • Scenarie 6: Koncentration om centerbyerne med flere almindelige pladser i Brønderslev by

Margrethelund får flere aflastningspladser. Cassiopeia inddrages til almindelige pladser og lægges sammen med Margrethelund, og den nuværende aktivitet på Cassiopeia flyttes til Stenumgård. Valdemarsgade anvendes til almindelige pladser, hvilket betyder at de almindelige pladser centreres i centerbyerne. Demenspladser flyttes til Rosengården. Lukning af Hellevadlund og Elmehøj.

Samlet tilpasning på 39 pladser.

Afrapporteringen og anbefalingerne fra konsulentfirmaet 4Improve sendes i 1. høring. På baggrund af den efterfølgende politiske behandling forudsættes det, at der gennemføres en 2. høringsrunde.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at der afgives høringssvar til 1. høringsrunde med særlig fokus på:

  • Med udgangspunkt i de 4 sunde principper, hvilke scenarier er at foretrække frem for andre, f.eks. med angivelse af de væsentligste fordele og ulemper.
  • Fordelingen af pladstyper med hensyn til antal og placering i kommunen.
  • De arbejds- og personalemæssige konsekvenser.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen, visitationschef Ellen Lykke og konsulent Line Enevoldsen deltager under dette punkt.

Indstilling

Direktionen, 15. juni 2017, pkt. 5:

Rapporten blev præsenteret.

Ældrerådet, 21. juni 2017, pkt. 6:

Ældrerådet foreslår, at der reduceres til 17 pladser ved Rosengården, Elmehøj og Hellevadlund. De resterende boliger bruges til beskyttede ældreboliger.

Stengården foreslås ændret fra plejehjem til beskyttede ældreboliger.

De 48 pladser på Margrethelund inddrages til rehabilitering og aflastningspladser, her ønskes også indtænkt, de borgere kommunen fremover hurtigere modtager fra sygehusene.

Cassiopeia inddrages ligeledes til plejeboliger.

Rehabiliteringspladserne på Stenumgård flyttes til Margrethelund.

Ældrerådet anbefaler Byrådet at være opmærksom på, at tomme huse kan bruges til specialiserede afdelinger, evt. senhjerneskadede borgere.

Fag MED for Sundhed og Velfærd, 21. juni 2017, pkt. 2:

Lone Iversen gav en kort præsentation af materialet. Der er udarbejdet 6 forskellige scenarier for, hvordan Brønderslev Kommune kan anvende de kommunale plejecentre.

Medarbejdersiden har følgende kommentarer/opmærksomhedspunkter i forhold til de 6 scenarier:

  • Der omtales kun aflastningspladser. Det bør være tydeligt, at der er tale om både aflastningspladser og rehabiliteringspladser
  • Det bør overvejes, om det er en god ide at omdanne Stengården til ældreboliger. Der bør være opmærksomhed på, om en omdannelse kan medføre et pres for på kort sigt at lave et plejecenter i andet regi i byen, hvorved tilpasningsopgaven for de kommunale plejecentre bliver større.
  • Der bør afsættes midler til at sikre tilpasning af bygningerne til de nye løsninger
  • LokalMED på Handicapområdet er positiv overfor at flytte Cassiopeia til Stenumgård, men fremhæver behovet for at vurdere, hvad der skal være i den del af bygningen, som Cassiopeia ikke kan udfylde

Udvalget anbefaler en løsning med udgangspunkt i scenarie 4 og 5 samtidig med, at Stengården ikke tænkes ind, men hvor Kornumgård og de 2 små plejecentre kommer i spil.

Generelt er udvalget positiv i forhold til, at der nu udarbejdes en "Plan for den fremtidige anvendelse af de kommunale plejehjemspladser", og udvalget henstiller til, at der vælges en langtidsholdbar løsning.

Udvalget ønsker en hurtig beslutning, hvor ikke processen trækkes i langdrag af hensyn til personalet. Kan dette ikke efterkommes, så ønskes et signal om, hvornår der kan forventes truffet en beslutning.

Fraværende: Susanne Holmgaard Jørgensen, Ellen Lykke, Pia Kornø og Jeanette Andersen.

Handicaprådet, 22. juni 2017, pkt. 3:

Handicaprådet ønsker ikke at vurdere på specifikke lokaliteter, idet der alene bør sættes fokus på kvalitet og efterspørgsel samt bedst mulig udnyttelse af de afsatte ressourcer.

Mange af de pladser, der nedlægges, kan evt. omlægges til aflastningspladser.

Der bør rettes fokus på de ældre borgere med handicap og at der sikres relevante tilbud til denne målgruppe.

Fraværende:

  • Peter H. Kristensen – suppleant Knud L Pedersen fraværende med afbud
  • Svend Erik Trudslev
  • Betinna Nielsen
  • Elly Henriksen – suppleant Per Dissing mødt i stedet
  • Ole Jespersgaard – fraværende uden afbud

Social- og Sundhedsudvalget, 28. juni 2017, pkt. 3:

Udvalget er positive overfor for at lukke Cassiopeia og åbne et nyt tilbud på Stenumgård, men udvalget kan ikke alene overtage Stenumgård. Der er behov for at få beskrevet, hvilke andre funktioner, der med fordel kan være i huset for at sikre en fornuftig økonomi på stedet.

Udvalget fremhæver behovet for fortsat at have rehabiliteringspladser svarende til det nuværende niveau.

Udvalget vil anbefale, at Ældreomsorgsudvalget primært interesserer sig for scenarie 4 og 5.

Martin Bech ønsker ikke at pege på konkrete scenarier.

Ole Jespersgaard og Johannes Trudslev var fraværende.

Ældreomsorgsudvalget, 29. juni 2017, pkt. 3:

Med baggrund i de 4 sunde principper og de indkomne høringssvar anmoder udvalget forvaltningen om at undersøge mulighederne for med beskrivelse og økonomi at belyse følgende scenarier:

  1. Det ønskes belyst, hvordan det påvirker frit valg-området, hvis et par plejeboliger i hhv. øst og vest anvendes til ”rullende” aflastning? I forlængelse heraf ønskes behovet for en sådan ordning afdækket.
  2. Hvordan påvirker det antal af plejehjemspladser/frit valgs områder – hvis der intensiveres i indsatsen i at fastholde borgene i eget hjem – herunder intensivt rehabiliteringstilbud med udgangspunkt i borgernes behov som enten ophold eller ambulant træning?
  3. Med hvilken tidshorisont vil det være muligt at flytte beboerne fra Cassiopeia til Stenumgård, jf. Social- og Sundhedsudvalgets udtalelse af 28. juni 2017, samt mulighederne for at kombinere med andre målgrupper, således at Stenumgård bliver fyldt op?
  4. I forlængelse af overvejelserne om evt. flytning mellem Stenumgård og Cassiopeia ønskes mulighederne for fortsat at have aflastningspladser i såvel vest som øst belyst.
  5. Kan vi i den nuværende struktur tilgodese de 4 sunde principper på alle plejecentre, når der ses bort fra beboerne på Valdemarscentret og Margrethelund (demensafsnit)?
  6. Hvis Margrethelund skal ombygges, hvordan kan dette så lægges til rette indenfor en 2-3 årig periode?

Udvalget ønsker en foreløbig tilbagemelding med henblik på emner relevant for budgettet til mødet den 7. september 2017 og et samlet svar på ovenstående spørgsmål til mødet den 5. oktober 2017.

Bilag

Til toppen

10. 1. høring, Fremtidens plejeboliger

Resume

Sagsforløb: DIR/Fag-MED sundhed og velfærd/HAR/ÆR/SS/ÆO

I Budgetaftale 2017 besluttede partierne, at der skal udarbejdes en plan for den fremtidige anvendelse af de kommunale plejecentre med henblik på at imødekomme de forandringer, der sker på ældreområdet i de kommende år, herunder den store venteliste til plejehjemspladser i Brønderslev by, stadig hurtigere udskrivninger fra sygehusene og konsekvenserne af de færre sengepladser på det nye sygehus i Aalborg, øget kompetencekrav til personalet og øgede udfordringer til det nære sundhedsvæsen samt etablering af nye friplejehjem.

Fornyet drøftelse af plan for den fremtidige anvendelse af de kommunale plejehjemspladser, jf. Ældreomsorgsudvalgets møde den 29. juni 2017. Der er udarbejdet notat med svar på de stillede spørgsmål.

Supplerende sagsfremstilling til Ældreomsorgsudvalgets møde den 7. september 2017:

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har på anmodning af Ældreomsorgsudvalget udarbejdet svar på nogle af de spørgsmål, der blev stillet på mødet den 29. juni 2017.

Der er udarbejdet et notat, som belyser mulighederne for etablering af flere aflastningspladser og en foreløbig vurdering af betydning for budget 2018. Økonomien tager udgangspunkt i en omlægning af almindelige pladser til aflastningspladser og er derfor et udtryk for merudgiften forbundet med aflastningspladser. Hvis aflastningspladserne etableres som nye pladser, vil de økonomikse forudsætninger ændres og økonomien se anderledes ud.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd har ud fra de 4 sunde principper scoret den nuværende struktur på plejecentre området. Der er anvendt samme scoringsprincip, som konsulentvirksomheden 4Improve har anvendt i afrapporteringen for fremtidens plejecentre.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærdforeslår, at Ældreomsorgsudvalget drøfter tilbagemeldingen.

Sundheds- og ældrechef Lone Iversen og visitationschef Ellen Lykke deltager under dette punkt.

Ældreomsorgsudvalget, 7. september 2017, pkt. 5:

Beslutning

Lone gav en kort gennemgang af den supplerende sagsfremstilling, som blev udleveret på mødet. Svarene er udarbejdet til Ældreorsorgsudvalget, som har møde den 7. september 2017.

Der var ingen bemærkninger til de forelagte bilag.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Bilag

Til toppen

11. Orientering om status på analyse af Frit Valgsområdet - PwC

Resume

Sagsforløb: ÆO/ØK/Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Orientering om status på analyse af Frit Valgs-området.

Sagsfremstilling

På baggrund af en merudgift på ca. 3 mio. kr. på Frit Valgsområdet i regnskab 2016 og en forventning om en merudgift også i 2017 har Brønderslev Kommune indledt et samarbejde med PwC om at analysere Frit Valgsområdet. Analysen skal belyse mulighederne for en bedre styring af Frit Valgsområdet på såvel myndigheds- som udførerområdet.

Analysen påbegyndtes i maj 2017, og på styregruppemødet den 30. juni 2017 fremførte PwC blandt andet følgende opmærksomheder og observationer fordelt på fire forskellige temaer:

1. Tid og pris for pakkerne

Her retter observationerne sig mod, at beregningen af BTP (brugertidsprocenten) er udarbejdet tilbage i den gamle Brønderslev Kommune, hvor mønsteret i opgaveløsningen var centreret omkring Brønderslev by (hvor ca. 60 % af borgerne boede i Brønderslev by og ca. 40% i de mindre byer og på landet), og derfor ikke er tilpasset forholdene i den samlede Brønderslev Kommune efter kommunalreformen.

Herudover er der sket en forskydning fra 2016 til 2017 mod relativt flere små pakker, og tolerancen på 25 % giver kun et lille råderum til fleksibilitet i de små pakker.

2. Opgaver og visitation

Der er observeret en markant stigning i antallet af delegerede sygeplejeydelser siden ultimo 2016.

Samtidig er der opmærksomhed på, om der afregnes til for lav en timepris for de delegerede ydelser i forhold til opgavevaretagelsen, og om der på alle områder er en hensigtsmæssig opgavefordeling mellem Frit Valg og Sygeplejen.

PwC peger også på den anvendte styringsmodel med fast normering på plejecentrene. I den sammenhæng kan der være et incitament til at udnytte eventuel ledig kapacitet her, fremfor at visitere til de store pakker i hjemmet. Herunder er der opmærksomhed på, om der i pakkestrukturen bør være en ekstra pakke, der kan dække et meget tungt plejebehov, med betydning for tilgangen til ventelisten på plejecentrene.

3. Kørsel og ruteplanlægning

Opmærksomheden rettes mod bilkapaciteten, og det er afklaret, at der ikke er potentiale for yderligere synergieffekter ved at lease flere biler. Dog kan der være potentiale for at optimere vagt- og ruteplanlægningen særligt i aften- og nattevagter – her pågår der allerede et særskilt projekt i Brønderslev Kommune i samarbejde med Qampo om at optimere ruteplanlægningen, men der ses på potentiale for kørsel og i arbejdstilrettelæggelse i øvrigt.

4. Intern effektivitet

Observationerne retter sig mod budgetoverholdelse i Frit Valgs forskellige teams. Der er opmærksomhed på, om godt købmandskab, arbejdstilrettelæggelse og kulturer påvirker budgetoverholdelsen forskelligt, og om der for eksempel er ensartethed i brug af vikarer. Der er ikke store udgifter til vikarbureauer, men der benyttes tilkaldevikarer.

Det blev aftalt, at PwC arbejder videre med analyse af temaerne, og næste styregruppemøde afholdes den 17. august 2017.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ældrechef Lone Iversen og stabsmedarbejder Mark Birkbak Nayberg deltager under dette punkt.

Indstilling

Ældreomsorgsudvalget, 16. august 2017, pkt. 3:

Til efterretning.

Ole Bruun var fraværende.

Beslutning

Lone orienterede om de 4 temaer, som er en del af PwC's analyse af Frit Valgs-området.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

12. Status på handicap- og psykiatriområdet

Resume

Sagsforløb: MED Sundhed og Velfærd

Orientering om status for arbejdet med handicap- og psykiatriområdet.

Sagsfremstilling

MED-Sundhed og Velfærd fik 1. marts 2017 en orientering om status for arbejdet på handicap- og psykiatriområdet. Indsatsen på området er en udmøntning af beslutningen i Byrådet den 30. marts 2016 om i samarbejde med et konsulentfirma at søge udgifterne på området reduceret. På mødet gives en status for arbejdet, herunder proces, økonomi m.v.

Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd foreslår, at MED-Sundhed og Velfærd tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Henrik gav en status på Handicap- og Psykiatriområdet.

Der arbejdes i øjeblikket med at vurdere det fremtidige behov for botilbudspladser og om der er behov for en mere differentieret tilbudsstruktur end vi har i dag. Planen forelægges Fag MED Sundhed og Velfærd.

Når planen er færdig, nærmer samarbejdet med PWC sig sin afslutning. Der udestår stadig en række opgaver vedr. fx arbejdsgangsbeskriver, som skal færdiggøres inden det samlede projekt kan afsluttes.

Processen i Bostøtten fremhæves som en god proces.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

13. Orientering om arbejdsmiljø

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Orientering om arbejdsmiljø, herunder bl.a. arbejdsskader og Arbejdstilsynets risikobaseret tilsyn indenfor Sundhed og Velfærds område.

Sagsfremstilling

Arbejdsskader:

Siden sidste møde i Fag MED for Sundhed og Velfærd har vi fået det nye easy implementeret i hele organisationen.

Proceduren er nu følgende:

Har medarbejderen allerede en NemID, så gå direkte til Vejleding til anmodning om rettigheder til EASY

Har medarbejderen ikke NemID skal Lederen via IT-Servicedesk på skrivebordet vælge:

  • Serviceportal
  • Brugeradministration
  • Bestilling af NemID med CPR.
  • Udfylde ”blanket” og vælge EASY
  • Tryk indsend

Der kommer en mail, hvor NemID skal aktiveres. Når det er gjort følges Vejleding til anmodning om rettigheder til EASY

Informationsmail vedr. ovenstående er sendt til alle ledere og arbejdsmiljørepræsentanter den 28.juni 2017

Arbejdstilsynet:

Arbejdstilsynet har siden sidste møde været på besøg på følgende steder:

  • Frit valg Brønderslev - vejledninger og muligt påbud vedr. lift.

Andet :

Helbredskontrol af natarbejderere:

Ved natarbejde forståes en medarbejder, der udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, der indeholder tidsrummet mellem kl. 00.00 og 05.00, eller som udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.

AM-Gruppen gennemfører helbredskontrollerne. Der er indkaldt til et informationsmøde i Brønderslev hallen den 30 august og efterfølgemnde tilbydes alle nattevagter der ønsker det helbredskontrol.

Arbejdsmiljødage 2018:

Til orientering kan oplyses, at arbejdsgruppen bag Arbejdsmiljødagene starter op med første møde, den 4. september 2017. Er der emner eller andet, der skal tages med, så send en mail til gitte.grau@99454545.dk.

Dagene afholdes den 21. og 22. marts 2018, så sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Beslutning

I forbindelse med det nye EASY ved HR endnu ikke, hvordan det bliver muligt at lave statistik over arbejdsskader.

Lone orienterer om, at AT's besøg i Frit Valg Brønderslev har givet en grøn smiley.

Datoerne for Helbredskontrol er fastsat til den 6. og den 14. september 2017.

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

14. Gensidig Information - herunder relevante punkter for næste møde

Resume

Sagsforløb: MED for Sundhed og Velfærd

Beslutning

Der blev spurgt ind til om der er mulighed for at abonnerer på dagsorden/referater inden for MED-området på samme måde, som man kan ved Byrådet. HR har undersøgt muligheden og det kan ikke lade sig gøre. Byrådets dagsordener/referater ligger under kommunens hjemmeside, hvor MED dagsordener/referater er tilgængelige på www.ansatibronderslev.dk.

Følgende punkter fra dagens møde ønskes der er at orienterer om:

  • Punkt 5 - Udlejning af lukkede plejecenterpladser som ældreboliger
  • Punkt 9 - Sygefravær Ældreområdet
  • Punkt 12 - Status på handicap- og psykiatriområdet

Fraværende: Ellen Lykke, Pia Kornø, Maria Andreasen og Jytte Graven mødte for Lene Svenningsen.

Til toppen

Opdateret 6. september 2017
Ansvarlig redaktør: Ditte Høybye