Arbejdsmiljøpolitik

For at skabe et godt arbejdsmiljø, er det vigtigt, at den overordnede arbejdsmiljøpolitik bliver omsat til konkrete handlinger af både medarbejdere og ledere. Derfor skal den enkelte afdeling selv udarbejde en arbejdsmiljøpolitik og retningslinjer for arbejdsmiljøindsatsen. Via denne proces sættes der fokus på arbejdsmiljøet.

Afdelingen beslutter selv, hvordan den vil arbejde med arbejdsmiljøet, og hvordan den konkret vil håndtere kravene til, at arbejdsmiljøet altid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

For at kunne realisere dette, er det vigtigt, at alle ansatte på arbejdspladsen inddrages i processen.
Herved bliver medarbejderne bekendte med vigtigheden af et godt arbejdsmiljø samt vigtigheden af deres rolle i det daglige arbejdsmiljøarbejde.

Disse retningslinjer er tænkt som en vejledning i, hvordan og hvad den enkelte arbejdsplads som minimum skal gøre for at efterleve den overordnede arbejdsmiljøpolitik. Samtidig opfyldes de krav, arbejdstilsynet stiller i forhold til et tilpasset tilsyn.

Den overordnede arbejdsmiljøpolitik

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø prioriteres højt for den enkelte medarbejder i dagligdagen. Der betyder, at kommunen som arbejdsgiver har fokus på arbejdsmiljøet i alle arbejds- og beslutningsprocesser.

Vi tilstræber, at medarbejderne ser opgaveløsningen i et helhedsperspektiv. Det betyder, at medarbejderne er medansvarlige for sit eget og kollegernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøindsatsen skal ske med vægt på den forebyggende indsats. Det betyder, at den enkelte medarbejder og leder er forpligtiget til at reagere, hvis vedkommende bliver opmærksom på arbejdsmiljørelaterede problemstillinger.
Desuden skal de medvirke til forebyggelse af sådanne problemer.

Arbejdsmiljøet udformes i samspil mellem ledere og medarbejdere og bygger på de bærende værdier i personalepolitikken.

Lokal arbejdsmiljøpolitik

Den lokale arbejdsmiljøpolitik udarbejdes ud fra følgende overskrifter:

Den overordnede arbejdsmiljøpolitik
Teksten fra Brønderslev Kommunes overordnede arbejdsmiljøpolitik anvendes som indledning i den lokale politik.

Emner som arbejdspladsen vil arbejde med for at realisere den overordnede arbejdsmiljøpolitik
Den lokale arbejdsmiljøpolitik skal indeholde de grundlæggende emner, arbejdspladsen vil arbejde med.

Disse emner beskrives via ’bløde’ værdier og konkrete mål, eksempelvis reducering af støj, nedbringelse af antal arbejdsskader eller forebyggelse i forhold til udsættelse for trusler og vold.

Der kan i forbindelse med udvælgelsen af emner tages udgangspunkt i de kendte problemstillinger fra arbejdspladsens trivselsmålinger eller de indsatsområder som Arbejdstilsynet har fokus på.
Sidstnævnte beskriver Arbejdstilsynets opfattelse af de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher samt de arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk forekommer.

Her kan du læse mere på Arbejdstilsynet og ’Arbejdsmiljøvejvisere’.

Konkrete mål for arbejdsmiljøindsatsen
I arbejdsmiljøpolitikken fastsættes nogle mål for de emner, arbejdspladsen har valgt.
Eksempelvis skal støjen reduceres til et minimum, antallet af arbejdsskader skal reduceres til det halve over fem år, risikoen for trusler og vold skal minimeres, eller indsatsen for at reducere følgevirkningen skal maksimeres i løbet af de næste to år. Se endvidere ”Overordnede retningslinjer for trivsel i Brønderslev Kommune

Hvordan omsættes politikken til konkrete handlinger?
Politikken afsluttes med en beskrivelse af, hvordan arbejdspladsen vil omsætte arbejdsmiljøpolitikken til konkrete handlinger via de lokale retningslinjer, der er fastlagt.

Løbende evaluering og revision af politikken
I arbejdsmiljøpolitikken indføres desuden, hvordan og hvor ofte arbejdspladsen vil evaluere og revidere politikken samt de fastsatte mål.

Krav til lokale retningslinjer

De lokale retningslinjer for arbejdsmiljø udarbejdes ud fra følgende overskrifter:

Inddragelse af de ansatte
Som det er beskrevet i den overordnede arbejdsmiljøpolitik, udformes arbejdsmiljøet i Brønderslev Kommune i et samspil mellem ledere og medarbejdere.

Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen tager stilling til, hvordan de ansatte på arbejdspladsen inddrages i arbejdsmiljøarbejdet.

I MED-aftalen er der indføjet, at lokaludvalg og personalemøder med MED-status blandt andet skal drøfte arbejdsmiljøforhold og arbejdsskader samt eventuelle ’nær-ved-ulykker’.

Ligeledes står der, at der i forbindelse med ombygning eller nybyggeri mindst skal være én arbejdsmiljørepræsentant med i planlægningen/byggeudvalget.

Derudover kan der indføjes andre tiltag/procedurer for inddragelse af de ansatte, som ikke er medtaget i de efterfølgende punkter.

Ansvar og pligter
Der tages stilling til, hvordan arbejdspladsen vil gøre personalet bekendt med det ansvar og de pligter, de har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. 

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø beskriver, hvem der har pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven med tilhørende regler.
Det er hovedsageligt arbejdsgiveren (virksomheden), men også andre persongrupper har pligter.
Det er navnlig virksomhedsledere, arbejdsledere, ansatte i øvrigt, leverandører, installatører og reparatører, projekterende og rådgivere mfl.

Udgangspunktet er, at de enkelte persongrupper deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø, og er der problemer, løses disse som udgangspunkt ved kilden i tæt samarbejde mellem arbejdspladsens ledelse og medarbejdere.

I de tilfælde, hvor arbejdspladsen ikke selv kan løse problemerne inden for egne ressourcer, sendes problemstillingerne videre til HR/Arbejdsmiljøkonsulenterne.

Se retningslinjer for indsendelse af APV - problemer til central behandling.

Ændringer af arbejdsprocesser og lokaliteter
Der tages stilling til, hvordan arbejdspladsen vil inddrage de ansatte i ændringer af arbejdsprocesser og lokaliteter.

I arbejdsmiljøloven står der bl.a., at

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, og der henvises her særligt til områder som ’arbejdets udførelse’, ’indretning af arbejdsstedet’, ’tekniske hjælpemidler m.v.’ samt ’stoffer og materialer”.

For at kunne tilgodese dette, er det derfor vigtigt, at medarbejdere, ledere og politiske beslutningstagere overvejer de arbejdsmiljømæssige konsekvenser i forbindelse med ændringer af servicen, indførelse af nye arbejdsmetoder, indkøb af ny teknologi, ved ændring af bygninger samt opførelse af nye bygninger, sådan man ved indførelse af nyt ikke påvirker arbejdsmiljøet i en negativ retning.

Arbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurderingen udarbejdes efter ”Retningslinjer for udarbejdelse af Arbejdspladsvurdering”.

Der tages stilling til:

  • Hvem skal være med til at udarbejde arbejdspladsvurderingen
  • Hvor står arbejdspladsvurderingen
  • Hvor tit evalueres arbejdspladsvurderingen

Retningslinjer for oplæring og instruktion
Arbejdspladsen skal udarbejde retningslinjer for oplæring og instruktion af de ansatte på arbejds-pladsen (fastansatte, nyansatte samt vikarer/afløsere).

Der skal tages stilling til:

  • Hvornår skal der gives oplæring/instruktion
  • Hvordan skal det ske
  • Hvem har ansvaret for oplæringen/instruktionen

Brugsanvisninger for stoffer og materialer samt teknisk udstyr
Arbejdspladsen skal udarbejde brugsanvisninger for de stoffer og materialer, der er mærknings-pligtige, samt for det tekniske udstyr, hvor en brugsanvisning er påkrævet.

Det er leverandørens brugsanvisning der afgør, om der skal udarbejdes en ny brugsanvisning for et stof og materiale.
Ved tekniske udstyr udarbejdes der evt. ny brugsanvisning, hvis den, der medfølger, vurderes til ikke at være fyldestgørende i den aktuelle situation.

Der skal tages stilling til:

  • Arbejdspladsens holdning til arbejdet med mærkningspligtige stoffer og materialer
  • Hvem skal udarbejde brugsanvisninger for de mærkningspligtige stoffer og materialer
  • Hvem skal udarbejde brugsanvisninger for teknisk udstyr
  • Hvem og hvornår laves der kontrol af teknisk udstyr

Ulykkesundersøgelser og – forebyggelse
Det er vigtigt, at man på arbejdspladsen har fokus på, hvordan arbejdsskader undgås. Skulle uheldet alligevel være ude, anmeldes eventuelle arbejdsskader efter de retningslinjer, der er udarbejdet for anmeldelse af arbejdsskader i Brønderslev Kommune.

Arbejdspladsen skal i samme forbindelse foretage en ’Intern undersøgelse’ af ulykken med henblik på at forebygge, det sker igen.

Det lokale MED-udvalg/personalemøder med MED-status samt det aktuelle MED-udvalg orienteres om de anmeldte arbejdsskader.

Der forekommer af og til situationer, hvor det er meget tæt på at gå galt. Man kan også opdage en fejl, der udgør en oplagt ulykkesrisiko (en ’nær-ved-ulykke’).
Der ligger meget stor læring i en ’nær-ved-ulykke’, som i høj grad kan hjælpe til at øge sikkerheden på arbejdspladsen.
Derfor må alle være opmærksomme på, hvor vigtigt det er for arbejdspladsens sikkerhedsarbejde, at man får undersøgt disse hændelser og får kortlagt de bagvedliggende årsager.

Der skal tages stilling til:

  • Hvordan enheden vil arbejde med forebyggelse af arbejdsskader
  • Hvem varetager og hvordan sker den interne undersøgelse?
  • Hvordan arbejdes der med forebyggelse/undersøgelse af en ’nær-ved-ulykke’

Information af fremmede håndværkere m.v. om arbejdsmiljøkrav
Formålet med at informere fremmede håndværkere er at sikre, at det arbejde, der foregår på arbejdspladsen, udføres forsvarligt – uanset, hvem der udfører det. Den fremmede håndværker skal altid orienteres om eventuelle risikomomenter på arbejdspladsen. Ligeledes skal arbejdet koordineres, så de ansatte – og eventuelt andre, der opholder sig på arbejdspladsen – ikke udsættes for risikomomenter.

Eksempel:

Et eksempel på en opgave, der ikke er koordineret: En hånd-værker skal udføre et stykke arbejde, hvor der optræder et stof, der kræver, man anvender åndedrætsværn. Håndværkeren anvender åndedrætsværnet, men medarbejderne i naborummet, hvor stoffet også optræder, gør ikke.

Der skal tages stilling til:

  • Hvad skal der orienteres om
  • Hvem orienterer håndværkerne

Hvordan sikrer arbejdspladsen en regelmæssig gennemgang af arbejdsmiljøet
Udover løbende at gennemføre arbejdspladsvurderinger, kan arbejdspladsen have arbejdsmiljøet som et punkt på dagsordenen til personalemøderne.

Derudover skal arbejdsmiljøgruppen mindst to gange om året gennemføre en arbejdsmiljøgennemgang af hele arbejdspladsen. Her går de rundt på hele arbejdspladsen og ser på forholdene. Skemaet Checkliste kan anvendes til dette.

Har man særlige arbejdssituationer, der kræver særlige tilsyn, kan der udarbejdes separate procedurer for kontrol af disse.

Formålet med den regelmæssige arbejdsmiljøgennemgang på arbejdspladsen er at have kontrol med:

  • Om hjælpemidler fungerer og om de anvendes efter hensigten
  • Om nødvendige personlige hjælpemidler bruges
  • Om regler om brug af procesudsugninger efterleves
  • Om der bliver ryddet op m.v.

Gravide medarbejdere
Hvordan opfylder arbejdspladsen de krav, der stilles til gravides og ammendes arbejdsmiljø?
At-vejledning A.1.8 af januar 2009 om gravides og ammendes arbejdsmiljø kan findes på arbejdstilsynet.

Særlige indsatsområder
Der kan udarbejdes retningslinjer for de emner, arbejdspladsen har vedtaget som konkrete mål i arbejdsmiljøpolitikken. Det samme gælder eventuelle andre relevante emner, arbejdspladsen har valgt som indsatsområder.

Eventuelle andre retningslinjer
Er der behov for andre retningslinjer i forhold til arbejdsmiljøindsatsen, kan de tilføjes her. Alternativt kan det eventuelt beskrives, hvilke øvrige centralt udarbejdede retningslinjer der er, eksempelvis retningslinjer udarbejdet for et bestemt fagområde.

Forebyggelsesprincipper

Ved indførelse af nye arbejdsfunktioner skal der ske en forebyggelse af arbejdsskader.

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet skal ske under hensyntagen til følgende forebyggelsesprincipper:

  1. Forhindring af risici.
  2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
  3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
  4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder. I særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske de helbredsmæssige virkninger.
  5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
  6. Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
  7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet.
  8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.´
  9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Valg og indberetning af arbejdsmiljørepræsentant

Procedurerne for valg af arbejdsmiljørepræsentant er beskrevet i den lokale MED-aftale i § 18 og §19.
Arbejdsmiljørepræsentanten er valgt 4 år af gangen.
Efter valg af arbejdsmiljørepræsentant indsendes skemaet - Indberetning af valg af arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøkonsulenterne ved HR.

På Netblanket finder du refusionsskema ifm. uddannelse af TR/AMR, blanket: PA 740_000 Refusion af udgifter ved uddannelse mv. af tillidsrepræsentanter

Skemaer vedrørende arbejdsmiljøpolitik

Arbejdsmiljøpolitik

Indberetning af AMR-repræsentant

Refusionsskema ifm. uddannelse af TR/AMR, finder du på NetBlanket: PA 740_000  

Overordnede retningslinjer for trivsel i Brønderslev Kommune

Checkliste til APV

 

 

Opdateret 3. juli 2018